Sandsynligheden for at den danske hær i fremtiden bliver sendt ud til fredsbevarende og fredsskabende missioner i det store udland er helt afgjort langt større end sandsynligheden for at hæren kommer til at skulle udkæmpe en territorialkrig på dansk jord.

Det er værd at holde sig for øje i forhold til det aktuelle indkøb af op mod 450 nye pansrede mandskabsvogne til hæren. Konkurrencen står ikke blot mellem de fem kandidater. Den står også mellem to platforme. For enten kan vi vælge et bæltekøretøj, som der i konkurrencen er tre af. Eller vi kan vælge et hjulkøretøj, som der er to af.

Når de mest sandsynlige scenarier i de næste 10 – 15 år er indsættelse i humanitære, fredsskabende eller fredsbevarende missioner på det afrikanske kontinent eller lignende, så taler meget for at et hjulkøretøj er det valg, der ville passe bedst.

Der er sket en stor udvikling inden for både bælte- og hjulkøretøjer. Gummibælter gør det muligt for førstnævnte at køre hurtigere på asfaltvej. Og sidstnævnte har fået bedre armering mod vejsidebomber. Og hjulkøretøjet er slet ikke bæltekøretøjet så underlegent i terræn, som har været tilfældet tidligere.

Lige nu sidder Forsvarets Materieltjeneste og tygger på de tilbud man har modtaget på de fem kandidater til at blive den danske hærs nye pansrede mandskabsvogn. Tilbuddene holdes op over for resultaterne af den 18 uger lang test af køretøjerne i hærens øvelsesterræn ved Oksbøl og flere andre steder i Jylland. Og rygterne fra Oksbøl vil vide, at hærfolkene har været overraskede over hjulkøretøjernes evner i landskabet.

Desuden er der en stor forskel på signalværdien når vi ruller ind i et afrikansk land i et bæltekøretøj eller i et hjulkøretøj. For det utrænede øje ledes tankerne hen på kampvogne, når man ser et bæltekøretøj. Et hvidmalet hjulkøretøj med ”UN” skrevet på siden kan derimod gøre selv den mest venstreorienterede forsvarshader blød i knæene.

Endelig er der køretøjernes operative egenskaber. Hjulkøretøjer har længere rækkevidde, giver bedre komfort under kørslen til mandskabet og kan selv transportere sig frem til operationsområdet. Bæltekøretøjer skal transporteres frem på blokvogne eller med store transportfly, hvis de skal indsættes langt fra en havn. Bedste eksempel er fra da franskmændene gik ind i Mali, der ligger midten inde i Afrika – tusindvis af kilometer fra vandet. Her kunne franskmændenes køretøjer selv køre 2.500 kilometer fra havnen i Dakar på Afrikas vestkyst og ind til Mali.

Bæltekøretøjer har også sider, hvor de er hjulkøretøjerne overlegne. Og der er også gode argumenter for at vælge bælter. Blandt mange klassiske hærfolk sværger man til bælter som det eneste rigtige. Derfor er det vigtigt at udfordre den opfattelse og spørge om ikke den opfattelse er et levn fra koldkrigstiden og om hjul i virkeligheden passer bedre til vores forventede fremtidige opgaver.

Hvis man hæver sig op over diskussionen om hjul og bælter, så kan man i øvrigt argumentere for, at det kommende indkøb af op mod 450 PMV’ere reelt blot er med til at skabe et kunstigt behov for at sende soldater ud. Det ud fra logikken; ”Nu har vi køretøjerne. Så må vi hellere finde noget at bruge dem til”. Det ligger godt i tråd med den logik, som mange hærfolk med garanti vil begynde at hviske politikere og deslige i ørerne i takt med at vi forlader Afghanistan. ”Nu er vi blevet gode til at operere under denne slags forhold. Så for ikke at miste erfaringerne må I hellere skynde jer at finde en ny krig I kan sende os ned til.”

