Den schweiziske regering spiller på alle tangenter i kampagnen for at få befolkningen til at stemme ja til indkøbet af 22 svenske SAAB Gripen-kampfly ved en folkeafstemning den 18. maj i år. Således afhænger fremtiden for schweizernes opvisningshold ”Patrouille Suisse” af om landet køber Gripen, fastslår ministeriet for forsvar, civilt beredskab og sport.

”Patrouille Suisse” er sammen med tyrkiske Turkish Stars Europas to eneste flyopvisningshold med supersoniske kampfly og en stor stolthed for schweizerne. Holdet flyver med de aldrende F-5 Tiger-kampfly, som Gripen er sat til at skulle afløse. Både schweizerne og tyrkerne deltog i 2012 ved Danish Airshow i Aalborg.

Schweiz har i forvejen F-18 Hornet-kampfly og bliver derfor ikke helt uden kampfly, hvis man ikke køber Gripen. Et argument som modstandersiden slår hårdt på. Regeringens modsvar er nu blandt andet, at det til gengæld vil betyde et farvel til ”Patrouille Suisse”.

Med kun 32 F-18 Hornet vil det hverken være muligt at opretholde et 24/7/365-afvisningsberedskab eller fortsat have Patrouille Suisse, lyder det fra ministeriet for forsvar og sport.

”Ohne die Gripen-Beschaffung hätte die Schweiz per Mitte 2016 nur noch 32 Kampfjets und die Sicherheit könnte in ausserordentlichen Lagen nicht gewährleistet werden. Eine permanente Interventionsmöglichkeit während 24 Stunden und 365 Tagen im Jahr wäre nicht möglich. Die Patrouille Suisse kann zudem nur beim Kauf des Gripen fortgeführt werden.”

Regeringen slår altså på befolkningens nationalfølelse og stolthed over opvisningsholdet. Uden tvivl et budskab, som vil bekræfte tilhængerne i at de har den rette holdning. Om det vil vinde tvivlere eller nej-sigere over på ja-siden er nok mere tvivlsomt. For hvis man i forvejen er positivt indstillet over for det schweiziske flyvevåben, så er man sandsynligvis også for kampflyindkøbet.

Kampagnen i Schweiz for og imod Gripen-købet er uden tvivl et emne vi vil vende tilbage til igen og igen her på nytkampfly.dk frem til afstemningen i maj. Afstemningen har stor betydning for Gripen-projektet, da Schweiz er blot den tredje kunde til den nye Gripen E/F-version, som også tilbydes Danmark. Men selve debatten er også interessant at følge, da vi ikke har en lignende debat i Danmark. Derfor er det interessant at se hvad det er for emner, der kommer op forud for et andet europæisk lands kampflyindkøb. Emner, der sikkert også kunne være relevante i en dansk kontekst.

image

Website Pin Facebook Twitter Myspace Friendfeed Technorati del.icio.us Digg Google StumbleUpon Premium Responsive

5 Comments for this entry

  • jenoghen siger:

    Schweiz har åbenbart allerede problemer med at opretholde et 24/7 beredskab. Således skriver schweizisk presse, at landet ikke kunne eskortere den kaprede etiopiske rutemaskine over eget luftrum men måtte acceptere fransk hjælp i form af 2 Mirage 2000. Endnu en brik i forbindelse med valget.
    http://www.20min.ch/schweiz/news/story/Die-Schweiz-hatte-keine-Kampfjets-bereit-19722028

  • Erik Petersen siger:

    De har 32 F-18 men kan ikke stille med et 24-7 beredskab !!

    Mon det ikke er antallet af piloter der skal kigges på.

    Hvad hjælper det så nat købe flere fly – Sydafrika om igen.

  • Kenneth siger:

    “Mon det ikke er antallet af piloter der skal kigges på.”

    Inte helt omöjligt. Sedan är frågan – hur många av dessa 32 F-18 är flygdugliga? Kanske svaret på det hele är en kombination av. Men nog verkar det konstigt att ett, till geografin litet land som Schweiz, med så många plan inte skulle kunna hålla en 24/7 beredskap ens för en kort tid???

    Verkar som det luktar taktiskt och politiskt rävspel som jenoghen är inne på.

  • Lars Hansen siger:

    Var jeg svingvælger ville et sådan lamt argument nærmere rykke mig over i modstandernes lejer…

  • jenoghen siger:

    LOL – Det kaprede etiopiske rutefly kom meget ubelejligt “uden for åbningstid” jvnf. denne artikel fra AFP:

    Switzerland’s fleet of F-18s and F-5 Tigers remained on the ground, Swiss airforce spokesman Laurent Savary told AFP.
    This, he explained, was because the Swiss airforce is only available during office hours. These are reported to be from 8am until noon, then 1:30 to 5pm.
    “Switzerland cannot intervene because its airbases are closed at night and on the weekend,” he said, adding: “It’s a question of budget and staffing.”

    Man får først åbent 24/7 fra 2020, når de får Gripen:

    Swiss airspace is under constant electronic surveillance, he pointed out, adding that the wealthy Alpine nation is also studying the possibility of expanding its airforce coverage to a round-the-clock operation.
    That plan is however not set to kick into action until 2020, when Switzerland is expected to replace its fleet of fighters with Swedish Gripen planes.

    http://news.yahoo.com/swiss-fighters-grounded-during-hijacking-outside-office-hours-182241347.html

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *