Debat

V: Tilbyd forældre pasning af egne børn

null
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Af Michael Rosenmark, medlem af Borgerrepræsentationen (V),
medlem af Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget &

Karin Nørgaard, medlem af Borgerrepræsentationen (V),
medlem af Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget, ordfører

Venstre ønsker at indføre tilskud til pasning af egne børn i København.

Folketinget vedtog den 14. maj 2002 en ændring af lov om social service, hvorefter det vil være muligt for kommunerne, at give børneforældrene et tilskud til pasning af egne børn med virkning fra den 1. juli 2002.

Som medlemmer af Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget for Venstre, ønsker vi denne ordning indført i København, i det den giver forældrene større valgfrihed til at finde den løsning, som passer dem bedst.

Vi har derfor stillet et medlemsforslag i Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget om en hensigtserklæring og en udarbejdelse af løsningsmodeller med henblik på en vedtagelse af en hensigtsmæssig og økonomisk fornuftig model for indførsel af tilskuddet i København.

Fakta
Lov om ændring af lov om social service og lov om aktiv socialpolitik (Tilskud til pasning af egne børn)

§ 1
I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 844 af 24. september 2001, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 26 indsættes:
»§ 26 a. Kommunen kan beslutte at give forældre med børn i alderen 24 uger og indtil det tidspunkt, hvor børn almindeligvis optages i børnehaveklasse, mulighed for at vælge et økonomisk tilskud til pasning af egne børn i stedet for at benytte en plads i et dagtilbud, jf. § 7, stk. 1. Kommunen kan beslutte, at der kun gives tilskud til forældre med børn i en bestemt del af aldersgruppen.

Stk. 2. Tilskud efter stk. 1 kan ydes fra det tidspunkt, hvor barnet optages i et dagtilbud, jf. § 7, stk. 1. Der kan maksimalt udbetales 3 tilskud til samme husstand. Det samlede tilskud pr. husstand kan ikke overstige beløbet for maksimale dagpenge.

Stk. 3. Hvis kommunen i forbindelse med iværksættelse af hjælpeforanstaltninger efter § 40 anser det for nødvendigt, at et barn er optaget i et dagtilbud, kan kommunen beslutte, at forældrene ikke kan få tilskud efter stk. 1.

Stk. 4. Kommunen fastsætter størrelsen af tilskuddet efter stk. 1. Tilskuddet fastsættes ens for alle børn inden for samme aldersgruppe. Tilskuddet kan højst udgøre 85 pct. af den billigste nettoudgift pr. plads i et dagtilbud til samme aldersgruppe i kommunen.

Stk. 5. Tilskuddet til det enkelte barn ydes efter ansøgning og kan ydes for én samlet periode på minimum 8 uger og maksimalt 1 år. Kommunen kan beslutte at fastsætte en længere minimumsperiode og en kortere maksimumsperiode.

Stk. 6. Det er en betingelse for at få tilskud efter stk. 1, 1) at ansøgeren ikke samtidig modtager offentlig overførselsindkomst eller har arbejdsindtægt, og 2) at ansøgeren har opholdt sig her i landet i 7 ud af de sidste 8 år. Kravet gælder ikke for EU/EØS-borgere, i det omfang de efter EU-retten er berettiget til ydelsen.

Stk. 7. Kommunen oplyser forældrene om retningslinjer for optagelse af børn i dagtilbud efter udløb af tilskudsperioden samt ved afbrydelse af den aftalte tilskudsperiode.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00