Salmonella-niveauet i foderstoffer lavt

null
Claus Iversen
Pressemeddelelse

Plantedirektoratets kontrol af salmonella på foderstofvirksomheder for 4. kvartal 2001 er netop offentliggjort.

Færdigvarer
Plantedirektoratet har i perioden udtaget 829 prøver af færdige foderstoffer, og der er fundet salmonella i 11 prøver, svarende til 1,3%. Det skyldes en ekstraordinær udtagning af 32 prøver af fiskefoder på én dag fra en fabrik med salmonellaproblemer. 9 af disse prøver var positive. Hvis prøverne af fiskefoderblandinger udelukkes af statistikken, er der fundet 2 positive prøver ud af 750, hvilket udgør 0,3%. Andelen af positive prøver er således på samme niveau som i 3. kvartal 2001, hvor 0,2% af prøverne var positive. De to øvrige salmonellapositive prøver er fundet i en foderblanding til kvæg og i et fodermiddel til produktionsdyr. Der er således ikke i 4. kvartal 2001 påvist salmonella i foderblandinger til svin, fjerkræ, eller selskabsdyr.

Proceskontrol
Der blev udtaget 703 hygiejneprøver ved den ordinære proceskontrol på foderstoffabrikker, fjernlagre, fiskefoderfabrikker og oliemøller. Ved proceskontrollen gennemgås hele fremstillings- og oplagringsprocessen i virksomhederne. 13 af prøverne - i alt 1,8% - var positive, hvilket er en stigning i forhold til 3. kvartal 2001. Stigningen skyldes bl.a. salmonellaproblemer på oliemøller. I 4. kvartal 2000 skete der også en stigning i antallet af positive procesprøver i forhold til niveauet resten af året, så en årsag til stigningen kan være fugtigt miljø på foderstoffabrikkerne som følge af årstiden.

Altinget logoForsvar
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget forsvar kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00