Den nye Sonja Mikkelsen

22. maj 2013

Set langt væk fra, så kan man godt få det indtryk, at forsvarsminister Nick Hækkerup har været forholdsvis driftsikker det første halvandet år. Man skal dog ikke zoome ret langt ind for at kunne se, at Forsvarsministeriet er blevet hvad Trafikministeriet var i 1990’erne og et stykke op i 00’erne: Problemernes holdeplads. Den omfattende danske krigsdeltagelse har pludselig bragt helt nye problemstillinger frem, som f.eks. behandling af krigsfanger, notater i papkasser herom og asyl eller ikke asyl til afghanske tolke.

Og ministeren har formået, præcis som Bjørn Westh og Sonja Mikkelsen i 1990’erne, at rode sig ind i og ikke ud af sagerne. Senest med tolkesagen, som han dog netop her til eftermiddag har fremlagt et bud på en løsning af. Men forud er gået et flere måneder langt meget rodet forløb, hvor ministeren flere gange ikke fik fortalt Forsvarsudvalget alt i første hug.

Desuden er det en offentlig hemmelighed, at forsvarsforligsforhandlingerne i november sidste år kørte helt i havnen, og at forhandlingerne måtte gøres færdige i Finansministeriet med Bjarne Corydon for bordenden.

Nick Hækkerup kunne derfor sagtens stå rimeligt højt på listen over ministre, der kunne risikere en fyreseddel, hvis der inden længe skal rokeres rundt på regeringsholdet.

Man kan dog også med godt ret spørge sig selv hvorfor det ville være nødvendigt at inddrage Nick Hækkerup og forsvarsministerposten i den muligvis nærtforestående rokade, som medierne svirrer med rygter om. Som jeg har forstået det, så skal en rokade primært have til formål at give SF-formand Anette Vilhelmsen en bedre platform og et ministerium med mere appeal til SF’s vælgere end det erhvervs- og vækstministerium, som hun arvede fra Ole Sohn.

Kun de radikale eller SF’ere, der er allermest forhippede på for en hver pris at få en ministerpost, ville sige ja tak til jobbet som forsvarsminister. Efter at Holger K. Nielsen er blevet skatteminister har de to partier stort set ikke deltaget i forsvarsdebatten, og deres medlemmer af Forsvarsudvalget er da ofte kun sjældent tilstede ved de utallige samråd, som forsvarsministeren indkaldes til i udvalget.

Her skal det retfærdigvis tilføjes, at heller ikke de socialdemokratiske medlemmer af Forsvarsudvalget gør meget væsen af sig og de deltager meget sjældent i debatten eller i de åbne samråd. Partiets forsvarsordfører har dog gjort det til en fast tradition ved stort set hvert samråd at fyre en vred svada af om, at den problematik, som V eller K nu har kaldt ministeren i samråd om lige den dag, i virkeligheden var noget, der opstod under eller blev skabt af den borgerlige regering. Denne mangel på interesse fra MF’ere på tværs af regeringspartierne gør, at forsvarsministeren ofte står helt alene i sit forsvar af regeringens politik over for den aggressive borgerlige opposition.

Når rokaden primært har til formål at positionere SF-formanden bedre og når Nick Hækkerup alligevel ville blive afløst af en anden socialdemokrat, så er der vel ingen grund til at inddrage ham i rokaden. Det skulle da lige være hvis han skulle sendes videre til et andet ministerium. Op til valget i 2011 blev han nævnt som en oplagt skatteminister. Og måske Holger K. Nielsen hellere vil noget andet nu. Han kom jo kun ind på lige præcis den ministerpost, fordi det tilfældigvis var her Thor Möger sad.

Den eneste på tværs af alle tre regeringspartier, som kunne og ville være forsvarsminister, er den tidligere socialdemokratiske ordfører på området, John Dyrby Paulsen. Men han er nu gået hen og blevet en driftssikker finansordfører, som vil kunne bruges på flere forskellige poster. Før var hans kompetencer primært på forsvarsområdet. Men hvis den nuværende gruppeformand, Henrik Sass Larsen, får en ministerpost, som meget tyder på, så kunne John Dyrby være et godt bud på ny gruppeformand. En nøglepost – især i et parti i stormvejr, hvor et oprør i Folketingsgruppen altid lurer under overfladen.

Denne mangel på folk at sætte ind i stedet for og Nick Hækkerups forholdsvis høje stjerne hos statsministeren (tidl. næstformand i S) gør, at jeg ikke tror, at han bliver skiftet ud og sendt tilbage til de menige MF’eres rækker.

Desuden står vi lige nu midt i forhandlingerne om vedtagelsen af L200 – forsvarsloven. Som jeg har været inde på tidligere, så er der her tale om en alvorlig armlægning mellem regeringen og VKO. En armlægning, der i værste fald kan smadre forsvarsforliget. Og her dur det ikke pludselig at skifte kaptajn midt i duellen.

PS: nytkampfly.dk pegede på Gitte Lillelund Bech, som den mest oplagte afløser for Søren Gade, længe inden Søren Gade gik af som forsvarsminister. Og vi fik ret.

image

Website Pin Facebook Twitter Myspace Friendfeed Technorati del.icio.us Digg Google StumbleUpon Premium Responsive

1 Comment for this entry

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *