Som det eneste danske medie var nytkampfly.dk tirsdag en tur i Sverige for at se nærmere på Gripen-kampflyet, der er den ene af de tre deltagere i den danske kampflykonkurrence. Turen gik til flyvestationen F17 Rønneby i Sydsverige, hvor Sverige og de øvrige lande, der bruger Gripen, mødes i disse dage til den fælles øvelse Lion Effort. Der er således små svenskproducerede fly fra Ungarn, Tjekkiet og Sydafrika sammen med de svenske på den øde flyvestation langt ude i de sydsvenske skove. Thailand har købt Gripen, men har ikke fået dem endnu. En lille thailandsk delegation har dog fået lov til at være med på en kigger. I alt mere end 20 fly fra fire lande deltager i løjerne i luftrummet over Sverige.

Gripen benytter lejligheden til at markedsføre flyet over for journalister fra dels de lande, der allerede har købt flyet og de lande, der gerne skulle købe den nye Next Generation-version (NG) af flyet.

Selvom der er mange journalister med tv-kameraer og alverden fra både Ungarn og Tjekkiet, så er det den ene journalist fra Brasilien, der bliver vartet mest op af Gripens engelsktalende chefsælger Richard Smith. Opvarmning er der også brug for på grusvejen langs landingsbanen, hvor vi i bidende kulde og stiv blæst starter dagen med at stå og beskue flyene gå på vingerne til udførelsen af dagens dont.

I sambalandet dyster Gripen med Boeings F-18 Super Hornet og franske Rafale. Afgørelsen i konkurrencen om en ordre på 36 fly er blevet udskudt igen og igen. Men seneste melding i sidste uge var, at en afgørelse kunne forventes inden for et par måneder. Den brasilianske ambassadør i Sverige sagde mandag, at en afgørelse vil komme i juni eller juli. Og svenskerne er optimistiske. Ved at vælge Gripen fornærmer Brasilien ikke USA eller Frankrig ved at vælge det andet lands fly. Og Gripen skulle ifølge rygterne være flyvevåbnets favorit, mens den tidligere præsident Lula allerede for flere år siden gav Sarkozy håndslag på et brasiliansk-fransk samarbejde.

De næstvigtigste journalister for Smith er de schweiziske. Gripen blev valgt i november og aftalen har fået det politiske blå stempel på trods af den uro, som det skabte, da det kom frem, at Gripen var blevet sat grundigt til vægs af konkurrenterne, Rafale og Eurofighter, i de testflyvninger, som schweizerne gennemførte. Forud venter kontraktforhandlinger og i kampflyhandler er ingen ting afgjort før de første fly lander hos kunden. Så derfor har de schweiziske journalister fortsat Gripen-folkenes fulde opmærksomhed.

nytkampfly.dk formår dog også at få 20 minutter på to-mandshånd med Richard Smith, mens journalisterne fra de andre lande hilser på deres hjemlands piloter. Schweiz’ valg af Gripen er vigtigt for “Gripen-familien”, men det er bestemt også vigtigt i relation til Danmarks eventuelle køb af Gripen, understreger Smith under seancen i den skurvogn, som udgør den sydafrikanske delegations tilholdssted under øvelsen. For det danske forsvar har klart signaleret, at det ved fremtidige materielindkøb har stor betydning, at materiellet bruges af vores nære allierede. Danmark har kig på den nyere NG-version, også kaldet Gripen E/F, mens de nuværende brugere kaster den ældre C/D-version rundt i skyerne over os. NG-versionen er kun solgt til Schweiz, mens svenskerne selv kun vagt har vist interesse for den nye generation af flyet.

Men at det netop er de to lande finder Smith er vigtigt for Gripens styrke i den danske konkurrence. Smith ser oplagte samarbejdsmuligheder mellem de tre vestlige lande. Højt teknologisk niveau og omtrent samme brugsmønster og behov. På spørgsmålet om man kan kalde to ikke-Nato-lande for nære allierede, snakker han behændigt uden om ved at pege fingre af F-35 Joint Strike Fighteren (JSF) og den reelle gevinst af det højt besungne EPAF-samarbejde, hvor Danmark, Norge, Holland og Belgien i 1970’erne gik sammen om at indkøbe F-16’ere og siden har samarbejdet om træning og “mid-life updates”.

Efter planen skal både USA, UK, Holland og Norge bruge F-35 i fremtiden. Og dermed står JSF ufatteligt stærkt på det parameter, der hedder nære allieredes brug af flyet. Men hvad nytter det, når der stadig er udsigt til at prisen bliver skyhøj og prisen for mid-life opgradering bliver helt afsindig, påpeger Smith og fastslår, at prissedlen også er det store problem for Rafale og Eurofighter. Uden at kunne komme op med en pris, så mener han alligevel, at prisen for Gripen ligefrem bliver mindre og mindre med tiden. Og dyre “mid-life updates” er i øvrigt ikke noget, man bruger hos Gripen. Her bliver flyet løbende opdateret cirka hvert andet år. Hvordan man vil gennemføre store motoropgraderinger i etaper over en 4-8 årig periode melder historien dog ikke noget om.

Uden for skurvognen trækker sydafrikanerne huerne langt ned over ørerne og forsøger at holde varmen i det iskolde svenske forårsvejr, hvor solen uden den store effekt skinner fra en skyfri himmel.

Hyldevare med et minimum af projektrisiko er det andet mantra for forsvarets indkøbere af materiel. Både F-35 og Gripen NG er under udvikling. Mens Lockheed Martin har mere end 20 F-35’ere igang med testflyvninger, så har Gripen ét NG-fly, som egentlig bare er en modificeret C-version. Flyet har fløjet mere end 200 missioner og man er netop nu ved at teste radarsystemerne. I maj forventer man at genoptage testflyvningerne. Man er netop startet på at bygge de første to NG’ere helt fra bunden. Der er ikke sat nogen dato på hvornår Schweiz skal modtage det første fly, men Gripen har tilbudt, at de kan levere fire år efter kontraktunderskrivelse. Det skulle gerne give Gripen tid til at få tingene på plads. Der er i hvert fald meget lille risiko for, at man leverer fly inden flytypen er helt færdigudviklet, sådan som det er tilfældet med F-35.

Brasilien og Danmark er ikke de eneste lande, hvor Gripen forsøger at komme ind. Faktisk er Østeuropa der, hvor flyet er mest aktiv. Håbet er, at udlejningen af fly til Ungarn og Tjekkiet kan danne grundlag for en hel lille “Gripen zone” i Østeuropa. Lande som Kroatien, Bulgarien, Slovenien og Rumænien står derfor, sammen med lande som Malaysia, Danmark og Holland, på listen over lande, hvor Gripen håber på at kunne sælge fly i de kommende år. Den aktuelle konkurrence i Sydkorea står til gengæld ikke på Gripens liste. Det skyldes, ifølge Richard Smith, at en forholdsvis lille spiller som Gripen er nødt til at prioritere sin kampagneindsats. Derfor har Gripen også holdt forholdsvis lav profil herhjemme i de mere end to år den danske pause nu har været sat på pause.

Men når den danske konkurrence formentlig genoptages senere i år, står den lille svensker klar til at give kampagnen lige så meget afterburner, som de jagerfly, der akkompagnerer den meget spartanske frokost i form af kylling og pastasalat i plastbakke, som deres udsendte får udleveret udenfor, da vi vender tilbage til grusvejen for endnu en besigtigelse af lettende og landende fly. En Ramlösa med mangosmag(!) får det hele til at glide ned inden flyvestationens skrappe pr-kvinde kommanderer alle tilbage i bussen, der sætter kursen mod København. Bortset fra den kvindelige brasilianske journalist, der køres væk i bil til en soloseance med diverse spidser.

 

image

Website Pin Facebook Twitter Myspace Friendfeed Technorati del.icio.us Digg Google StumbleUpon Premium Responsive

1 Comment for this entry

  • Tor Jonsson siger:

    “Gripen blev valgt i november og aftalen har fået det politiske blå stempel på trods af den uro, som det skabte, da det kom frem, at Gripen var blevet sat grundigt til vægs af konkurrenterne, Rafale og Eurofighter, i de testflyvninger, som schweizerne gennemførte. ”

    Du utelämnar bekvämt nog att den jämförelsen mindre helt irrelevant eftersom det var en gammal jämförelse från 2008 med Gripen C som ju har helt andra prestanda än Gripen E som Schweiz ska köpa. Tidningar i Schweiz som hellre ville ha Rafale utelämnade, liksom du, att det så omskrivna testet inte alls gällde det plan som Schweiz ska köpa.

1 Trackback or Pingback for this entry

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *