S: Hold fingrene fra folkepensionen

På samme dag som Nyhederne bragte resultatet af endnu en rapport om mange unges stadig stigende alkoholforbrug, og en avis fortalte, at det nu snart er tid for forældrene, hvis de vil sikre deres studerende børn en lejlighed med skattemæssig fordel for både unge og forældre, blev det også refereret i pressen, at det vil være et krav fra både kommende borgerlige og såmænd også socialdemokratiske ungdomsorganisationer (og vel politikere in spe), at folkepensionen afskaffes.

Lad mig for god ordens skyld slå det helt fast. Det skal den naturligvis ikke!

Baggrunden for de kække løve-unge-bjæf, var FNs store befolkningskongres – hvis arbejdsgrundlag er en rapport, der ganske rigtigt viser, at andelen af ældre i alle EU's samfund vil stige fra ca. 20 pct. af befolkning til ca. 1/3 af befolkningen i løbet af de næste 20-30 år. Den udviklingsprognose kender vi også fra danske rapporter. I Socialdemokratiet arbejder vi vedvarende ud fra en politisk/økonomisk strategi, der netop økonomisk skal fremtidssikre velfærdssamfundet for alle. - Og altså også fremtidens pensionister.

Det er derfor, man aldrig har taget os i økonomisk overbudspolitik ligesom V, K, & DF – hverken før eller efter Folketingsvalget den 20. november sidste år. Det er derfor vi står fast på en økonomisk ansvarlig linie.

Naturligvis skal vi frit kunne diskutere om der kan skabes en anden og bedre model for folkepensionen. Det skal vi under alle omstændigheder have op til debat i nær fremtid.

Carsten Bo Jensen
Folketingsmedlem (S)

Groft forenklet
Alligevel fik spørgsmålet om Folkepensionen altså igen – som ved tidligere lejligheder – de unge politikere i VU, KU og DSU til at gøre sig til talsmænd for, at samfundet ikke har råd til folkepensionen. Med en flot håndbevægelse forsøger man at ridse udviklingen op i en groft forenklet sort/hvid tankerække.

Omkvædet lyder nogenlunde sådan her: ”Folk må selv spare op til deres pension – samfundet har ikke råd til, at alle borgere i deres alderdom kan påregne at opretholde en blot nogenlunde fornuftig økonomisk, tilværelse for det offentliges penge.”

Heldigvis sker der det samme hver gang, dette emne er på tapetet. De politiske ”moderpartier” – altså dem, der har de nævnte ungdomsorganisationer i deres umiddelbare nærhed – tager øjeblikkeligt afstand fra disse forslag, og ”skyder dem ned”. Ingen skal da heller ikke denne gang være i tvivl om, at Socialdemokratiet ønsker at bevare folkepensionen - og endda vil forbedre den, hvis det er muligt. Med lidt andre ord siger også de borgerlige partier det samme – om end jeg ikke tror, at de har samme udgangspunkt for forbedringer af folkepensionen, som Socialdemokratiet.

Men vigtigt er det, at ingen toneangivende politiske partier i dette land samlet set ønsker folkepen-sionen afskaffet.

Fakta er fakta
Men derfor kan vi da godt diskutere, hvorfor folkepensionen er som den er – og hvorfor den skal forbedres, og muligvis endda forandres i forhold til sin nuværende form. For naturligvis skal vi frit kunne diskutere om der kan skabes en anden og bedre model for folkepensionen. Det skal vi under alle omstændigheder have op til debat i nær fremtid, fordi der glædeligvis siden 1970´erne er sket det, at lønmodtagerorganisationerne har set i øjnene, at medlemmerne skal sikres en bedre pension.

Men ærlig talt – er det logisk, at man på samme tid, som fagbevægelsen har påbegyndt en langtids-ordning for sine medlemmer, der for manges vedkommende først om 20-30-40 år vil kunne give disse mennesker en pension, der ligger på linie med, hvad andre samfundsgrupper allerede for-længst har opnået – samtidig ønsker at fjerne på folkepensionen, nærmest i ét hug? - Naturligvis ikke!

