Efter den generelle præsentation af Joint Strike Fighteren, vil jeg som lovet nu kigge nærmere på økonomien i projektet. Jeg tager udgangspunkt i den amerikanske rigsrevisions rapporter om projektet. Den danske rigsrevision er i fuld gang med at finkæmme hele indkøbet af nye jagerfly med særlig fokus på JSF-projektet. Men de har endnu ikke offentliggjort noget endeligt endnu.

Joint Strike Fighter-programmet blev søsat i 1996 med en fem år lang konkurrence om kontrakten mellem Lockheed Martin og Boeing, som LM, der også laver F-16, vandt i oktober 2001. På det tidspunkt var planen en 10,5 år lang udviklingsfase til en værdi af 34 mia. dollars, hvor af udenlandske regeringer skulle bidrage med 4,8 mia. dollars for at få deres forsvarsindustri med i underleverandørkapløbet.

I marts 2004 revurderede det amerikanske forsvarsministerium (DOD) projektet og forlængede udviklingsperioden med 18 måneder til i alt 12 år og øgede de forventede udgifter med 7,5 mia. dollars. I marts 2008 vurderede den amerikanske Rigsrevision i deres årlige JSF-statusrapport, at udviklingsomkostningerne nu var steget med i alt omtrent 10 mia. dollars.

Og i en følge-redgørelse til rapporten skriver den amerikanske rigsrevision, GAO:

“Midway through its planned 12-year development period, the JSF program is over cost and behind schedule. The program has spent two-thirds of its budgeted funding on the prime development contract, but estimates that only about one-half of the development work has been completed”.

Samtidig tænder GAO alarmklokkerne i forhold til den samlede anskaffelsespris for de mere end 2400 amerikanske fly og nævner behovet for endnu en revurdering af projektet:

“While DOD reports that total acquisition costs have increased by $55 billion since a major restructuring in 2004, GAO and others in DOD believe that the cost estimates are not reliable and that total costs will be much higher than currently advertised. Another restructuring appears likely—GAO expects DOD will need more money and time to complete development and operational testing, which will delay the full-rate production decision and the fielding of capabilities to the warfighter.”

GAO gør også i sin status opmærksom på at den samlede anskaffelsespris er steget med mere end 23 mia. dollars alene siden sidste års rapport:

”The JSF total acquisition cost estimate increased by more than $23 billion since our March 2007 report due to changes in procurement costs. Principal driving factors were (1) increased unit costs from extending the procurement period seven years at lower annual rates and (2) increased future price estimates based on contractor proposals for the first production lot. The official cost estimate for development remained about the same in total as it has since the program was restructured in 2004. However, this was largely achieved by reducing requirements, not fully funding the alternate engine program despite congressional interest in the program, and spending management reserves much faster than budgeted.”

I følge-redegørelsen gentager man behovet for en ny og uafhængige prisvurdering og usikkerhedsanalyse:

“The size of the JSF acquisition, its impact on our tactical air forces and those of our allies, and the unreliability of the current estimate, argue for an immediate new and independent cost estimate and uncertainty analysis, so that these leaders can have good information for effective decision making.”

Summa summarum, ifølge den amerikanske rigsrevision GAO, er at vi står med et hundedyrt projekt, der er bagefter tidsplanen i udviklingsfasen, har overskredet udviklingsbudgetterne og hele tiden ser ud til at blive dyrere og dyrere i den endelige anskaffelsespris og dermed pris per fly. Meget tyder desuden på at prisen fortsat vil stige.

Og her ligger JSF-programmets store problem i forhold til at blive de danske forsvarspolitikeres foretrukne valg, når de primo 2009 skal træffe et valg om køb af nyt kampfly. Og det ved man udmærket hos konkurrenten Saab, der tidligere i år kækt spillede ud med budskabet om at deres Gripen-fly ville kunne fås til en pris på 452 mio. kroner per styk – på trods af at der er tale om en ny, endnu ikke færdigudviklet, generation af Gripen-flyet.

Til sammenligning anslår GAO i deres seneste statusrapport fra marts stykprisen på JSF til 122 eller 104 mio. dollars per fly, alt afhængig af om man medregner udviklingsomkostningerne eller kun ser på selve anskaffelsesprisen. På trods af en ekstrem lav dollarkurs (omkring 4,83 kr/$ i disse dage) er det dog stadig omkring 589 og 502 mio. kroner.

I tredje kapitel af denne fir-trins raket af en JSF-præsentation vil jeg forsøge at kigge nærmere på det forkætrede industrisamarbejdsprogram, som ifølge kritikerne er med til at væve militære og industrimæssige interesser sammen i en pærevælling.

image

Website Pin Facebook Twitter Myspace Friendfeed Technorati del.icio.us Digg Google StumbleUpon Premium Responsive

2 Comments for this entry

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *