Dyr skal slagtes herhjemme

Socialdemokratiet er for første gang parat til at bruge et flertal med Dansk Folkeparti til at presse regeringen. Hvis ikke justitsminister Lene Espersen (K) får EU til at forbyde transporter af slagtedyr ud af Danmark, så vil S bringe hende i mindretal herhjemme.
Landmændene må finde nærmeste slagteri, lyder budskabet fra det alternative flertal, som i første omgang vil lade regeringen forhandle i EU, hvor man er i færd med at lave nye regler.

I dag lyder grænsen i EU på 24 timer i en lastbil for heste, kalve og andre dyr. Det vil flertallet - S, SF, DF og Enhedslisten - have ændret til nærmeste slagteri.

- Nu presser vi regeringen maksimalt med det flertal, vi har i Folketinget. Vi ønsker fælles europæiske regler, men hvis ikke regeringen kan levere det, så må vi se på muligheden for at lave vores egne nationale regler. Hvis det er muligt rent juridisk, så bruger vi flertallet, siger Socialdemokratiets Frank Jensen.

Selv om flertallet er hjemme, så er sagen ikke så ligetil. Hvis EU ender med at præsentere Danmark for et direktiv eller en forordning, så er der ikke alverden at rafle om. Så har Danmark at følge reglerne, konstaterer EU -eksperten, lic.jur. Peter Vesterdorf fra Håndværksrådet overfor Politiken.

Altinget logoForsvar
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget forsvar kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00