F-35 Joint Strike Fighterens favoritværdighed i den danske kampflykonkurrence blev kraftigt styrket, da det norske storting torsdag aften enstemmigt valgte at vedtage, at Norge skal indkøbe op til 52 eksemplarer af flyet til en samlet pris på op mod 60 mia. kroner. Det er inklusiv, motorer, våben, supportudstyr og uddannelse.

Hyldevare og materiel, der bruges af vores nære allierede, er de to mantraer for materielinvesteringerne i forsvaret netop nu. To rigtig gode mantraer og Norge er uden tvivl vores allernærmeste NATO-allierede. Samtidig har hollænderne erkendt, at JSF bliver hundedyr, men at de allerede har smidt så mange penge efter JSF- projektet, at det ikke kan betale sig at opgive det.

Netop de to lande er alfa og omega i spillet om hvem, der løber med den danske kampflykontrakt på 20 mia. kroner eller mere. Norge og Holland er NATO-lande på cirka samme størrelse som os, og forsvaret bliver helt blød i knæene, når de fortæller om herlighederne ved det såkaldte EPAF-samarbejde. Det var det fælles indkøb af F-16 fly, som de tre lande samt Belgien foretog i slutningen af 1970’erne. Og samarbejdet er fortsat op gennem årene og har involveret fælles vedligeholdelse og opgradering.

Chefen for forsvarets materieltjeneste, Per Pugholm Olsen, roste EPAF i store vendinger, da han den 20. april holdt det afsluttende indlæg på den forsvarspolitiske konference, som Forsvarsministeriet havde arrangeret for at give politikerne et godt fundament forud for de kommende forhandlinger om besparelserne i forsvaret. Han nævnte som eksempel, at Danmark med EPAF kunne slippe med at betale fem procent af en opgradering til en samlet pris på 1 mia. kroner, fordi vi deler regningen med de andre EPAF-lande samt USA.

Forsvarsminister Nick Hækkerup sagde i januar tydeligt, at det også står højt på hans prioriteringsliste, at flyet bruges af vores nære allierede. Den udtalelse kom, som svar på en indbydelse fra den hollandske forsvarsminister til Danmark og Norge, om at lave et fællesindkøb af F-35, sådan som vi gjorde det med F-16’erne i 1970’erne.

Under et besøg i Washington i januar hos den amerikanske forsvarsminister Leon Panetta, sagde den hollandske forsvarsminister Hans Hillen:

“I have asked Denmark and Norway to think about cooperation regarding the fighter plan that will replace our F-16. By doing so, we can build existing cooperation between F-16 nations that are also considering the Joint Strike Fighter F-35 as a successor.”

Bemærk, at han direkte nævner Joint Strike Fighteren. Hillen tænker altså ikke blot på et samarbejde om indkøb af kampfly, men på samarbejde omkring indkøb og drift af et bestemt kampfly.

Som svar på den hollandsk udmelding sagde Nick Hækkerup til DR Nyheder:

“Hvis vi kan finde nogle af vores gode og nære allierede, som vi kan købe ind sammen med, vil det give os bedre vilkår, og det vil give os bedre muligheder for efterfølgende at lave fælles træning og vedligeholdelse.”

Han fortsatte:

“Der er flere interessante fly med i opløbet, men jeg vil gerne have et kampfly, der bliver fløjet af andre lande, så jeg synes, at vi skal tage det her med i vores overvejelser.”

F-35 dyster herhjemme mod svenske Gripen og amerikanske Boeing F-18 Super Hornet. Gripen blev fravalgt da Norge i 2008 traf sit typevalg og valgte at forhandle kontrakt med JSF. Nordmændene ydmygede faktisk Gripen, ved ligeud at erklære, at flyet var dyrere end JSF og slet ikke kunne løse de opgavescenarier, som nordmændene havde opstillet. Gripen blev derfor ikke nummer to, men blev vurderet som slet ikke værende en mulighed. En begmand, der udløste en større diplomatisk krise mellem Norge og Sverige.

Den officielle danske tidsplan er fortsat at træffe et typevalg inden udgangen af 2014, hvor det nuværende forsvarsforlig udløber. Men de kommende forhandlinger om besparelser i forsvaret på mellem 2 og 3 mia. kroner kan betyde, at man simpelthen ikke kan nå at lave det omfattende materiale, som skal lægge bag indstillingen til politikerne, så de kan træffe typevalget.

Norge har længe presset på for at få amerikanerne til at tage den statsejede norske forsvarsvirksomhed, Kongsbergs Joint Strike Missile (JSM) med i arsenalet over våben, som kunderne kan købe til flyet. Norge har truet med helt at droppe JSF-indkøbet, men amerikanerne har hidtil afvist at medfinansiere udviklingen og testen af JSM. Men nu har de vendt på en tallerken, og det var tilsyneladende afgørende for den norske beslutning. I første omgang vil nordmændene dog kun aftage et mindre antal. De første fire træningsfly skal leveres til brug i USA i 2015 – 2016, og efter leverancen af 42 fly vil nordmændene se på om de skal nøjes med 46 fly, eller tage alle 52.

Den norske beslutning sendte JSF’s favoritværdighed helt op på et niveau hvor Spaniens fodboldholds muligheder for at vinde EM slet ikke kan følge med. Hvis man hos Unibet og Betfair kunne spille på vinderen af den danske kampfly konkurrence, så ville man nok kun kunne få pengene 1,2 gange igen ved en JSF-sejr. Og 5000 gange igen, hvis det kinesiske Stealth-fly J-20 vandt :-)

image

Website Pin Facebook Twitter Myspace Friendfeed Technorati del.icio.us Digg Google StumbleUpon Premium Responsive

4 Comments for this entry

  • L-H Arvedsen siger:

    At Norge tar beslutning efter at integreringen af JSM er besluttet i JSF regi er ikke så mærkværdigt. Det udløser et potentielt salg for ca 20 milliarder. Polen har allerede bestilt 100 styk.

    http://e24.no/boers-og-finans/usa-stoette-til-norske-missiler-for-f-35/20242604

  • Andreas siger:

    Ja, og den norske stat ejer 50% af Kongsberg. Så nogle af pengene ender tilbage i deres egne lommer i form af indtjening og ikke mindst jobskabelse.

  • Someone siger:

    Er Gripen E/F’s troværdighed så også øget med Sveriges tilsagn om at støtte op omkring projektet?

    (h)ttp://www.defense-aerospace.com/article-view/release/136194/sweden-agrees-to-fund-gripen-ng-program.html

    Jeg er spændt på at se hvordan E/F’eren ser ud, når de første “build from scratch” ruller ud i Linköping.

    (h)ttp://www.aviationweek.com/Article.aspx?id=/article-xml/AW_06_18_2012_p38-465770.xml

    Mvh.

  • GD siger:

    De svenske skatteydere måtte jo belemres med 120 Gripen A/B/C/D ekstra, som de ikke behøvede, kun for at få stykprisen ned. De behøvede nok kun 60-80 dengang.

    S + CH har potentielt 80-100 stykker mellem sig…

2 Trackbacks / Pingbacks for this entry

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *