KrF tilfreds med bræmmeforlig

Claus Iversen
Miljøordfører Ole M. Nielsen (KrF) glæder sig over, at regeringen har ladet sig presse til at indgå forlig med landbruget. ”Vi så gerne, man var nået længere, men det er tilfredsstillende, at regeringen har flyttet sig”, siger han.

I fremtiden kan regeringer ikke uden videre begrænse landmændenes ret til at dyrke deres jord og samtidig lade hånt om at give en rimelig kompensation for deres indtægtstab. Det er resultatet af det forlig, som regeringen i dag har indgået med landbruget. Forliget betyder, at der nu skal nedsættes en arbejdsgruppe, som skal opstille kriterier for fremtidige reguleringer. Formålet er at vende de senere års udvikling, hvor der er indført stadig flere såkaldte erstatningsfrie reguleringer af landbrugets arealdrift.

”Nu har vi fået sat en prop i, så skiftende regeringer ikke kan fortsætte med at inddrage landbrugsjorden og lade landmændene stå alene tilbage med regningen. Det er meget tilfredsstillende, at regeringen har ladet sig presse til at indgå dette forlig med landbruget”, siger Ole M. Nielsen, som er miljø- og fødevareordfører for Kristeligt Folkeparti.

Baggrunden for forliget er et beslutningsforslag (B 77), som Kristeligt Folkeparti har fremsat sammen med Dansk Folkeparti. Forslaget går ud på at give økonomisk kompensation til de landmænd, der ikke længere må dyrke deres jord i en bræmme langs vandløbene. I forligsteksten henvises der direkte til dette forslag.

Altinget logoForsvar
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget forsvar kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00