Umiddelbart efter sommerferien skal Folketingets forsvarsudvalg på udflugt for at se nærmere på de to finalister i konkurrencen om at blive Danmarks nye skibsbaserede helikopter. Som en lille service kommer her mit bud på ting, som politikerne efter min mening bør spørge ind til hos de to producenter.

Jeg har som bekendt allerede besøgt AgustaWestland i Sydengland og prøvefløjet AW-159 Wildcat’en tilbage i november sidste år. Og i marts i år gik turen til USA og et besøg hos Lockheed Martin og Sikorsky, der sammen står bag MH-60R Seahawk’en.

Hverken jeg eller politikerne er tekniske eksperter inden for helikopterteknologi. Det skal jeg ærligt erkende. Vi overlader trygt til forsvarets eksperter at tage sig af den del. Men vi er skatteydere og dem, der i sidste ende skal betale regningen. Og så er vi heller ikke dumme. Vi kan godt finde ud af at stille spørgsmål og udbede os forklaringer. Jeg synes derfor dette politikerbesøg, som ellers ikke indgik i tidsplanen for indkøbsprocessen, er helt på sin plads. Det er godt for politikerne at høre tingene fra producentens egen mund.

 

Spørgsmål til AgustaWestland:

I har tidligere oplyst, at ca. 10 procent af komponenterne i Wildcat’en er såkaldt Legacy-Lynx-komponenter. Hvis man som Danmark har gamle Lynx’er og kommer med gamle komponenter, så kan det give op til 10 procent rabat. Kan I ud fra de danske Lynx’ers sundhedstilstand give et opdateret bud på hvor meget der kan genbruges og hvor stor rabat det vil udløse?

– Hvor stor er forskellen på Navy og Army-versionen? Jeg tænker her på, at der er solgt 62 Wildcats i alt, men kun 28 i den Navy-version, som Danmark kigger på.

– Konkrete eksempler på modkøbsaftaler med danske virksomheder, som vil blive effektuerede, hvis I vinder kontrakten.

– Detaljer om aftalen med Danish Aerotech om etablering af et vedligeholdelsescenter i Karup.

– Detaljer om synergieffekterne ved at have to AgustaWestland helikoptertyper.

– Detaljer om support og garanterede rådighedsprocenter.

Hvis en af jer, kære politikere, spørger til slægtsskabet mellem AgustaWestland og IC4-togleverandøren AnsaldoBreda, vil I så ikke love mig også at spørge Lockheed Martin om deres produktion af klyngebomber. Det er sådan set lige (ir-)relevant. Men det har alligevel ikke holdt visse politikere tilbage.

 

Spørgsmål til Sikorsky og Lockheed Martin:

– Fremvisning af den løsning, som gør det muligt at udstyre Seahawk’en med det harpunsystem, som vi bruger på vores Lynx’er og skibe – og som Wildcat’en også har. Når Lynx-helikopteren i dag lander på skibsdækket skyder kaptajnen en lille harpunarm fra undersiden af helikopteren ned i en rist i dækket. Dermed står helikopteren fast. I US Navy anvender man det såkaldte RAST-system, som er et system monteret på skibet. Det kan trække helikopteren hele vejen ind i hangaren. Derfor er Seahawk’en ikke født med harpun. Da vi besøgte dem i marts, oplyste de, at de arbejdede på at finde en løsning hvormed Seahawk’en kunne udstyres med harpun. Sidste melding i starten af juni var, at nu har man fundet en løsning. Og den vil I gerne se. Ikke bare hører om. Se i levende live. Tak.

– Skal der sidde en sensoroperatør i kabinen eller kan de to piloter betjene udstyret alene? Sikorsky sagde i marts, at sensoroperatøren var et ønske fra danskerne. Men i Wildcat’en kan det hele klares af de to piloter. Hvis der er FMT-repræsentanter med på turen, så ville det være godt at få afklaret om der skal sidde en sensoroperatør med et rack i kabinen på Seahawk’en.

– I tilknytning hertil er spørgsmålet om kabinens størrelse. Kig godt ind i begge helikopteres kabiner og bed Lockheed Martin detaljeret fortælle hvor meget af udstyret i de to racks mellem kabine og cockpit, der stadig vil være der, når Anti Submarine Warfare-udstyret (ASW) tages ud. Det er standard i Navy-udgaven, men ikke noget Danmark skal have med.

– Et eventuelt dansk køb af Seahawk’en vil være et såkaldt ”Foreign Military Sale” og den officielle sælger vil derfor være US Navy. De er ved at få produceret 300. De danske Lynx’er har ikke særlig mange års levetid tilbage og derfor begynder det at haste lidt med at finde en afløser. Derfor ville det være meget relevant at spørge US Navy hvor hurtigt vi kan få de ni helikoptere, som US Navy mener vi har behov for. Vi kan ikke vente til Sikorsky er færdig med at bygge alle 300 Navy-Seahawks. Så vi har behov for at US Navy giver os en ”forlomme” og lov til at få helikopterne leveret hurtigt. Normal leveringstid er 36 – 42 måneder. Men svenskerne fik deres Blackhawks leveret 10 måneder efter kontraktunderskrivelse. De fortalte den amerikanske regering, at det var planen at anvende dem i Afghanistan. Og så gik det stærkt. Sverige købte i øvrigt Blackhawk-helikopterne, da man 10 år efter købet af NH90-helikoptere kun havde fået én leveret…

– Detaljer om vedligeholdelseskonceptet. US Navy har et helt hold af teknikere til at vedligeholde og vaske helikopterne på skibene. Det har vi ikke. Hvordan skruer vi vores eget mini-vedligeholdelsesprogram sammen?

US Navy bruger ikke det såkaldte flotation gear. Det er en form for gummiflåde, der pustes op rundt om helikopteren i tilfælde af landing på havet og holder den flydende længe nok til at besætningen kan komme ud. Ud fra statistikker for hvor ofte man har landet på vand, har US Navy bevidst og med åbne øjne fravalgt flotation gear og i stedet fokuseret på andre systemer, der vil kunne redde besætningen ved landing på vand. Hvis I møder piloter fra US Navy, så spørg lidt ind til dette aspekt.

 

Det var sådan lige hvad jeg kunne komme i tanke om. Men lur mig, om ikke I, kære læsere, har flere input til emner, som de folkevalgte kan tage op med helikoptersælgerne…

image

Website Pin Facebook Twitter Myspace Friendfeed Technorati del.icio.us Digg Google StumbleUpon Premium Responsive

31 Comments for this entry

  • R.Nielsen siger:

    @Andreas
    Du nævner flere gange hvad “de 2 piloter” kan og ikke kan.
    Esk 723 benytter pt. “single pilot” konceptet og flyver sjældent med to piloter. I en lille Lynx, bruges venstre sæde af en “specialist” til den specifikke opgave.
    jeg vil ikke afvise at det kan ende med et two pilot koncept i den nye helikopter, men det ville være en dyr løsning at fordoble antallet af piloter i enheden.

  • Andreas siger:

    Interessant aspekt. Vidste egentlig godt der kun er en pilot i Lynx’erne. Men ingen har nogensinde talt om det i de efterhånden mange snakke med mange mennesker, som jeg har haft om dette emne. Vil være oplagt at spørge ind til. Udfordringerne ved at flyve den ene mand.

  • R.Nielsen siger:

    Lynx´en er godkendt til single pilot. Seahawken er – så vidt jeg ved – ikke godkendt til 1 pilot og en left seat crewmember.
    Jeg kan ikke helt lure om flyvevåbnet har for mange eller for få piloter. Jeg ved der mangler piloter nogle steder, men det kniber med at afse flyvetid til uddannelse. Uanset om det er det ene eller andet, så vil det på langt sigt blive dyrt at bruge to pilot konceptet. Eskadrillen råder jo også over kvalificeret og erfarent personel til leftseat rollen.

  • Tom Petersen siger:

    Jeg håber at udvalgsmedlemmerne ( hvoraf jeg kender flere ) vil kigge mere på økonomi end på de to ældgamle helikoptertyper.

    Og inden de tager afsted vil jeg håbe at anskaffelselsen af disse MUSÆUMS – typer helt er droppet. Den aldrene Lynzx
    kan sikkert flyve videre til man finder en bedre moderne løsning.

    Jeg har selv fløjet i SVF dengang ( nu ESK 723 ) og ser ingen behov for 2 piloter, når der findes LH crewmember, som flymaskinist eller tactical officer.
    go wk end mvh Tom P

  • Christian siger:

    Jeg er lidt nysgerrig efter at vide hvorfor Agusta-Westland har valgt at basere en ny flådehelikopter på et grundlæggende gammelt, og lille design, i form af Lynx. Hvorfor har man ikke taget udgangspunkt i de helt nye modeller som AW-139 eller AW-149 der også har langt større kabiner?

    Det selvfølgeligt ikke så relevant for den danske konkurrence, ved mindre man starter forfra, men det har bare undret mig længe.

  • Andreas siger:

    @Tom: Nej, Lynx’en kan ikke flyve ret mange dage endnu. Mit indtryk er at den nærmest holdes sammen med gaffertape. Der er slet ikke de samme muligheder for at vente lidt som med F-16. Mit indtryk er, at tidsplanen er ret stram og vist hedder første stel ultimo 2015. Derfor er det vigtigt med downselect i år.

  • Lars-Henrik Arvedsen siger:

    @Christian

    HELT enig m.h.t. forkert britisk valg af grundmodel. Det har jeg tidligere givet udtryk for her. Men løbet er kørt. AW149 blev vel nærmest udviklet som en BlackHawk konkurrent til tyrkisk brug.

  • Lars-Henrik Arvedsen siger:

    At man kan operere en RAST udstyret “Romeo” fra et skib udstyret som f.eks Absalon, kan ses i dette indlæg – Skibet er ganske vist 6 gange Absalons deplacement og havet er IKKE Nordatlanten.

    http://www.navy.mil/submit/display.asp?story_id=67693

  • Lars-Henrik Arvedsen siger:

    “- Detaljer om vedligeholdelseskonceptet.” Uanset hvilken ny helikopter, der vælges, vil man sikkert se en forøgelse af vedligeholds holdet i skibene. Mængden af mekanik og flystel er ikke reduceret, og mængden af elektroniske systemer vil øge. Derfor skal der nok 1 eller 2 elektronik folk mer i gruppen. Det har man også måttet sande i skibene i øvrigt. Men at tro at man i et dansk system slavisk vil overtage USN systemet er vel lidt i stil med at sammenligne IC4 og AW159. Fordi der er fundamentale forskelle i håndværker uddannelsen, som udtalt af en Sikorsky mand her på siderne.

  • Mr. M siger:

    “Det var sådan lige hvad jeg kunne komme i tanke om. Men lur mig, om ikke I, kære læsere, har flere input til emner, som de folkevalgte kan tage op med helikoptersælgerne…”

    Jamen forstår du slet ikke noget? De folkevalgte skal jo slet ikke tale med dem?!

  • Tom Petersen siger:

    Til Christian,Lars-Henrik, mfl.
    Jo her er mange gode “hints” Men faktisk har AW lavet en mil /Navy udgave af AW 139. DEN HEDDER hh-139 ( LIGNER LIDT en NH-90 )
    Jo den aldrene Lynzx kan flyve mindes TRE år endnu, og ikke bare et par dage, Andreas.

    Gode inputs om logistik og vedligeholdelsesproblematik.
    Forøvrigt er SEAHAWK meget vedligeholdelsestung grundet forældet stel og materiale fra 1950.

  • Andreas siger:

    @Tom: Ja, tre år er heller ikke lang tid. Og det er præcis hvad jeg mener. Det tager 30 – 36 måneder fra kontraktunderskrift til levering. Få dage og gaffertape er blot overdrivelse, der fremmer forståelsen. Men jeg kan erfare at visse læsere tager det bogstaveligt.

  • Andreas siger:

    @Mr. M: Du kender måske programmet for turen?

  • Lars-Henrik Arvedsen siger:

    @Tom
    Jeg var godt klar over at AW139 er leveret til flere landes forsvar, og også tilbydes i USA (Samlet i US) -MEN det er som landbaseret helo – ikke skibsbaseret. Det er grundlæggende en militariseret civil helikopter.

