nytkampfly.dk

Oprustning i Arktis

31. maj 2012

Arktis er som bekendt den store ubekendte faktor i fremtidens danske forsvars- og sikkerhedspolitik. Nogen forudser en forholdsvis fredelig fremtid højt mod nord, mens strammere som undertegnede, ikke tror at det kommer til at gå så glat, når der sandsynligvis pibler olie frem og åbner sig nye vigtige sejlruter.

250x300PX_Sikkert

Hvad man tror der vil ske smitter naturligvis meget af på, hvordan man mener det dansk forsvar bør organiseres i fremtiden og hvilke kapaciteter man bør råde over.

Derfor er det interessant at holde øje med hvad de andre gør. Og her hæftede jeg mig i dag ved to historier. Først og fremmest historien om, at russerne nu genåbner flere flyvebaser i det arktiske område. To baser allerede her til sommer og yderligere en næste år.

I 2011 sagde den russiske forsvarsminister, at Rusland vil stationere to såkaldte arktiske brigader i området.

Det er ikke kun russerne, der rører på sig. I Canada er man tilsyneladende i gang med at se på UAV’er, som kan bruges over Arktis. Konkret kigger canadierne på at indkøbe mindst tre eksemplarer af en særlig koldvejrsudgave af Global Hawk-UAV’en som har navnet “Polar Hawk”.

I diskussionen om kampfly kontra UAV’er som de danske øjne over Arktis, er det i øvrigt interessant i artiklen om de canadiske UAV’er at bemærke, at en kilde anslår, at hver Polar Hawk vil koste mellem 150 og 170 mio. dollars. Til sammenligning forventes kampflyene som Danmark kigger på at koste mellem 40 og 70 mio. dollars eller i den omegn. Sådan en global høg er i øvrigt heller ikke nogen lille sag. Den vejer mere end 7 ton, er knap fem meter høj og har et vingefang på 39,8 meter – fire meter mere end en Boeing 737-800 passagerflyver.

Den ene side genåbner flybaser og den anden ser på UAV’er. Måske vi skulle se at finde ud af hvad vi vil og hvad det kræver.

FG14-0312_002-DEN-AD-comp-3
Article Global Facebook Twitter Myspace Friendfeed Technorati del.icio.us Digg Google StumbleUpon Eli Pets

6 Comments for this entry

  • Ceb siger:

    “including the construction of military icebreakers”

    De vil mange ting, de canadiere.

  • Cphmoose siger:

    Den her rapport er ikke uinteressant når vi taler dansk tilstedeværelse i nordatlanten.

    http://sermitsiaq.ag/sites/default/files/fsb_maritime_sikkerhed_i_nordatlanten_rapport_final.pdf

    for kort omtale se http://sermitsiaq.ag/node/128180

    Så mens Andreas og andre drømmer om kampfly eller droner på Sønderstrørm så skulle vi måske nøjes med at lede efter penge til at komme tilbage på det niveau vi havde engang i 80erne og starten af 90′erne.

    Cphmoose

  • Lars-Henrik Arvedsen siger:

    Et af de forslag FSB rapporten omtaler er en permanent udstationering af 2 AW101 fra Esk.722 i Grønland – den form for tankegang var nok baggrunden for at jeg i en optælling af behovet for nye marine helikoptere medtog 1 stk fast stationeret ved Grønlands Kommando, som det dengang hed – Nu: Arktisk Kommando – i Nuuk.

    Nu har Air Greenland jo nettop købt 2 stk EC225 til afløsning af de 2 resterende S61N årgang 1965. Derfor kunne man måske vurdere at der var mer økonomi i at anskaffe yderligere 2 stk EC225/725 til Arktisk Kommando, og lade dem vedligeholde af Air Greenland’s værksted i Nuuk.

    Derudover blir det interessant at se hvad Island anskaffer i sit fælleskøb med Norge.

  • Lars-Henrik Arvedsen siger:

    Man kunne jo også udstyre politimesteren i Grønland med de 2 helos – han har jo allerede skibe til SAR, og er ansvarlig for jobbet, så hvorfor ikke også helo.

  • Cphmoose siger:

    @Lars-Henrik

    Eurocopter tror fx på EC225 i Norge.

    Se:
    http://www.defense-aerospace.com/articles-view/release/3/135591/eurocopter-offers-ec225-for-norway-sar-bid.html

    Fornuft og mening i forhold til NHI’s bud i samme konkurrence med NH-90 er totalt forsvundet for mig.

    Men det er nok kun i DK at NHI og Eurocopter er samme virksomhed når vi skal overbevises om NH-90′s imponerende industrielle baggrund. Eller så er der lidt for meget spin over deres konsulenter.

    Cphmoose

  • Jesenia siger:

    Encore un poste incontestablement intéressant

1 Trackback or Pingback for this entry

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *