Debat

Frit valg for hvem?

Regeringen har ikke respekt for unge, der har brug for en omvej til at komme i arbejde eller ind i uddannelsesystemet, mener folketingsmedlem Bodil Kornbek (KrF).
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Af Bodil Kornbek (KrF)
Folketingsmedlem, Kristeligt Folkeparti
Uddannelsesordfører.

Regeringen bryster sig af, at borgerne skal have frit valg inden for en lang række områder, men jeg kunne godt tænke mig at vide, hvor det frie valg fremover ligger for de unge og de arbejdsledige, der falder uden for det normale uddannelsessystem.

Med slagtningen af Den Fri Ungdomsuddannelse og beskæringerne inden for daghøjskolerne er der reelt ikke meget valg tilbage for denne befolkningsgruppe.

Regeringen har tilsyneladende ikke respekt for, at der findes mennesker, som har brug for en omvej for at komme ind i uddannelsessystemet eller på arbejdsmarkedet. Mennesker, som af forskellige grunde ikke er i stand til at tage den "lige" vej, som efter regeringens hoved hedder kompetencegivende uddannelse. Der bliver kun ét valg, og det er regeringens. Alternativet er helt at falde uden for samfundet.

Regeringen har tilsyneladende ikke respekt for, at der findes mennesker, som har brug for en omvej for at komme ind i uddannelsessystemet eller på arbejdsmarkedet.

Bodil Kornbek
MF, Kristeligt Folkeparti

Det er en flertalsregering i sin gode ret til at gøre, hvis den finder det fornuftigt.

Så er der bare ikke længere tale om frit valg.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00