Radikal strid om MF-valg

null
En "forkert" radikal blev valgt til Folketinget i Vestre Storkreds, fordi listen var blevet anmeldt forkert, og så fangede bordet. Venstre lavede samme fejl i Søndre Storkreds, men fik lov at rette fejlen, fordi de henvendte sig dagen før valget.

Ombudsmanden bliver nu draget ind i den radikale strid om, hvem der er valgt i Vestre Storkreds i København.

På grund af en fejl i anmeldelsen af kandidatlisterne endte den unge Martin Lidegaard i Folketinget i stedet for Charlotte Fischer, som fik flest stemmer. Det skyldes, at de radikale havde anmeldt kredsvis opstilling og ikke sideordnet. Da det blev opdaget, var det for sent at lave det om, fordi stemmesedlerne var trykt.

Men nu har de radikale opdaget, at Venstre har lavet samme fejl i Søndre Storkreds. Her var kandidaterne også anmeldt som kredsvis opstillet, men dagen før valget fik partiet lov til at tælle stemmerne op, som om kandidaterne var sideordnet opstillet. Det kunne man bare ikke se af stemmesedlerne. De var nemlig også trykt, så for vælgerne så det ud, som om Venstres kandidater var kredsvis opstillet.

Altinget logoForsvar
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget forsvar kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00