Som det er faste læsere bekendt, så er nytkampfly.dk grundlæggende af den opfattelse, at når vi næste år forlader Afghanistan bør vi sige tak til hæren og derefter drosle foretagendet ned til et minimum. Lukke kaserner på stribe, opretholde en lille reaktionsstyrke og i stedet kanalisere penge og energi over på de to ”blå” værn og cybersecurity. For udfordringen i Arktis bliver så stor og vi er så lille et land, at der er behov for en fokuseret indsats på løsning af den opgave. Er der råd til andet, så tager vi det med. Men først og fremmest skal ressourcerne gå nordpå. Og her kan soldater i ørkenuniform i pansrede mandskabsvogne ikke bruges til særlig meget. Her er brug for tilstedeværelse til vands og i luften. Og det er ikke billigt. Et enkelt inspektionsfartøj af Knud Rasmussen-klassen koster over 500 mio. kroner og inden for en kort årrække får vi behov for at udskifte de større inspektionsskibe i Thetis-klassen. Dertil kommer løftekapacitet i form af helikoptere og transportfly samt overvågningskapacitet i form af fly, droner eller satellitter. Ja, der er nok at bruge penge på.

image

Website Pin Facebook Twitter Myspace Friendfeed Technorati del.icio.us Digg Google StumbleUpon Premium Responsive

15 Comments for this entry

  • Tor siger:

    Sverige köpte en lösning med hjul från Finland. Vilket jag personligen tyckte var fel. Hjul är nämligen tämligen värdelösa jämfört med band när det gäller att ta sig fram i snö. I norra Sverige finns det som bekant en hel del snö. Även när det gäller att ta sig fram i skogen eller i blötmarker går det inte att jämföra hjul med bandvagnar. En bandvagn är fortfararande totalt överlägsen i svår terräng.

    Hjul har fördelar vid långa transporter på väg. Att hjulen ger ett vänligare intryck vid insats utomlands kan lika gärna vara negativt då fredsbevarande insats ofta handlar om att visa upp styrka. En insurgent känner sig mindre modig om man rullar in med en CV90 istället för en Toyota pickup.

  • Lars-Henrik Arvedsen siger:

    @Tor

    Du læser ikke hvad Andreas skriver – og går ut fra forhold i Sverige. Ddet man forholder sig til i DK er internationale opgaver. Derudover ved vi at Hæren i DK er delt i spørgsmålet. Så det er et spørgsmål hvad man snakker om.

  • Andreas siger:

    @Tor: L-H har helt ret. Det sner hverken i Danmark eller der hvor vi skal hen – medmindre vi invaderer Sverige 🙂

    Nu er Toyota ikke med i det danske kandidatfelt og vores evt. hjulkøretøjer vil stadig have maskingeværer og soldater med.

  • Tor siger:

    Ursäkta, det var egentligen inte min mening att fokusera på svenska förhållanden, bara att jag tycker det är en svår fråga som även varit aktuell i grannlandet.

    Som sagt så gäller bandvagnens fördelar inte bara snö utan alla former av svår terräng – till exempel träsk, myr, gyttja eller sand. Så Danmark behöver inte alls invadera Sverige för att ha nytta av band, det räcker med att köra runt på sanddynerna på nordjylland 🙂

    Hjulen har, precis som Andreas skriver, sina fördelar.

    Att jag nämnde Toyota var bara ett försök till humor (dom användes ju flitigt i början på Afghanistan). Nu är svenskar generellt sett tråkigare än danskar, men helt humorlösa är vi inte 😉

    Det är helt förståeligt om Danmark väljer hjul. Jag följer med intresse utvecklingen och ska be att få passa på att tacka Andreas för en bra och nyanserad artikel.

  • Per Leth siger:

    Skulle man ikke tænke lidt ud af boksen. Og lave to løsninger.
    En kaserne på Sjælland, hvor de er på hjul.
    To kaserner i det jyske. En til tungt panser, med bælter. Og en til artilleriet,
    Bornholm kan så få opklaring. Både på hjul og bælter.
    Denne løsning vil gøre’ at vi kan løse mange flere opgaver, både hjemme og ude.
    Med kun har en tybe køretøjer, kan vi kun løse en ting, eller sende soldater ud med det forkerte.

  • Thomas H. Jørgensen siger:

    @Andreas:

    Tja personlig har jeg umiddelbar ingen favorit. Men forstå ikke din indledende bemærkning/sammenligning. Jeg mener uanset om man taler om territorialkrig på dansk jord eller fred- bevarende/skabende missioner, så udelukker det hverken bælte- eller hjulkøretøjer. Man kan naturligvis – hvis man leder efter dem længe nok – finde ekstreme vejr og terrænforhold som vil kunne presse den ene eller anden type. Men i langt hovedparten af alt alm. terræn vil begge typer køretøjer fungere udmærket. I sidste ende ved vi jo imidlertid ikke hvor køretøjet – ud over DK – vil skulle anvendes ude i fremtiden. Derfor må man vel formode, at man vil forsøge at udvælge det bedst allround køretøj, altså et der performer rimeligt uanset hvor det anvendes og indsættes.

  • Kristoffer siger:

    Det ville bare være så pisse nederen at blive udsendt i en super skarp mission i TN der kræver bælter, hvis forsvaret har valgt hjul.
    Det er fint nok at hjul ser godt ud med UN skrevet på siden, men de er stadig nogle kæmpestore klodser der larmer og vejer 30 tons, ligesom bælterne gør. Specielt gummi bælter reducerer støjen betydeligt…
    Min pointe er nok at vi skal vælte køretøj efter et “worst-case-scenario” og ikke en “blød”/blå hat mission hvor vi højst sandsynligt alligevel ikke skal slås i vores biler, men istedet vælge efter et krævende miljø hvor vores effektivitet kan afhænge af KØTJ’s effektivitet.
    Er super meget fan af Per Leths ide men en blanding af hjul og bælter! Tænkt på støtte ENH som IG, SAN og EOD der skal følge med både kampvogne, IKK’er og MAN SX. Der kunne man komme ud i trælse situationer hvor man sænker KVG/IKK (se f.eks. på Duro-problemet) eller situationer hvor de ellers hurtigere MAN SX bliver sænket fordi bælte-KØTJ kun kan/må køre 40 km/t.

  • Alex siger:

    Sådan noget ’blå’ sludder…
    Er det ikke hæren som har været på jorden hvor det virkelig gjaldt de sidste mange år?
    Hærens køretøjer trænger virkelig til en udskiftning til mere sikrere af slagsen.
    Næste gang Danmark vil deltage i en konflikt bliver det sikkert også hæren som skal stække det tunge læs, ikke flyvevåbnet.
    Så kan man sige hvad pokker skal vi med hunde dyre kampfly som ikke kan ses på radar og hvad ved jeg når sandsynligheden for at Danmark kommer til at skulle udkæmpe en territorialkrig på dansk jord ikke er tilstede, men i stedet indsættelse i humanitære, fredsskabende eller fredsbevarende missioner på det afrikanske kontinent eller lignende.
    Vi skulle i stedet bruget penge på transportfly, dem er der stor mangle på i NATO og lade de ’store drenge’ stille med kampfly, at vi stiller med 2 eller 4 fly i 3 mdr. betyder jo ikke en pind.
    Til sådanne missioner har vi jo ikke noget at bruge et dyrt kampfly til, køb nogle AMX til at holde øje med luftrummer over Danmark, det kan de jo snildt klare.
    Hvad er det lige for en udfordring i Arktis som ikke har været der de sidste mange årtier ?
    Nu er det vist Flyvevåbnet som prøver at bruge logikken; ”Nu har vi en udfordring i Arktis. Så må vi hellere finde nogle fly / UAV’s til ’opgaven’ ”.

  • Andreas siger:

    @Alex: Ja, hæren har gået forrest de sidste 10 år. Men skal de også det i fremtiden? Libyen, Mali, Syrien tyder på et skifte i de politiske prioriteringer. Ingen har længere den store lyst til at engagere os i en ny blodig landkrig med boots on the ground i stor stil.

    Nu vil vi hellere sende bidrag med langt mindre risiko for tab af mænd og materiel – men med lige så stor pr-værdi og chance for international anerkendelse. Vi tager stadig et internationalt ansvar, der er langt større end vores lands størrelse egentlig forpligtiger os til. Så der er stadig point på goodwill kontoen i Washington. Risikoen og omkostningerne er blot markant mindre. Det er tydeligvis den politiske tankegang p.t. Se bare på Libyen (F-16), Mali ver.1 og ver.2 (C-130) og Syrien (skibe, C-130 og et meget lille antal specialtropper).

    Jeg har i et tidligere indlæg netop rejst spørgsmålet om kampfly er det rette at bruge 15-20 mia. på. Om ikke man skulle se på at bruge pengene på transportfly og overvågningsfly eller -droner.

    Den nye udfordring i Arktis er at isen smelter – og den smelter hurtigt. Det åbner for nye sejlruter. Mere skibstrafik. Både olietankere og krydstogtskibe = store konsekvenser ved ulykker. Det betyder øget behov for søredningskapacitet. Desuden øget efterforskning efter råstoffer som olie. Det betyder øget behov for miljøberedskab og suverænitetshåndhævelse.

    Desuden er DK p.t. ved at gøre krav på Nordpolen og har så vidt jeg har forstået en god chance for at vinde.

    Med enormt store afstande betyder det, at bare en minimal oprustning koster kassen.

