Den indiske regering har revet en kontrakt på levering af 12 AW-101 helikoptere fra den italiensk-britiske helikopterproducent AgustaWestland (AW) i stykker efter årelange undersøgelser af mistanker om bestikkelse. AW var med i opløbet om den danske kontrakt på skibsbaserede helikoptere og har netop med AW-101 vundet kontrakten på levering af helikoptere i den norske NAWSARH-konkurrence (Norwegian All-Weather Search And Rescue Helicopter).

Beskyldningerne mod AW handler om at selskabet angiveligt har betalt op mod 400 mio. kroner til en schweizisk mellemmand for få ham til at øve indflydelse på den indiske og italienske regering for at få kontrakten i hus. Aftalen blev underskrevet i februar 2010 og de første tre helikoptere i en særlig VIP-konfiguration er allerede leveret. Hvad der sker med de tre helikoptere nu, vides ikke.

Den schweiziske mellemmand blev anholdt i Schweiz i februar sidste år. I alt 13 mellemmænd og embedsmænd har været i de italienske myndigheders søgelys i sagen.

Den indiske sag er ikke enestående for AgustaWestland. Få dage efter anholdelsen i Schweiz i februar sidste år blev en salgschef fra AW anholdt i Italien i relation til firmaets salg af helikoptere til Panama og Brasilien.

AW101VVIP-11-thumb-560x395-155734

image

Website Pin Facebook Twitter Myspace Friendfeed Technorati del.icio.us Digg Google StumbleUpon Premium Responsive

4 Comments for this entry

  • Lars-Henrik Arvedsen siger:

    Er der rejst anklager mod nogen ? Sigtelser måske, men er nogen anklaget ?

  • Lars-Henrik Arvedsen siger:

    Når man har fulgt den sag i nu cirka 1,5-2 år, så ligner det mere og mere et internt indisk problem. (Som har fået “nogen” i Italien til at reagere måske) det er også sigende at AW/Finmeccanica IKKE er smidt ud af Indien, men står til kontrakter i fremtiden.
    På den anden side er det tydeligt at man i Norge betoner at deres AW101 skal bygges i Yeovil.

  • Lars-Henrik Arvedsen siger:

    “Internt indisk problem” – skal forstås sådan at det ene projekt efter det andet i Indien er gået i stå eller faldet til jorden fordi “nogen” i det indiske system har beriget sig – Så årsagen til problemet ligger mest sandsynligt dér. Når det sammenkædes med middelhavs mentalitet er resultatet givet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *