Som beskrevet flere gange tidligere her på nytkampfly.dk, så bryder EU-Kommissionen sig ikke om de regler om modkøb i forbindelse med medlemslandenes indkøb af forsvarsmateriel, som Danmark og en række andre lande med meget små forsvarsindustrier benytter sig meget af.

Danmark lænede sig op af risikoen for at få en såkaldt åbningsskrivelse fra Kommissionen. Et første skridt på vejen hen mod en egentlig sag mod et land. Men vi ønskede heller ikke helt at nedlægge den danske forsvarsindustri, for hvem modkøb udgør en god indtægtskilde og ikke mindst en god måde til at få de store udenlandske forsvarsindustriers opmærksomhed på. For med modkøb er virksomheder som Lockheed Martin, Boeing, BAE Systems, Nexter og lignende tvunget til at besøge de danske virksomheder for at identificere mulige steder at placere modkøbsordrer.

Derfor har embedsmænd fra Erhvervsstyrelsen, som står for den daglige administration af reglerne for industrisamarbejde, arbejdet ihærdigt på at strikke et kompromis sammen, hvor vi tilfredsstiller EU-Kommissionen uden at smadre den danske forsvarsindustri.

Onsdag var den danske forsvarsindustri samlet til “Danish Defence & Aerospace Conference” på Hotel Crowne Plaza i Ørestaden. Her var det store samtaleemne de nye retningslinjer for modkøb. Lovforslaget med de nye retningslinjer fremlægges i Folketinget i denne uge af erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen. Og retningslinjerne forventes at træde i kraft 1. april.

Vicedirektør Anders Hoffmann fra Erhvervsstyrelsen forklarede intentionerne bag den nye lov og hvad den konkret indeholder. Et af de væsentligste punkter er at modkøb fremover kun kan komme på tale ved ordrer over 50 mio. kroner. I dag er der 100 procent for ordrer over 50 mio. og mellem 25 og 50 procent for ordrer mellem 5 og 99 mio. kroner. I korridorerne snakkede flere om, at det kunne misbruges ved at man eksempelvis delte et indkøb til 88 mio. kroner op i to fakturaer af 44 mio. kroner hver. En praksis, der er set anvendt for år tilbage.

Den nye alt eller intet-grænse ved 50 mio. kroner kan gå hen og blive en stor hurdle for særligt de mindre virksomheder og voldsomt begrænse deres muligheder for at komme ind på modkøbsarenaen. For man kunne godt forestille sig at materielanskaffelser til mere end 50 mio. kroner primært havner ved meget store udenlandske producenter, som det er sværere for en lille dansk virksomhed at få foden inden for hos.

Den væsentligste ændring i de nye retningslinjer er det her med, at vi fremover kun kan forlange modkøb, når det er nødvendigt af hensyn til Danmarks sikkerhedsinteresser. En gummiparagraf, der gør det muligt fortsat at stemple temmelig meget af vores materielindkøb som modkøbspligtigt.

Anders Hoffmann forklarede, at det bliver embedsmændene i Forsvarsministeriet, der, med udgangspunkt i Danmarks forsvarsindustrielle strategi, skal beslutte, om en materiel anskaffelse er af betydning for Danmarks sikkerhedsinteresser og derfor bør have en modkøbsforpligtelse bundet i halen.

Partner Thomas Ilsøe Andersen fra Kammeradvokaten gik detaljeret igennem EU-Kommissionens holdning til de enkelte landes definition af hvad der er vigtigt for landets sikkerhedsinteresser og derfor medfører, at landet stiller krav om modkøb ved indkøb af forsvarsmateriel. Og konklusionen var klart, at der er meget vide rammer for hvad EU vil lade landene slippe afsted med. Ja, han forventede faktisk, at landene ville have vidt forskellige grunde til at hive sikkerhedsinteresse-kortet og forlange modkøb.

Hvornår er det så nødvendigt med modkøb af hensyn til vores sikkerhedsinteresser? Ja, det kunne være når vi finder det nødvendigt for at opretholde en forsvarsindustri for at sikre produktion og service af kritiske våbensystemer og lignende. Det kunne også være for at opretholde en forsvarsindustri for at sikre leveringssikkerhed. For de lande som er vores allierede i dag og som sælger os våben i dag, er nødvendigvis ikke vores venner i morgen.

Der er ingen tvivl om at den danske forsvarsindustri vil få mindre modkøb at arbejde med. Og grænsen på 50 mio. kroner vil si mange fra. Men når det er sagt, så virker det som om de nye retningslinjer bliver et okay kompromis, som ikke hiver tæppet fuldstændig væk under forsvarsindustrien. Og definitionen af nationale sikkerhedsinteresser er så fluffy en gummiparagraf at vi kan slippe afsted med meget. Det var i hvert fald det indtryk Kammeradvokatens mand efterlod.

image

Website Pin Facebook Twitter Myspace Friendfeed Technorati del.icio.us Digg Google StumbleUpon Premium Responsive

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *