F-35 Joint Strike Fighter (JSF) er et ganske fint fly, lyder det uskyldigt fra Gripens salgsfolk, der dog skynder sig at tilføje, at der er tale om en ”venstresko”, som reelt ikke er meget bevendt, hvis ikke man også har en ”højre sko” i form af eksempelvis air-to-air fighteren F-22. For JSF er en ”bomb truck”, som er god til at liste gennem fjendens luftforsvar og smide bomber – og ikke så meget mere.

Vi sidder i en kælder under en af de mange bygninger, der udgør Saab’s fabrikker i Linköping i Sverige. Det er her Gripen-kampflyene produceres. Over frokosten i lokalet, der er beklædt med træ på væggene, får vi serveret oksefilet og den diplomatiske sko-tilsvining af konkurrenten. At sige noget pænt om konkurrenten, og så ikke gøre det alligevel, er en kunst som ikke bare Gripen-folkene mestrer. Det er en yndet disciplin i hele branchen.

Nytkampfly.dk tog i denne uge en tur til Saab’s fabrikker i Linköping syd for Stockholm for at se nærmere på den Next Generation-version af det svenske Gripen-kampfly, som Danmark ser på som afløser for F-16 flyene. Selve konkurrencen er sat på pause, men det afholder ikke feltets lille outsider i at positionere sig overfor nationens førende, bedste, skrappeste (og eneste) medie dedikeret til at følge kampflykonkurrencen, hvor Gripen dyster mod F-35 JSF og Boeings F-18 Super Hornet.

Dagen starter med en flyvetur til Linköping fra Kastrup, som naturligvis foregår ombord i et Saab 340-propelfly, som svenskerne producerede fra 1983 til 1999 i 459 eksemplarer, hvoraf mere end 300 stadig flyver i dag. Det lille 35-personers fly er meget populært på små feederruter i USA, og under nytkampfly.dk’s besøg hos Lockheed Martin og Sikorsky i marts fløj vi da også med det lille svenske fly fra Washington Dulles til Binghampton i staten New York, hvor Lockheed Martin udruster MH-60R Seahawk-helikopterne med den elektroniske indmad.

I Linköping’s lufthavn strejker Saab-fabrikkerne ned langs hele den ene side af landingsbanen. Kun helt nede for enden finder vi en lille civil lufthavnsterminal og i det modsatte hjørne af lufthavnen har Netto et fjernlager.

I en Saab-bil transporteres vi de få meter fra passagerterminalen til portvagten ind til Saab-fabrikken af den nye danske kampagnechef, Peter Ringh. Han er den tredje i rækken af ansvarlige for et potentielt salg til broderfolket af det lille kampfly.

I myriaden af bygninger og fabrikshaller har svenskerne de sidste 75 år produceret mere end 5.000 fly. Primært militære. Af de 13.000 ansatte er mere end 10.000 ansat i Sverige og virksomheden omsatte i 2011 for 23,5 mia. svenske kroner. Så selvom svenskerne er mikroskopisk små i forhold til Boeing og Lockheed Martin, der producerer F-35’eren, så er det alligevel ikke nogen helt lille biks, hvor selve flyproduktionen kun er ét af i alt fem forretningsområder. Foruden Gripen-kampflyene, så producerer svenskerne blandt andet også ”underwater systems”, ”heavy missiles”, radarer og systemer til elektronisk krigsførelse.

Første punkt på dagens program er den schweiziske konkurrence, hvor svenskerne meget overraskende trak det længste strå tilbage i november sidste år og vandt foran Eurofighter og franske Rafale. Saab’s europæiske chef, Richard Smith, peger på fem elementer, som var årsagerne til at Gripen vandt i Schweiz:

– Aircraft capability
– Affordability
– Industrial package
– Politics
– Luck

Schweizerne skal betale 3,1 mia CHF, svarende til DKK 19,2 mia., for de 22 Gripen-fly. Prisen indeholder dog også ”role equipment”, simulatorer, maintenance and support og træning. Prisen inkluderer desuden den schweiziske materieltjenestes, Armasuisse, projektudgifter samt infratrukturinvesteringer og våben. De knap 20 mia. kr. er altså den totale pris, som de schweiziske skatteydere skal punge ud med.

Gripen og Schweiz sidder lige nu ved forhandlingsbordet for at få den endelige kontrakt på plads. Samtidig skal beslutningen til folkeafstemning(!), sandsynligvis medio 2013. Det er dog endnu uvist præcist hvad schweizerne skal spørges om. Det bliver sandsynligvis ikke et spørgsmål om Gripen eller ej, men mere et spørgsmål om hvorvidt man vil bruge penge på kampfly eller ej.

Efter snakken om det schweiziske trofæ, som svenskerne naturligvis er pavestolte over, er det tid til frokost i kælderstuen. Over et par flasker Ramløsa (naturligvis) bliver de danske gæster strategisk bænket, så de er behørigt omringet af supersælgere. Efter en spøjs forret og en god oksefilet er det tid til kaffe – som der var rigtig meget af denne dag. Med bekymrede miner smuglytter sælgerne, da jeg diskret forsøger at give min medrejsende journalistkollega et hurtigt brief på hvad der sandt og hvad der er spin i svenskernes salgstaler. For eksempel er Gripen-folkene gode til at få det til at lyde som om, at Sverige nærmest allerede har købt Gripen NG, blot fordi den svenske øverstbefalende har sagt, at han i fremtiden får brug for 60 – 80 kampfly med de egenskaber, som NG’eren har.

Med god mad i maven er svært at holde øjnene åbne, da en tidligere pilot med sprittusch på en flip-over kaster sig ud i en kompliceret forklaring om taktik og manøvre i luftkamp. Viper fra Topgun kunne ikke have gjort det bedre. Jeg forstår dog så meget, at Link16-systemet er godt til at danne sig det store overblik over kampområdet, men at Gripens eget Link-system lige giver det ekstra nærbillede, som gør forskellen.

Herefter er det afsted, i Saab-bil, til en bakketop langs startbanen. For på slaget 14.00 taxier Gripen NG demoversionen ud til start, og vi ser det lille fly lette. Lydbølgerne lægger sig og vi kører ned til hangarerne, hvor det ene Gripen C/D-fly efter det andet står linet op. Længst tilbage i den sidste af de fire hangarer finder vi endnu en NG’er i demoversionen – tror jeg nok. For den dansk-svenske sprogbarriere gør det svært at få et klart svar på om det er en ombygget udgave af den ældre C/D-version eller det er den ene NG’er bygget fra bunden, som jeg var blevet fortalt de havde.

Efter at have klappet ”dyret” på næsen går turen tilbage til mødelokalet og lektion to hos Sveriges svar på Viper. Denne gang knap så sort tale.

I den nuværende C/D-versions cockpit har piloten tre skærme at se på. I den kommende NG-version kigger man på muligheden for at smække én stor 19-tommer skærm ned foran piloten. Her kan han/hun fået et 3D-billede af kamppladsen og dele skærmen ind i en række mindre skærme, og trække lige præcis de informationer frem, som han har behov for her og nu. Gripen-ingeniørerne kigger også på det de kalder ”digital knæblok”. I dag har jagerpiloter en lang række papirer med kort over alternative lufthavne og meget mere siddende på knæene. Det vil Gripen gøre elektronisk ved at montere en ipad-lignende skærm på knæet. Om det bliver muligt at spille Angry Birds er uvist.

”Viper” gentager budskabet fra hans kollega fra frokostbordet om venstreskoen og viser endnu en simulation af et luftangreb og hvordan Gripen med sit RBS15F-ER missil kunne skyde langt længere væk fra end JSF og derfor ikke har brug for JSF’s stealth-egenskaber til at snige sig tæt på målet. Vupti! It’s that simple.

Dagen slutter af med en gennemgang af de markeder, hvor Gripen håber at kunne sælge fly i den nærmeste fremtid. Det er især Østeuropa, der har Gripens opmærksomhed, da Ungarn og Tjekkiet i forvejen bruger flyet. Lande som Bulgarien, Kroatien og Slovakiet forventes alle at træffe et typevalg senere i år eller næste år. Her dyster Gripen ikke mod JSF men Lockheed Martins andet kort, den gode gamle F-16 i en ny version.

I Equador har man indleveret et overslag (bold part figure) på en pris på 14 fly, mens man snarest gør det samme i Malaysia, der har kig på 18 fly. I Thailand sikrede man sig for et par år siden ordren på de første 12 fly, som netop nu produceres i Linköping. Nu arbejdes der hårdt på også at lande ordren på den næste batch af 12 fly. I alt er det thailændernes plan at købe 36 fly.

Hele Saab-organisationen har blikket stift rettet mod Brasilien. Og vores værter omkring frokostbordet får nærmest åndenød, når talen falder på det store land. For selvom konkurrencen har stået på i over 18 år(!), så tyder meget på, at det inden for ganske få måneder afgøres, hvem der løber med sejren og en ordre på 36 fly her og nu og option på 120 mere. Her dyster Gripen med franske Rafale og amerikanske F-18 Super Hornet. Gripen har en realistisk chance for at løbe af med sejren, da det er det neutrale valg, hvor Brasilien undgår at tage stilling til fordel for USA eller Frankrig.

Den brasilianske konkurrence handler også om, at den fremadstormende lokale flyproducent, Embraer (der laver nogle lækre regionaljets til det civile marked), meget gerne vil lære at lave kampfly selv. Og Gripen har tilbudt, at Embraer fremover skal producere dele af Gripen-flyene. Ikke bare de brasilianske, men helt generelt – også eventuelle danske fly. De kunne samle vingerne eller dele af flykroppen, som så bliver fragtet til Linköping til final assembly.

Den svenske lastbilproducent Scania producerer i øvrigt lastbiler i Brasilien til hele verden, og Sao Paulo er den største svenske industriby uden for Sverige.

Endelig er der Danmark og Holland. Tulipan-landet har egentlig indledningsvis vraget Gripen til fordel for JSF, men intet er helt afgjort endnu. Den hollandske regering er netop gået i opløsning (igen) og derfor sætter Gripen deres lid til, at gamet stadig er åbent.

Og så er klokken faldet i slag og det er tid til at vende snuden hjemover. På vej ud af døren får vi stukket en pose i hånden med hvad der ser ud til at være en skotøjsæske. Æsken viser sig dog at indeholde en lille Gripen-model, som nu står i den gamle redacteurs vindueskarm, fuldt udrustet med missiler. Den eksterne fueltank røg dog af inden flyet var kommet op af æsken. Et godt modtræk til de mange kuglepenne, pins, tasker, kasketter, t-shirts og forstørrelsesglas(!) som man ellers får stukket i hænderne ved sådanne lejligheder. (Hint til de pr-folk, der læser med).

På vej hjem i flyveren filosoferer jeg og min rejsekammerat over svenskens chancer. Ja, det er et fint lille multi-role fly. Det er et udviklingsprojekt som JSF, men med langt mere styr på sagerne. Chancerne for at Gripen er en hyldevare med lav projektrisiko når Danmark skal underskrive den endelige kontrakt, er langt større end med JSF. Så vi ville få noget, som ville være ret up-to-date.

Med Schweiz og måske Brasilien m.fl. på vognen ville vi ikke være alene om fremtidige opgraderinger og udviklingsprojekter. Så måske ikke noget dårligt alternativ til favoritten JSF, hvis ikke det lige var fordi hverken Schweiz, Brasilien, Equador eller Malyasia kan betegnes som vores nære allierede. De er sikkert flinke mennesker, men det trækker voldsomt ned, at ingen af vores Nato-nabolande har købt flyet, og at Ungarn og Tjekkiet har et lille antal indlejede udgaver af den ældre C/D-version hjælper ikke stort.

Vi har behov for at kunne lave et partnerskab med en anden stor NG-bruger. Her peger Gripen-folkene på Sverige, og et nordisk forsvarssamarbejde om store materielinvesteringer har da også mange gange før været på tapetet – ikke mindst i forbindelse med købet af helikoptere ved årtusindskiftet. Men Sverige er altså ikke et Nato-land og de har langt fra købt flyet endnu.

image

Website Pin Facebook Twitter Myspace Friendfeed Technorati del.icio.us Digg Google StumbleUpon Premium Responsive

5 Comments for this entry

  • Kenneth siger:

    Jag är förmodligen dum för jag begriper ingenting när det kommer till köp av stridsflygplan. Med den drucknes envishet så hyllas F-35 om och om igen som favoriten framför alla andra.

    Favoriten med stort F, ber om ursäkt för det dåliga skämtet. :) Jag undrar just HUR många varningsflaggor och blinkande varningslampor folk i allmänhet och politiker i synnerhet ska behöva innan de fattar att F-35 bara innebär problem! DYRA problem dessutom…

    En läsvärd artikel i Defence Aerospace som belyser F-35:s problem och brister:

    http://www.defense-aerospace.com/article-view/feature/135080/f_35-reality-check-10-years-on-%28part-1%29.html

    Inte heller begriper jag varför vare sig Danmark, eller för den delen Norge, anser sig behöva ett plan som mer är inriktat på bombning än air policing vilket vi på dessa breddgrader är mest i behov utav.

    Gripen NG räcker långt för våra behov i detta avseende. Inte nog med att Gripen kommer med statsgaranti angående priset, vilket är enastående i sig! Det är ett plan som är helt outstanding när det kommer till pålitlighet. Bara ner på startbanan och pang så är det i luften igen.

    Tjeckerna, tror jag det var, deltog i en övning där de andra ländernas deltagande markbesättningar bara stod och gapade när deras Gripen-plan klargjordes på 10 minuter med bara en flygtekniker samt 3 eller 4 vanliga värnpliktiga. En motor bytes med samma gäng på < än en timme!

    I olika övningar så flyger Gripen någonstans runt 95-100% av sina sorties! Jämför det med F-35 eller F-22 som tillbringar mer tid på marken än i luften…

    Spana in den här videon från amerikanska nyhetsprogrammet msnbc. Den är visserligen från 2009, tror jag men den belyser ändå problematiken med stealth. Enligt nyhetsinslaget så är problemet med denna "Craptor" att för varje timme i luften så kräver det 30 TIMMAR på marken för underhåll…!!! Och i allmänhet så uppstår ett allvarligt fel för var 1.7 timme i luften. Och då, 2009, så tålde inte planets stealthcoating regn! Men vad är det här för skit rent ut sagt?!?

    I skrivande stund så är det ett antal piloter som vägrar att flyga F-22 pga problem med syretillförseln ett problem som de fortfarande inte fått någon ordning på.

    I slutet på inslaget har de en MYCKET slående punchline!

    http://www.youtube.com/watch?v=KaoYz90giTk&feature=player_embedded

    Köp Gripen NG och ni får ett fungerande plan till ett mycket rimligt pris. Och väljer ni inte Gripen så köp precis vad som helst UTOM amerikanskt skit. Jag tycker synd om danska skattebetalare om era idioter till politiker väljer problembarnet F-35.

    Det var allt för mig för denna gången. Ha det så gott där tvärsöver sundet och sväng en Hof för mig med! :)

    Med hälsningar från Malmø.

  • Michael Eriksen siger:

    @Kenneth: Jeg kan garantere dig for at mange danskere tænker som dig, men det er bare ikke rationelle argumenter der afgører denne slags ting. Det er ren politik og Danmark er som Norge ekstremt pro-USA og gør som USA ønsker. Hvorfor har DK tiltaget i den amerikanske angrebskrige i Irak og Afghanistan? De har aldrig gjort DK noget.

    I øvrigt forstår jeg ikke redaktørens bekymring om at andre NATO lande ikke (endnu) flyver Gripen. Hvad har det med noget at gøre? Hverken Tyskland eller UK flyver nogle amerikanske jagere. Det gør Spanien og Grækenland mens Frankrig hellere går konkurs end flyve amerikansk. Hardwaret er så fragmenteret allerede at det intet tæller – og det er jo ikke fordi der ikke er masser af Gripen i omløb. Det er bygget flere Gripen end F-22 og Gripen er ikke langt fra Typhoon i styktal (ca. 240 kontra 300).

  • Andreas siger:

    Michael: Min, FMT’s, ministerens og de øvrige politikeres interesse i at vælge en flyver, som vores nære allierede bruger, handler om at have nogle at dele udgifterne til opgraderinger, udvikling af nye systemer, vedligeholdelse med videre med.

    Du kan ikke sammenligne det danske flyvevåben med de store franske, tyske og britiske flyvevåben. Vi er et lille land, der har behov for et fly, som vi ikke står alene med ude ved fronten. Og her står Gripen bare ikke særlig stærkt.

    Ja, der er samlet set bygget flere Gripen end et specialiseret air-to-air fly(F-22), som blev stoppet før tid, fordi prisen gik bananas. Men det er af alle Gripen-versioner. Jeg forholder mig til E/F-versionen, som kun Schweiz indtil videre har ønsket at købe.

  • stefan siger:

    jag är svensk, så jag är naturligtvis partisk. Jag ber om ursäkt för det. Under min uppväxt tågade alla skolbarn till skyddsrum en gång i månaden, för vi viste att snart kommer ryssen… Fortfarande ljuder sirenerna den första måndagen i varje månad.
    Dessa barn har nu blivit tekniker i demokratins namn. som Dansk måste ni förstå, att våra flygplan är utvecklade för att möta det bästa sovjeterna har att angripa oss med. Om det funnits ett billigare alternativ än att bygga själva hade Sverige valt det (se Helikoptrar, stridsvagnar, jaktrobotar mm). det är synd att inte Danmark med flera nordiska länder förstår detta, för ett samarbete kring flygflottorna skulle vara effektivt. Men, Danmark har ingen ambition att hjälpa till med att försvara södra östersjön. I publika dokument pratar man om Grönland(?!) Vad är detta för försvar? Om Danmark kunde täcka upp södra östersjön, kunde Sverige och Finland stänga Finskaviken. Men ni skiter ju i sådant, ni vill hellre vara kompis med usa…..

  • informatiquecours siger:

    Pretty! This was an extremely wonderful article.
    Thank you for providing this info.

1 Trackback or Pingback for this entry

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Previous Post
«