Forsinkede tog dyrebare

Rasmus Nielsen
Forsinkede toge i HT-området koster hvert år samfundet store millionbeløb i tabt arbejdsfortjeneste blandt passagererne, viser den første undersøgelse på området. Passagererne spilder årligt 600-800 timer. Trafikanter er samelt set årligt 68 år forsinket.

Alene togforsinkelser på strækningerne København-Roskilde og København-Køge koster hvert år samfundet omkring 19 mio. kr. i spildt arbejdstid, fremgår det af et nyt trafikregnskab fra Roskilde Amt.

Det er første gang, at en myndighed fremlægger dokumentation for togpassagerernes spildtid, og ifølge Roskilde Amt er tidstabet for togpendlerne omtrent på højde med bilisternes spildtid i myldretidskøerne på Køge Bugt motorvejen og Holbækmotorvejen.

Konsulentfirmaet Atkins har beregnet, at S-togspassagererne på Køge Bugt banen i gennemsnit mister 810 timer i myldretiden på hverdage i løbet af et år, mens passagererne på Vestbanen mellem Roskilde og København taber 640 timer på grund af kapacitetsproblemer. Helt overraskende er togforsinkelserne stort set lige så omfattende som biltrafikken på motorvejene, hvor bilisterne i Roskilde Amt gennemsnitligt spilder 830 timer årligt.

Altinget logoForsvar
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget forsvar kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00