  • Cphmoose siger:

    @andreas
    Øh hvad er det i nord som koster kassen?
    En Knud klasse koster 500 mill frisk fra værft og ca en milliard over 30 år i drifts omkostninger.
    Det er en JSF / Eurofighter / Gripen eller hvad vi nu ender med at købe i runde tal.

    Så kan vi selvfølgelig snakke global Hawk, P8 eller kampfly og tilhørende støttestruktur men enhver realistisk omprioritering er nul og niks i forhold til de beløb der skal til projekt nyt kampfly.
    Og så har vi ikke taget diskussionen om vi i hele taget har noget at gøre på Grønland i 2025,

    Cphmoose

  • Andreas siger:

    @moose:
    – Erstatning for Thetis. Måske behov for mere end nuværende fire. Så et slag på tasken kunne være fem skibe a 800 mio = 4 mia.
    – 4-5 Flere MH-60R Seahawk = 2 mia.
    – 2-3 Global Hawks (150 mio USD per styk) eller overvågningsfly = Trillion-trilliard
    – Kystvagt, miljøberedskab m.m.

    + drift af hele molevitten.

    Med Grønlands geopolitiske betydning nu og i fremtiden håber jeg meget at DK stadig er tilstede deroppe. Vi får megen politisk betydning på int. plan ud af det koloniherreoverdømme. Bare se på Obama og de kinesiske præsidenters jævnlige besøg i CPH. De kommer ikke kun for at få taget selfier.

  • Erik Petersen siger:

    Studsede også på dette at KR skibene var dyre i drift. Det er uden tvivl noget af de forsvarsudstyr der kræver giver mest for færrest kroner.

    Det koster i anskaffelse og drift under en trediedel af hvad et F-35 med drift koster. Så alle 3 KR skibe er billigere end et enkelt F-35 fly.

    og her taler vi om et skibe der er operationelle 24 timer i døgnet og ikke som et jagerfly der kun er i luften kort tid.

    Men jeg er helt enig i at der spildes ufattelig mange forsvarskroner på lokalpolitiske interesser for at have et unødvendigt antal kasserner.

    Danmark kan vel stille omkring 2 x 500 soldater + en lille kampvognsgruppe som det er nu. Men hæren er på på knap 11000 + 4000 i reserven. For at kunne stille med 2 x 500 mand skal der vel 2 til 2,5 gange det antal til som er uddannet til formålet – men at der skal yderligere 8000 til at supportere dette har jeg svært ved at se.

    Og da halvdelen af forsvarets kroner går til lønninger kan man jo spørge sig selv om, der ikke er råd til skibe inkl. 3 fregatter færdigudstyret, nye jagerfly og f.eks. nye pansrede mandskabsvogne – såfremt lokalpolitik måtte vige til fordel for national sikkerhedspolitik

  • Thomas H. Jørgensen siger:

    Tja, grøn eller blå? Sådan kan man vel næppe helt stille det op overfor hinanden. Nok lidt forsimplet i hvert fald efter min opfattelse.
    Vil man have et bare nogenlunde fuldt dækkende territorialforsvar er det nødvendigt med i hvert fald lidt ef hvert i værktøjskassen, altså noget fra alle tre værn. Balancegangen ligger selvfølgelig i hvad og hvor meget skal være i de enkelte værn. Ved godt fokus i disse år langtfra ligger på territorialforsvar af DK, men det er forsat grundlaget/grundstammen for det udstyr og de soldater der uddannes og efterfølgende udsendes til brandpunkter rundt i verden.
    Alt udstyr slides ved anvendelse og skal derfor vedligeholdes, og i sidste ende udskiftes. I den forbindelse ingen tvivl om, at især hæren har slidt voldsomt på deres materiel. Ikke bare under de seneste års missioner, men faktisk siden starten af 90ernes missioner på Balkan. Men naturligvis slides der også på luftvåbnets og søværnets udrustning, hvorfor deres materiel naturligvis også engang imellem skal udskiftes. Også er vi igen tilbage ved, hvor meget og hvad.
    Jeg mener klart at den danske flådestyrke bør forøges og styrkes. Ikke kun på grund af politikernes pludselige fokus på isens smeltning bl.a. omkring Grønland. I øvrigt ikke en “nyhed”, det har isen efterhånden været en del år. Nej, flådestyrken bør forøges fordi den over en del år er blevet skåret voldsomt ned, og en meget stor den vores klode er altså fortsat dækket af vand, samt rigtig mange lande kan nås af vandvejen. Det giver med andre ord fortsat god mening, at have en stærk flåde som både kan beskytte handelsinteresser på verdenshavene og som kan nå fjendtligtsindede stater af vandvejen.
    I øvrigt kan et enkelt – allerede planlagt – Knud Rasmussen fartøj næppe betragtes som en større forstærkning. Bevares, det er et langt større og bedre fartøj end det som det skal afløse. Men en erstatning for en ældre kutter er der ikke meget forstærkning over. I øvrigt går der jo som ved alt anden materielanskaffelse en del år inden det nye fartøj er fuldt operativt. Men jo der bør anskaffes/bygges flere skibe til søværnet, og det helst på danske værfter. 🙂
    Hvad angår flyvevåbnet, så synes der også klart indenfor de nærmeste år at være behov for nye materielanskaffelser, herunder nye jagerfly. Jeg er gammel hærmand, nærmere betegnet gammel artillerist, så jeg skal ikke kloge den for meget om hvilken type der bør vælges. Dertil er der nok en del andre herinde som er væsentlig bedre. Men hvad angår de mange høje priser som florere både herinde og andre steder, så synes jeg det er ok især at diskutere hvor mange vi bør anskaffe. Kunne man f.eks. få råd til eksempelvis flere helikoptere eller transportfly, hvis man købte lidt færre og/eller lidt billigere jagerfly? Som ansvarlig skatteborger er det vel værd at tænke over. Generelt er jeg dog ikke fortaler for at spare et sted i forsvaret for at få råd et andet sted i forsvaret, “lidt en drage der æder sin egen hale”. Men når det er sagt, så må man jo nok desværre indrømme, at det ofte er sådan at tingene foregår også indenfor det militære område.
    Hvad angår isens smeltning i farvandene omkring Grønland. Tja, så er og bliver der klart et øget behov for overvågning, redningsberedskab og tilstedeværelse, hvilket nok vil betyde et øget arrangement både til vands og i luften, måske endda også til lands. Præcis hvordan det skal skrues sammen og med hvilket udstyr bliver spændene at følge. Personligt tænker jeg, slå nu koldt vand i blodet. Der kommer i øjeblikket en masse varmlufts- politikersnak, bestående af flotte og vidtløftige visioner, omfattende bl.a. drone løsninger. Tror det alt sammen i sidste ende bliver en form for Netto- løsning, altså langt mindre og billigere løsninger. For hvor er politikkerne egentlig villige til at investere når det kommer til stykket. Politikkerne har jo lige gennemtrumfet store besparelser indenfor forsvaret, og eventuelle løsninger ved Grønland kan ikke finansieres af ENDNU en omgang kassernelukninger. De render i øvrigt snart tør, så mange er der nemlig heller ikke tilbage.

  • Lars Hansen siger:

    “Hjul passer bedre til fremtidens missioner”

    Det må være rart med sådan en krystalkugle, der viser hvor og hvilke INTOPS Danmark deltager i med et landmilitært styrkebidrag i fremtiden – og altså at fx. den taktiske manøvrefrihed, pansring og lave profil, som er forbundet med bæltekørertøjer, ikke længere vil være nyttig at råde over for danske kampgrupper – at bælter simpelthen hører den kolde krig til.

    Hvad er det pureste nonsens – der er intet som tyder på danske styrker i fremtiden ikke vil blive indsat i operationer, hvor bælters fordele ikke vil opveje deres ulemper, intet – og bælter knytter sig ikke eksklusivt til “koldkrigsscenarier”, men har egenskaber, der er helt nødvendige for enhver landmilitærstyrke, som påregner at indlade sig i moderne manøvrekrigførsel – PMV/IKK på hjul er et supplement, en niche.

    Og eftersom den danske hær – er en organisation med få operative kampenheder, der påregnes indsat i hele konfliktspektret, er det ikke rationelt at binde disse i en nicherolle – den lille danske hær bør fortsat have en fleksibel styrkesammensætning, hvortil både bælte- og hjulkampkøretøjer hører.

    Men skal man vælge en fra – hvad vi ikke skal – måtte det det blive hjul, eftersom bælter slår hjul på alle afgørende områder – undtaget hastighed på vej, logistik, vedligeholdelsesomkostninger samt komfort.

  • Jens siger:

    Tror man virkelig at infrastrukturen er bedre når man er i blå missioner? Næppe.
    Dette klip fra Mali viser at man ikke skal lave den fejl at vælge hjul, hvis man ikke har råd til begge.

    http://www.youtube.com/watch?v=zwagLjnlz3o&sns=em

    Endelig tror jeg man skal spørge brugerne når det kommer til komfort. Gummibælternes indførelse på M/113 har vist at komforten er mindst lige så god i M/113/G4 som i PIR III.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *