Debat

Radikale: Vi må komme med egen udlændingepakke

null
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Af Manu Sareen,
medlem af Borgerrepræsentationen i København for Det radikale Venstre.

Dele af regeringens udlændingepakke er en katastrofe, og et udtryk for et forfærdeligt menneskesyn. Dansk prøver til udlændinge, syv års ventetid for flygtninge på tilsagn om danskstatsborgerskab osv.

F.eks. er det ulykkeligt, at udenlandske kvinder nu bliver tvunget til at blive i ægteskaber med truslen om at blive sendt hjem, hvis de ikke opfører sig ordentlig overfor ægtemanden. Forhold som de skal leve unde i syv år, før de kan opnå rettigheder, som deres medsøstre i det danske samfund.

Desuden er det mangel på medmenneskelighed at henvise flygtningefamilier til at leve under økonomiske forhold, som svarer til SU-satsen. Man må gå ud fra, at en liter mælk koster det samme, hvad enten man lever i en dansk familie eller en flygtningefamilie.

Også ros til lovpakken
Når det så er sagt, er der naturligvis også positive aspekter af lovpakken. Regeringen skal have ros for at bryde et tabu i dansk politik ved at indføre en Green Card-lignende ordning, og derved åbne de danske grænser for at få kvalificeret arbejdskraft til Danmark.

Hvis vi vil ind og ændre på den sorte del af lovpakken, før den bliver vedtaget, er vi nødsaget til samlet - på tværs af de traditionelle politiske skel - at give regeringen et alternativ. Et alternativ til lovpakken og til Dansk Folkeparti.

Manu Sareen
Medlem af Borgerrepræsentationen (Rad.)

Endvidere kan vi kun med stor forventning vente på regeringens udspil om integration på arbejdsmarkedet. En handlingsplan, som regeringen vil fremlægge til efteråret.

Desuden kan regeringens ide om bedre introduktion til nyankommende udlændinge vise sig at blive et meget vigtigt aktiv i integrationen. De foreslår, at der skal etableres en individuel kontakt mellem de nyankommende og kommunen. Der skal ikke herske tvivl om, at dette vil komme til at gavne de nye borgere.

Hvis vi vil ind og ændre på den sorte del af lovpakken, før den bliver vedtaget, er vi nødsaget til samlet - på tværs af de traditionelle politiske skel - at give regeringen et alternativ. Et alternativ til lovpakken og til Dansk Folkeparti.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00