Når arbejdsmarkedets pensionsordninger om mange år er fuldt udbyggede, vil der nemlig være sket en markant ændring af pensionisternes indtægtsstruktur. Men det tager tid. Lang tid endda. I mellemtiden vil der konstant over hele perioden være store grupper på arbejdsmarkedet, som kun er på vej til at få en bedre økonomi, men som må nøjes med en pension, der svarer til, hvad de selv har sparet op gennem forholdsvis nye ordninger.

Nogen har måske kun kunnet været med i 5-10 år – andre længere. Så undervejs i dette måske 20-30-40-årige forløb vil der komme væsentlige økonomiske skel mellem befolkningsgrupperne.

Samtidig har der i mange år været gang i den private pensionsopsparing gennem direkte aftaler mellem arbejdsgiver og arbejdstager. Vi vil derfor komme til at opleve én gruppe med arbejdsmarkedspensioner under udvikling - der vil være dem med private pensionsopsparings ordninger - og endelig vil der være nogen – de fleste faktisk – som er helt uden for!

Det er bestemt ikke en ønskværdig situation.

Det økonomiske B- og C-hold
De nøgne tal viser, at det i fremtidens økonomiske B- og C-hold først og fremmest vil være kvinder, lønmodtagere med kort skolegang, mennesker med dårligt helbred, enlige og grupper med lav husstandsindkomst, der ikke vil være i besiddelse en privat pension eller have del i en arbejdsmarkedspension. - Jovist får stort alle ATP-pension, men det er jo småpenge, vi taler om i mange år frem.

Derfor er det heller ikke mærkeligt - hvis man spørger sagligt ind til problemstillingens kerne, som en undersøgelse for nylig gjorde det – at langt den overvejende del af befolkningen, og flere og flere i øvrigt som tiden går, er enig i, at det vil føre til alt for store uligheder i samfundet, hvis man udelukkende overlader det til den enkelte at sikre en tryg og værdig alderdom.

For tusinder er det ganske enkelt ikke fysisk muligt at tilvejebringe den nødvendige økonomi, hvor gerne man så i øvrigt end ville.

Aldersbestemt klassekamp
Konklusionen er altså, at folkepensionen slet ikke kan afskaffes, alene fordi det vil give endnu større skævheder i befolkningen, sat i sammenhæng med alderstrin. Altså et A-B-C-opdelt pensionssamfund, hvor de, der fik gode pensionsordninger i tide, tager for sig af retterne (incl. rødvinen) mens mange andre må tage til takke med, at det godt nok bliver lidt bedre for dem økonomisk, men slet, slet ikke godt nok - og langt fra på niveau med de, der vil indtage pladserne i pensionernes ”su-perliga.”

Der er vel ingen, der ønsker at starte en ny – udelukkende aldersbestemt – ”klassekamp”?

En undersøgelse viste for nylig, at andelen af de, der har en privat pensionsordning, har været stigende de sidste 10 år. Det er især de yngre samfundsgrupper, der er stærkt repræsenteret her. I 1997 var der således 68 pct. blandt de 40 - 44-årige, der havde en pensionsordning, hvorimod det kun er 40% blandt de 70-74-årige.

Det er vel et meget præcist udtryk for, at det vil vare mange år endnu, før der kan blive tale om reel ligestilling mellem de, der har pensioner der virkelig batter noget – og de der ikke har. Som socialdemokrat har jeg svært ved at se på, at denne skæve udvikling skærpes, og at store samfundsgrupper lades i stikken, fordi de – uforskyldt - ikke kom med på vognen i tide. - Dåbsattesten ”kom i vejen.” !

Folkepensionen må bevares
Derfor er der i mine øjne ingen tvivl om, at samfundet må og skal bevare en folkepension, hvor det stadigvæk er hele samfundet der garanterer, at alle kan få en værdig – og altså også økonomisk værdigt – alderdom. Hvis folkepensionen ikke sikres for fremtiden, vil vi opleve så store sociale uligheder, at det ikke på nogen måde vil tjene det danske velfærdssamfund til ære. Vi ville miste én af de mest markante værdier, som opbygningen af velfærdsstaten har kastet af sig.

Jeg kan ikke undlade at få den kætterske tanke, at når netop de helt unge ”løvebørn” og kommende politikere farer frem med kravet om, at folkepensionen skal afskaffes, skyldes det, at mange unge selv, har været så heldige at vokse op i et samfund, hvor de – efter at have fået uddannelsesstøtte i lange baner, en gevaldig håndsrækning fra forældre, som har klaret/klare megen af de unges økonomi, familiære skattefradragsmuligheder, som de ældre ikke har haft mulighed for at få, osv. osv. Kort sagt er blevet begunstiget med økonomiske fordele – og dertil har stor vished for at få gode jobs - med gode pensionsordninger - som gør, at de ikke selv vil blive afhængige af folkepensionen.

Det skal alt sammen være den helt unge generation af politikere vel undt – men det bliver farligt, hvis det giver sig udslag i en – givetvis utiltænkt – politisk egoisme.

Jeg ser for mig et skræk-scenarie, der kunne være nogenlunde som følgende: De unge får i stort tal en god pension, når de kommer til år og skel. Den har de fået gennem aftaler på gode jobs. De lidt ældre, der har sparet op til deres pension gennem arbejdsmarkedets pensionsordninger får næppe det samme beløb udbetalt – selv ikke efter 20-30-40 år. Og de mange – de svageste - som slet ikke nåede med på pensionsbølgen, får i sidste ende ikke noget, der værd at skrive hjem om. Endelig er der jo den, trods alt store gruppe, på omkring 200.000 mennesker, som slet ikke har fået andel i pensionsordninger af nogen art overhovedet, og som derfor har udsigt til at skulle leve alene af fol-kepensionen. Det er i dette barske scenarie, at vi skal finde A-B-C- og måske D-pensionisterne.

Der er i bund og grund noget usympatisk ved denne klasse-opdelte bogstavkombination.

Fremtidspensionen
Lad os i stedet forsøge at blive enige om et niveau for en rimelig pension om f.eks. 30 år, altså i år 2032. Det beløb bør alle få udbetalt. Kald det bare en ”fremtidspension”. Hvis nogen med privat eller arbejdsmarkedspension når over dette beløb, bortfalder folkepensionen for dem. Alle, der ikke med i en privat pension eller en arbejdsmarkedspension, når de rammer alderen for ”fremtidspensionen”, skal så have et skattefinansieret supplement op til niveauet af denne ”fremtidspension”.

Keine hexeri – nur behändighet.

Jeg understreger, at ovenstående blot er én ud af sikkert mange – tilnærmelsesvis retfærdige – idéer til en fremtidssikret pensionsordning for alle.

Der findes ingen universalløsninger, og mit forslag her er givet ikke den eneste ene model. Men lad det være et bidrag til debatten – om ikke andet så for at vise, at der næppe kan skabes fuldt retfærdige løsninger, hvor alle får det samme at leve af og være pensionister for i en fremtid hvor der skal være plads til os alle sammen. Det er der, trods alt, nok for store politiske forskelle til i Danmark, hvor solidariske vi end måtte bilde os ind at vi er på tværs af politiske partier.

Men det viser forhåbentlig også en og anden, hvordan nogle helt unge politikeres tankegang - som nu f.eks., at ville afskaffe folkepensionen ”overnight”- er uden hold i virkeligheden. I altfald hvis der skal være blot en smule retfærdighed til over for den samlede gruppe af fremtidens ældre.

Hvis vi vil sikre os mod social ulighed, store og endda stadigt større klasseforskelle end i dag, og garantere at de ældre - der både i dag og de næste mange år frem stadig tager deres andel af sam-fundsopgaverne får en rimelig pensionisttilværelse, er der kun ordet ”prioritering” tilbage. Denne prioritering vil jeg som socialdemokratisk Folketingsmedlem gerne være med til at foretage. Det er både yngre og ældre politikeres pligt. Og det er den opgave vi er valgt til. Men indtil vi mere præ-cist har defineret en retfærdig model for ”fremtidspensionen”…- Hold fingrene fra folkepensionen!