Mange danske forsvarsvirksomheder og virksomheder i periferien af forsvarsindustrien går uden tvivl og drømmer om, at komme ind i varmen og blive underleverandører til den producent, som vinder den danske kampflykonkurrence.

Men er der nu også udsigt til guld og grønne skove og ordrer i millionklassen samt kompetenceopbygning, som kan bruges til at skabe fremtidig vækst?

Nej, ikke nødvendigvis. For hvis man kigger på hvordan det gik de danske virksomheder, som blev underleverandører til F-16 projektet, så tegner der sig et mere dystert billede.

I et notat fra 10. august 1995, skrevet af Enhedslistens Frank Aaen og fundet i nytkampfly.dk’s gamle redaktørs kælder, fremgår det nemlig, at kun ganske få af de virksomheder, der var involveret i F-16 produktion, fik en gevinst ud af det, som kunne bruges fremadrettet. Og endnu færre virksomheder findes den dag i dag.

Ifølge notatet var 70 virksomheder interesserede i at deltage i F-16 projektet, da man diskuterede det i 1975. Men i sidste ende blev kun 12 virksomheder vurderet til at være tilstrækkelig kvalificerede til at producere komponenter til F-16. Og ifølge notatet fik kun 11 virksomheder ordrer. Det var:

– Terma
– Udsen
– Radartronic
– Silcon
– Quitzau
– Kirk Telefonfabrikker
– DISA
– Nea Lindberg
– LK-NES
– Jørgen Høyer
– Rovsing

Terma findes som bekendt den dag i dag og har slugt Udsen. Terma/Udsen er de eneste overlevende, hvis forretning bygger videre på F-16 projektet. Radartronic gik konkurs i 1996. Silcon producerede nødstrømsanlæg og F-16 projektet skabte faktisk vækst for Kolding-virksomheden. Men i 1998 blev den solgt til den amerikanske batteriproducent APC.

Quitzau er også fortid, mens Kirk blev opkøbt af franske Alcatel og heller ikke eksisterer i dag. DISA producerede gearkasser til F-16 motorer, men måtte opgive og tabte et trecifret millionbeløb. Virksomheden fortsætter med en række småprojekter. Selve DISA findes den dag i dag, men i 1994 blev virksomhedens forsvarsproduktion solgt til den næste på listen, Nea Lindberg. Den virksomhed leverede radarskærme, men kørte med store underskud i mange år. Hvor meget der kom fra F-16 vides ikke. Men det har i hvert fald ikke hjulpet virksomheden markant fremad. En aflyst F-16 ordre gav i 1994 virksomheden et betydeligt tab. Det betød at ejeren, FLS, måtte skyde ny kapital ind. I 1997 blev Nea Lindberg solgt til Danish Aerotech. Den Karup-baserede virksomhed blev etableret i 1992 som en selvstændig virksomhed med tilknytning til forsvaret og ejet af staten.

Danish Aerotech blev etableret for at afhjælpe den arbejdsløshed, der faldt i kølvandet af Draken flyenes udfasning, samt lukningen af Flyvevåbnets hovedværksted og forsyningsdepotets lukning. Danish Aerotech fik al vedligeholdelse af Flyvevåbnets T-17 træningsfly og alle Flyvevåbnets kalibreringsopgaver på alle tekniske instrumenter.

Med opkøbet af Nea Lindberg kom FLS også med i ejerkredsen af Danish Aerotech, som i slutningen af 1990’erne talte Forsvarsministeriet, FLS og Lockheed Martin. Da FLS ikke ønskede at skyde flere penge i selskabet sad Forsvarsministeriet pludselig som hovedaktionær i en nødlidende våbenproducent, der sat lidt på spidsen, havde fungeret som skraldespandsselskab de forgangne år.

Stikkontakt-producent Lauritz Kudsens datterselskab LK-Nes findes ikke den dag i dag. Det samme gælder Jørgen Høyer, der lavede dele til F-16 flyenes vinger.

Sidste mand på listen, Rovsing, er blevet store inden for rumteknologi. Hvor meget deltagelsen i F-16 projektet har medvirket til det, vides ikke.

Rigsrevisionen konkluderede i et notat i 1995, at det ikke var muligt at fastlægge fordelene ved dansk medproduktion i F-16 projektet. Men Erhvervsstyrelsen skønnede i 1994, at det havde skabt beskæftigelse svarende til 17.300 mandeår, og at dansk medproduktion havde udgjort mere end 66 procent af anskaffelsesprisen, hvis man indregner den omsætning danske virksomheder har haft ved at levere komponenter til andre end de 998 fly, som er den pulje de danske fly var en del af.

image

Website Pin Facebook Twitter Myspace Friendfeed Technorati del.icio.us Digg Google StumbleUpon Premium Responsive

8 Comments for this entry

  • Cphmoose siger:

    17.300 timer?
    Min chef forventer at jeg arbejder 1250 timer om året (plus alt det andet) så der er noget galt med tallet hvis der kun er skabt arbejde svarende til 14 statslige årsværk. Håndtering af F 16 modkøb har kostet langt mere embedsmandstid. Så du har en syg rapport eller en taste fejl.

    Cphmoose

  • Andreas siger:

    En doven journalist, der ikke lige kunne finde tallet i de mange papirer på skrivebordet. Det er naturligvis mandeår.

  • Cphmoose siger:

    Finansministeriet elsker afledte beskæftigelses effekter. Men mandeår er også lidt suspekt,
    Der er vel under 1000 ansatte i de virksomheder der har haft underleverancer. Så du har 15 års fuldb beskæftigelse i branchen på den konto. Man skal selvfølgelig gange med noget for underleverandører og andet men tallet lyder som et brag af en forrentning.

    Cphmoose

  • Lars-Henrik Arvedsen siger:

    Der er mangler på firmaliste i.h.t. min hukommelse, det er ganske vist ikke nævnte i disse artikler specifikt, kan nogen bekræfte at Printca var en del af “F-16 klyngen” i DK.

    http://www.nordjyske.dk/nyheder/printca-konkurs—50-job-i-fare/f2278d6d-cef0-43fd-b82d-cfefdf2720c8/4/1513

    http://www.nordjyske.dk/nyheder/printca-reddet-fra-konkurs/0b73e4da-3386-438e-93d2-4df3772a8ce6/4/1513#/0

  • jenoghen siger:

    Såvidt jeg husker, så var købet af Draken flyene en af de første (hvis ikke den første) handel med modkøb. Hvordan gik det med den aftale, er er nogen, der har informationer om det?

  • Lars Hansen siger:

    @Cphmoose

    Jeg forstaar dit udfald…

    F35 – Selv ikke Terma kan vide sig sikker

    EuroFighter – “BESETZT”

    Boeing – MAASKE i civilt regi

    SAAB – ?

  • QA siger:

    Det ville klæde den gamle ellers så nøjagtige journalist at under søge denne sag nærmere. En række af de nævnte firmaer er opkøbt/ integreret i eksisterende firmaer og F-16 aktiviteterne er således videreført i nye regier.

  • Lars-Henrik Arvedsen siger:

    I FMK’s Historie

    http://www.google.no/url?sa=t&rct=j&q=&esrc=s&source=web&cd=1&ved=0CCUQFjAA&url=http%3A%2F%2Fwww.flyhis.dk%2FFlyvematerielkommandoens%2520Historie.pdf&ei=Eu89Uv3JKYTP4QSFqYGADQ&usg=AFQjCNGtzcvoIuoaRydM_M1nB0YRYAoQSg&sig2=JOYWAANASPmt7T0WEs1Guw&bvm=bv.52434380,d.bGE

    Står flg om modkøb vedr F-16:

    “Apropos det ovenfor om modkøb og industrideltagelse nævnte kan man efterfølgende
    (i år 2007) konstatere, at de af amerikanerne afgivne løfter er blevet indfriet. Den forventede
    danske deltagelse var baseret på, at US Air Force dengang havde stillet i udsigt at ville
    anskaffe 1.400 fly, hvor dele af dansk industri ville komme til at indgå i enkelte produktionsemner.
    Det gik bedre, idet den samlede produktion af flytypen er løbet op i over 4.200
    enheder. Det er med andre ord gået langt over forventning. Det kan nævnes, at firmaet Per
    Udsen A/S i Grenå, der som nævnt blev købt op af TERMA i Lystrup, og TERMA har lavet
    varmevekslere og mange andre tekniske dele til F-16 siden, og har haft en rimelig indtjening
    på disse leverancer. Afdelingsingeniør Kai Emil Poulsen, der var den sidste chefen for
    F-16 sektionen i Flyvematerielkommandoen, pointerede i 2006, at F-16 købet har tilført
    dansk industri stor viden på et højteknologisk område. Det er netop på teknologiområdet at
    samarbejdet har betydet et kvantespring fremad for dele af dansk industri. De fordele, som
    industrien har høstet gennem F-16 arbejderne skyldes blandt andet et snævert og konstruktivt
    samarbejde mellem industrien og Flyvematerielkommandoen. Leverancer fra
    dansk industri er de eneste fra ikke-amerikanske producenter, der indgår i Lockheed Martins
    produktion.”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *