Pressechefens retningslinjer

Kristen Touborg er ikke tilfreds med ministerens svar. Han har allerede stillet et nyt spørgsmål, denne gang til statsministeren, som han håber er bedre til at svare en fødevareministeren. Anders Fogh angreb i sin tid Nyrup for at ansætte politiske embedsmænd, men det har statsministeren tilsyneladende glemt. Kristen Touborg påpeger, at alle den nuværende regerings ministre har politiske spindoktorer til at hjælpe dem.
Claus Iversen
Spørger: Kristen Touborg (SF)
Fremsat 12/3-02, besvaret 18/3-02.
Spørgsmål: § 20, nr.1329: "Vil ministeren i forlængelse af besvarelsen af spørgsmål nr. S 1188, oplyse indholdet af de retningslinjer, som den statsansatte pressesekretær Carsten Møller for fremtiden arbejder efter, samt hvilke sanktioner ministeren agter at bringe i anvendelse, hvis disse overtrædes?"
Begrundelse: Ingen.

Ministerens svar: Betænkning nr. 1354/1998 om forholdet mellem minister og embedsmænd indeholder en række overvejelser bl.a. om forholdene for særlige rådgivere.

Personalestyrelsen har på grundlag heraf udformet en særlig ansættelseskontrakt, som også har været anvendt ved ansættelsen af en særlig rådgiver i Fødevareministeriet.

Særlige rådgivere er i almindelighed undergivet de samme regler og retningslinier som øvrige medarbejdere, bl.a. vedr. tavshedspligt og saglighed m.v., hvad jeg har indskærpet.

Altinget logoForsvar
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget forsvar kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00