Samarbejdet mellem Folketingets partier om dansk forsvarspolitik står lige nu ved en skillevej, der kan ende med at betyde et farvel til mange års bredt samarbejde i den såkaldte forsvarsforligskreds.

Det er lovforslag L200 ”om ændring af lov om forsvarets formål, opgaver og organisation m.v.”, som for alvor har sået splid mellem Regeringen og VKO. L200 blev førstebehandlet i folketingssalen i går eftermiddags, og debatten kan genses på Folketingets udemærkede web-tv fra kl. ca. 17:23.

Lovforslaget indeholder en uskyldig del om forsvarets uddannelse. Men det, der giver årsag til den store debat, er lovforslagets anden del om hvordan forsvaret fremover skal ledes og hvordan forholdet mellem forsvarsministeren og forsvarschefen skal være. Hvem skal lede forsvaret og skal ministeriet og forsvarskommandoen lægges sammen eller blot bo i samme hus? Det er sagens kerne, som skaber stor splittelse.

Regeringen ønsker at lægge forsvarschefen ind under ministeren og slå de to myndigheder sammen. En idé, som VKO er lodret imod.

Selve lovforslaget er interessant. Men debatten er også interessant, fordi det i sidste ende kan ende med at smadre det brede politiske samarbejde, som har kendetegnet dansk forsvarspolitik i gennem mange år.

VKO’s modstand mod loven er så stor, at det i værste fald kan ende med, at det indgåede forsvarsforlig opløses. Den røde klud for partierne er, at ministeren og regeringspartierne er parate til at stemme lovforslaget igennem uden om forsvarsforligskredsen, som VKO er en del af, med stemmer fra Enhedslisten og Enhedslisten. Det blev i går bekræftet af Socialdemokratiets forsvarsordfører, Bjarne Laustsen.

Skulle det ske, vil VKO tage samarbejdet i forsvarsforligskredsen op til fornyet overvejelse. Det stod meget klart ved gårsdagens debat.

Balladen om L200 og de konsekvenser det måtte ende med at få, kan i værste fald få indflydelse på de store materielindkøb, som vi står over for i de kommende to år. Her tænker jeg naturligvis på pansrede mandskabsvogne for 3-4 mia. kroner og kampfly for 15-20 mia. kroner. For hvis partierne ikke er på talefod, men snarere på krigsstien, så bliver det sværere at få den nødvendige konsensus til at træffe de store beslutninger om materielindkøb for milliarder. Beslutningerne skal nok blive truffet, men især typevalg af PMV’ere kan risikere at blive udskudt.

L200-debatten er blot sidste udvikling i det samarbejde mellem regeringen og VKO-blokken, som er blevet forværret dag for dag siden regeringen kom til. På samråd efter samråd i Forsvarsudvalget har man kunne opleve et meget anspændt forhold mellem en meget kritisk borgerlig opposition og en minister, der ikke fremstår særlig driftsikker og overbevisende. Bedste eksempel på dette er den såkaldte tolkesag, der langt fra er afsluttet. Men også i andre samråd er ministeren blevet hejlet igennem af den borgerlige opposition med forsvarsordførerne Troels Lund Poulsen (V), Lene Espersen (K) og Marie Krarup (DF) samt tidligere forsvarsminister Gitte Lillelund Bech (V) i spidsen.

L200 anden behandles den 23. maj og tredje behandles den 28. maj.

image

Website Pin Facebook Twitter Myspace Friendfeed Technorati del.icio.us Digg Google StumbleUpon Premium Responsive

1 Comment for this entry

  • Keld Sørensen siger:

    tjooo, -Det er jo et godt gammelt socialistisk værktøj, at blande det politiske niveau med håndværkerens. Vi kunne jo også have politiske kommisærer på kaserner samt flyve- og flådestationer?

    Hold nu skæg og snot hver for sig. Måske kan der spares lidt, måske er der noget praktisk omkring sagsgange, men politik og håndværk adskilt. Ellers opbygger vi for mange gråzoner mellem niveauerne. Vi skal have et klart skel. Klar for såvel den menige dansker, som for forsvarschefen og ministeren. Det gøres blandt andet organisatorisk.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *