Debat

K om råd & nævn: Hvil i fred

null
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Af Mogens Brock
Konservativ folketingskandidat i Herning–Ikast kredsen
[email protected]

Det er modigt af regeringen at spare på råd og nævn. Det havde været meget lettere at barbere i hjemmehjælpen eller have taget fra de svage grupper i samfundet. Det havde ikke givet nær så meget ballade, som når man tager fra den mere velnærede del af Overdanmark.

Sjældent har medierne reageret så kraftigt. Næsten hver TV avis har været fyldt med medievante råds- og nævnsmedarbejdere, der uden at blinke med øjnene har kunnet fortælle, hvor slet verden vil blive, når de nu bliver nedlagt.

Oppositionen har kaldt det et ”ideologisk korstog”. Det egentlig ganske interessant, at oppositionen har det synspunkt. Mange af rådene og nævnene er oprettet under den gamle regering, så det har åbenbart været ideologi og ikke ytringsfrihed, da de blev oprettet. Der faldt en maske mere.

I egne ører er jeg blevet belært om visse miljøinstitutioners uafhængighed så mange gange, at jeg har undret mig. Enten er jeg blevet betragtet som tungt opfattende – nuvel ganske undskyldeligt -, eller også har det været et udtryk for, at skæret af uafhængighed fra Svend Auken for alt i verden skulle bevares. Samme institutioners medarbejdere har ved andre lejligheder overfor mig betroet, at hvis de skrev sandheden, som de så den, så kunne de godt glemme alt om fremtidige bevillinger.

Sjældent har medierne reageret så kraftigt. Næsten hver TV avis har været fyldt med medievante råds- og nævnsmedarbejdere, der uden at blinke med øjnene har kunnet fortælle, hvor slet verden vil blive, når de nu bliver nedlagt.

Mogens Brock
Folketingskandidat (K)

Med mine ønsker om en mere retfærdig fordeling mellem Øst- og Vestdanmark er nedlæggelsen af rådene og nævnene kærkommen. Opslag udfra listen over de dødsdømte råd og nævn viser, at nærsagt alle har haft adresse i København. Lad os håbe på, at det er begyndelsen på ”Af-københavneriseringen” af Danmark.

Rådene og nævnene er svære at finde og deres bedrifter endnu sværere. Under alle omstændigheder må man konstatere, at der ikke er mange på Internettet. Er de der, er det svært at se, hvad de har lavet? Jeg er dog ikke et sekund i tvivl om, at de har været ret nyttige for dem, der har siddet i rådene og nævnene. Omvendt er jeg særdeles tvivlende på, om dem der har betalt dem – skatteyderne – har mærket nogen nytte.

Hvis vi i dag skulle tage stilling til, om de dødsdømte nævn og råd skulle oprettes, ville svaret antagelig være nej, så skaden bliver næppe ret stor, men dødskampen kan blive både lang og støjende.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00