Flere får skattehop

Regeringen har med et nyt skattestop-notat givet sig selv redskaber til at sænke skatten, men det bliver kun »en klatskilling«, mener en ekspert. Betingelsen er paradoksalt, at manges skat stiger.
Regeringens skattestop vil ikke forhindre mange danskere i at opleve skattestigninger. Faktisk er regeringen afhængig af, at mange kommer til at aflevere en større del af deres løn til staten.

Det fastslår den tidligere formand for Ligningsrådet, økonomiprofessor Ole Bjørn, på baggrund af et nyt, internt regeringsnotat om skattestoppet.

Grænserne for hvornår indkomsten rammes af mellemskat og topskat reguleres årligt med et beløb, der slet ikke følger med den reelle lønudvikling. Den såkaldte §20-regulering af indkomstskatterne vil regeringen ikke røre ved, og det betyder, at andelen af lønmodtagere, der rammer det skrå skatteloft, vil fortsætte med at stige, siger Ole Bjørn.

»Hvis vi fortsat får en relativ kraftig indkomstudvikling, så vil indkomstskatterne stige og stige. Når vi taler om skattestoppet, så har folk vel en fornemmelse af, at de bliver ikke ramt af nye skatter – altså topskat eller mellemskat – men det passer ikke,« siger Ole Bjørn.

Altinget logoForsvar
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget forsvar kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00