  • Tom Petersen siger:

    Til Andreas: Jeg har selv lige besøgt ESK 723 på FSN KAR, og fik forevist ( og foreskrevet) Lynzx -hangar og faceliteter, samt hørt briefinger, og ALT observeret og hørt peger på- IKKE øjeblikkeligt behov for udfasning af Helo. Men right om 4-5 år kan det blive aktuelt.

    Til Lars-Henrik: Sorry du er fejlinformeret
    militærudgaven hedder HH-139A og er til SAR og med forstærket understel.

    Og iøvrigt er jeg ret sikker på at “turprogrammet” kan fremskaffes gennem FT Forsvarsudvalgs sekretær. Der kan vel ikke være noget hemmeligt i det. Men kanske bliver det forhåbentligt aflyst. Der skal jo findes 34 mio forsvarskroner for at bibeholde vore 3 uundværlige SAR-vagter.

  • Andreas siger:

    Fra mødet i marineflyverforeningen den 9. Februar kan jeg i mine noter se, at Kim Bo Meyer oplyste en tidsplan, der hedder første stel i 2015. IOC medio 2016. Lynx udfasning startes medio 2017. Ny struktur fuldt udbygget ultimo 2019.

    I mine noter fra besøget hos AW i november kan jeg se, at de siger 2,5 års produktionstid fra kontraktunderskrivning til levering af første stel. Så med første stel i 2015 hedder det kontraktunderskrivelse primo 2013.

    I mine noter fra besøget hos Sikorsky i marts kan jeg se, at det tager 36 måneder fra kontraktunderskrivelse til levering af første stel. Så kan det være vi kan forhandle os til at få den hurtigere. Men 3 år er den officielle produktionstid.

    Så du kan godt se, at vi skal se at igang.

  • Lars-Henrik Arvedsen siger:

    @ Tom

    Sorry du er fejlinformeret – En AW139 er en LAND baseret helikopter ikke en skibsbaseret – Og det er hvad vi taler om her.
    Den rene mill udgave af AW139 må vel i.h.t. AW’s egene skriverier være AW149. Men altså kun til LAND – brug

  • Tom Petersen siger:

    Lars-H

    Desværre – hverken AW eller FlugRevue tager fejl, når de skriver og nævner HH-139A.

    Prøv selv AW hjemmeside og FlugRevue.
    vh Tom

  • Christian siger:

    Mht.: AW-139M/HH-39A

    Var også af den opfattelse at det blot var den traditionelle AW-139 med forstærket landingsstel, som ikke nødvendigvis, gjorde den egenet til brug på skibe.

    Men på Agusta-Westland’s side om AW-139M, står der under fanen “Maritime Patrol”:

    “Able to successfully operate at sea with folding blades, tie down system and corrosion protection, the AW139M will significantly extend the operational area and effect of its host maritime platform.”

    http://www.agustawestland.com/product/aw139m

    Men så meget desto mere undrer det en at de ikke byder ind med den i en konkurrence om en ny flådehelikopter.

  • Tom Petersen siger:

    Tak Christian.
    HH-139 er kommet til efter FMT begyndte evalueringen,

    Så fejlen må ligge hos Dansk AW rep. Polyfa Consultants ved NES, som er sagsbehandler

    vh Tom

  • Lars-Henrik Arvedsen siger:

    Til både Christian og Tom
    Det er daa muligt at AW139 nu er sat op til f.eks. SAR – Men den mangler cirka halvdelen af hvad der er nødvendigt. Sensorpakken – og en velafprøvet og testet en. I hele dette diskusions forløp forekommer det mig, at denne del af købet totalt overses af flere. Men det er her vi kunne komme i den situation man heller ikke ville ind i med Dauphinen (AS565 Panther)- at vi købte katten i sækken og en prototype.

  • Tom Petersen siger:

    Der er en stor 2 siders artikel om det foreståendene FELJKØB af helikoptere i JP d.d 03072012.

    Det tyder mere og mere på at der styres direkte mod endnu en fejltagelse, selvom FMT`s såkaldte projektchef udtaler meget nonchelant, at der er styr på det. ?? Hm! og nå.

    Der arbejdes på et brev og anmodning til Folketingets Ombudsmand – Forsvarsminister – og de ærede besluttendene politikere om at revurdere investeringen til “gammelt jern”
    Og vente til der er penge til at købe nyt og up to date ydstyr.

  • Lars-Henrik Arvedsen siger:

    Der er en stor 2 siders artikel om det foreståendene FELJKØB af helikoptere i JP d.d 03072012.

    Link ??????

  • Tom Petersen siger:

    Sorry Lars-H
    Men der var kun den trykte udgave

  • Cphmoose siger:

    @Lars-Henrik
    Det eneste jeg umiddelbart kunne finde i den elektroniske udgave var et fint og ekstremt ukritisk portræt af en flittigt brevskrivende pensioneret Lynx pilot.

    @Tom Petersen
    Ombudsmanden bestemmer suverænt hvilke sager han vil gå ind og hvilke han vil ignorere. Det koster selvfølgelig kun frimærket og tiden at skrive til ham, men der er intet som helst forvaltnings- perspektiv eller -princip i det her som kan begrunde at han skulle tage sagen op.

    Groft sagt er Ombundsmanden pensionerede piloters garanti for at deres breve blive journaliseret og sendt til medlemmerne af forsvarsudvalget. Om brevene bliver læst eller forstået kan han ikke blande sig i.

    Som jeg tidligere har skrevet – så ville det være rart hvis I der skriger fejlkøber vil fortælle os andre hvad alternativet er. Eller i det mindste forklare mig og politikerne hvordan NH-90 kan være et alternativ.

    Du har en norsk forsvarsminister som er meget tæt på at droppe deres 2 maritime udgaver af NH-90 og købe Sea Hawk i stedet. Og Eurocopter som har valgt også at satste på EC-735 i den norske SAR konkurrence.

    Det kan godt være at det er bedre at vente på at NH-90 eller CH-148 modnes tilstrækkeligt, men så må I forklare det på en måde som kan overbevise enhver politiker der tager en hurtig studietur til Oslo eller Stockholm.

    Cphmoose

  • Tom Petersen siger:

    Jeg forstår IKKE at du “gemmer” dig bag Cphmoose —
    stå dog frem med dit rigtige navn, så vi kan forholde os til dit “vås”

    Det ser ud som om du IKKE er opdateret på noget som helst af det du skriver.

    stå frem – hvorfor gemme sig bag synonym // anonymt

    Tom Petersen

  • Lars-Henrik Arvedsen siger:

    @Tom
    Det ville være fint hvis du forholdt dig til det, der rent faktisk står i indlæg – Evt svare på konkrete spørgsmål – Det må vel være folks eget valg under hvilket navn de skriver – Det er HVAD de skriver, der tæller – ikke hvad nogen evt kan lægge ind i et navn.
    Gennem adskillige år har jeg noteret mig at der normalt er 100% dækning for hvad Cphmoose skriver –

  • tom siger:

    Lars H

    Der er noget vi ikke er enige om.
    1.Så svarer jeg altid på spørgsmål og henviser til evt. kilde
    2.Jeg mener IKKE det er OK at være anonym og “gemme” sig samt bare fyre af.

  • Andreas siger:

    @Tom:
    Jeg kan ikke umiddelbart se at du har fulgt din regel nummer 1 og svaret på Cphmoose’s spørgsmål i kommentaren fra den 4. juli kl. 19:56.

    PS: Så længe debatten er sober, så har jeg det helt fint med anonyme såvel som navngivne kommentarer. Anonymitetet kan ofte betyde, at folk med fingrene nede i tingene kan deltage uden at skulle stå til ansvar hos chefen eller i det system de er en del af.

  • L-H Arvedsen siger:

    Indholdet af nedennævnte historie er blevet nævnt her på forum – men i fald det er forbigået nogens opmærksomhed:

    http://www.shephardmedia.com/news/rotorhub/norway-beginning-consider-alternatives-much-delaye/

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *