Stealth er unødvendigt og to motorer er sagen. Det var hovedbudskaberne, da Eurofighter havde inviteret en gruppe på 20 – 30 journalister fra potentielle køberlande som Rumænien, Danmark og Slovakiet samt folk fra internationale flymedier til en lille pressedag på Zeltweg Air Base i det sydøstlige Østrig dagen før et stort airshow på basen i sidste uge. Mens Eurofighters repræsentanter kørte power point-shows igennem i et mødelokale i det østrigske flyvevåbens meget futuristiske og meget lidt flyvestation-agtige bygninger, landede det ene eksotiske fly efter det andet på flyvestationen for at være klar til dagen efter, ligesom en MIG-29 pilot fra Slovakiet gav den fuld gas i luftrummet for lige at lære hvor tæt han kunne komme på de bjerge, som omgiver Zeltweg. Så Eurofighters chef for den østrigske salgskampagne blev akkompagneret af drøn fra jetmotorer og hård rockmusik – som åbenbart også skulle indgå i showet den næste dag.

Salgschefen sluttede sin præsentation af med et kort over hvilke i lande i verden Eurofighter ser som potentielle kunder. Det inkluderede sjovt nok JSF-partnerlandene Canada, Tyrkiet og Danmark. Han gled af på mit spørgsmål om hvordan de kunne regne et land med – Danmark – hvor de ikke deltager i den aktuelle konkurrence og muligvis heller aldrig kommer til det. På trods af en mangel på snaksalighed på størrelse med sit græske hjemlands statsgæld, lykkedes det mig at få ham til at sige, at man skam regnede med at komme med i den danske konkurrence, og at man havde hørt, at Danmark ville ændre sine krav til deltagerne.

Eurofighter er et europæisk projekt – ligger ligesom i navnet, ikke? – med produktion i UK, Tyskland, Spanien og Italien. Men de fire store lande har alligevel måtte tilkalde dansk hjælp på centrale poster. En dansker i salgsorganisationen og en dansk testpilot optrådte sammen med et lille mere teknisk show, hvorfra slids’ene ikke blev udleveret. Eurofighterens egenskaber blev på slide efter slide målt op imod F-16 Block 52 og et fly kaldet “Generic Strike Fighter (GSF).
Hovedbudskabet var, ligesom hos de andre producenter af ikke-stealth fly, at stealth faktisk ikke er nødvendigt, at det giver dårlige manøvreegenskaber og at det giver kraftige begrænsninger i hvor meget fuel og hvor mange våben man kan have med. I første angrebsbølge under Desert Storm-angrebet mod Bagdad i 1991 deltog således 10 F-117 stealth fly og 658 ikke-stealth fly med ingen tab. Ifølge de to danskere bruges “first day strike force” kun i fire timer ud af et kampflys samlede 8000 timers levetid, svarende til 0,0005%.

I den danske konkurrence har JSF og Gripen én motor, mens F-18 Super Hornet har to motorer, ligesom Eurofighter. I den forbindelse fremviste de to danskere en interessant statistik, der viste at US Air Force de seneste 10 år har haft 71 “mishaps” med deres F-16 fly. 24 skyldtes motoren og i 23 af de 24 tilfælde blev flyet “destroyed”. “Det er nok derfor man ikke bygger en-motorede passagerfly,” kom det retorisk fra den danske testpilot Chris Worning, der startede i 1977 med at flyve F-100 jagerfly i det danske flyvevåben og fortsatte på F-16 inden han blev testpilot. Først af civile fly hos tyske Dornier og siden af Tornado’er og Eurofightere. Han udfører arbejdet som tester sammen med kollegaen med efternavnet Makepeace :-)

Testpiloten, med en firmabetalt livsforsikring, forklarede at Eurofighterens deltavinge gjorde flyet i stand til at flyve rigtig stærkt med en supersonic performance bedre end F-22’erens. En “ikke-stealth” udgave af det hundedyre dogfighter superfly med samme antal missiler. F-22’erens produktionslinjen stoppes snart efter en produktion af kun 192 fly. JSF’erens behov for stealth og vertikal landing har givet den meget små vinger, som har taget en stor del af manøvredygtigheden ud af flyet. Så som Worning sagde det: “When you end up in a JSF in a dogfight with a Eurofighter – you are dead”.

[cincopa AgNAMoaNIuaI]

Med stor stolthed fremviste de europæiske flykonstruktører det ene af de første to Eurofighterfly til Saudi Arabien, som var parkeret ved siden af en østrigsk søster. To fly fra de to første eksportkunder ved siden af hinanden var næsten for meget for de glade flysælgere. Eurofighter er bygget i 270 eksemplarer og bruges af 16 eskadriller i UK (102), Tyskland (69), Italien (55), Spanien (38), Østrig (16) og Saudi Arabíen (2 og more to come). Briterne og italienerne bruger flyet over Libyen, ligesom briterne har to på konstant high alert på Falklandsøerne. Ungarn, Tjekkiet, Slovakiet, Kroatien, Rumænien, Bulgarien, Grækenland, Tyrkiet, Schweiz og Danmark lister Eurofighter selv som potentielle kunder, ligesom flyet sammen med franske Rafale er gået videre til anden og afgørende runde i den gigantiske indiske konkurrence om 130 fly. Mon ikke Angela Merkel i skarpe vendinger sikkert godt kan forklare østeuropæerne at hvis de skal reddes fra statsbankerot, så skal de også købe det europæiske fly. Mon vi kan gyde olie på vandene i grænsekontrolstriden med tyskerne ved at købe flyet? :-)

Østrigerne har købt den mest skrabede basispakke uden ekstraudstyr, mens saudierne har valgt den store udstyrspakke med varme i sæderne, aircon., tonede ruder og Wunderbaum. En såkaldt “Infrared search and track”-funktion er blandt andet noget af det saudierne har fået med som ekstraudstyr. IRST’en kaldes Pirat af Eurofighter og opfanger et fjendtligt fly eller missils friktionsvarme, som opstår når objektet presser luften væk. Boeing og US Navy arbejder på at integrere et lignende system i F-18 Super Hornet-flyveren fra 2014.

Østrigerne udsendte i 2001 et såkaldt “Request for proposal” (RFP) og i juli 2002 foretog man sit typevalg. kaldet downselect, hvor Eurofighter slog F-16 og Gripen. Et år senere blev kontrakten underskrevet og i juli 2007 modtog man det første fly, som et år senere med tysk hjælp blev sat i drift. Østrigerne har som de eneste kun købt en-sæders versionen, men har suppleret med en “full mission simulator”, som de er godt tilfreds med. Men det giver da en skatteyder lidt nervøse trækninger omkring mundvigene at erfare, at piloterne sættes alene bag styrepinden første gang, uden at en instruktør kan tage over fra bagsædet inden skatteydernes millioner bankes ind i et alpebjerg.

Det østrigske flyvevåben skal i øvrigt være glad for at de overhovedet har kampfly. Den oprindelige plan om at bestille 30 blev skåret ned til 24 og siden hen til 18. Efter at have valgt Eurofighter ville de østrigske politikere helt annullere handlen, men Eurofighter viftede med en forpligtende kontrakt og kompromiset blev så sølle 16 fly. Det er kun akkurat nok til at lave air policing i alpelandet, og de flyver også kun 1200 timer i alt om året. Målet er at nå op på 1500 timer. Altså i gennemsnit lidt under 100 timer per fly om året. Med en levetid på stellene på 8000 timer betyder det at flyene i teorien kan være i operation de næste knap 80 år! De 14 piloter plus to elever flyver kun 70-80 timer om året hver. Målet er 110 timer, men det er stadig langt fra Nato’s minimumskrav.

image

Website Pin Facebook Twitter Myspace Friendfeed Technorati del.icio.us Digg Google StumbleUpon Premium Responsive

14 Comments for this entry

  • Cphmoose siger:

    Østrigs valg af Eurofighter er / var et af de helt store mysterier.

    Men måske de efter mange år med SAAB 29, 105 og til sidst 35OE Draken indså behovet for at samarbejde med et stort tysktalende naboflyvevåben i stedet for et lille svensk talende. Måske forsvarsudvalget burde tage på studietur til Østrig.

    Man bliver en lille smule bekymret for den politiske forståelse hos Eurofighter hvis de stadig har Grækenland på listen over potentielle kunder.

    Cphmoose

  • Lars-Henrik Arvedsen siger:

    Måske skulle Eurofighter lære lidt af SAAB og lægge nogen helt konkrete og gennemskuelige tilbud frem. I min optik er den det eneste alternativ til JSF. Bl.a. p.g.a. naboeffekten – nabo i nærområdet forståes.

  • GD siger:

    >>Hovedbudskabet var, ligesom hos de andre producenter af ikke-stealth fly, at stealth faktisk ikke er nødvendigt, at det giver dårlige manøvreegenskaber og at det giver kraftige begrænsninger i hvor meget fuel og hvor mange våben man kan have med. I første angrebsbølge under Desert Storm-angrebet mod Bagdad i 1991 deltog således 10 F-117 stealth fly og 658 ikke-stealth fly med ingen tab. Ifølge de to danskere bruges “first day strike force” kun i fire timer ud af et kampflys samlede 8000 timers levetid, svarende til 0,0005%.<>The difficulties, however, into which Package Q ran, as well as the potential of inadvertent bomb release by aircraft under SAM attack, caused Horner and his planners to decide against sending any more F-16 packages against downtown Baghdad. What speaks well for the American leadership in this air war was the fact that it did not repeat Package Q to prove some doctrinal beliefs of the high command at the expense of aircrew lives. American air commanders adapted to the situation as it was. There would be no more conventional packages into the heart of Iraqi defenses. Moreover, F-16 packages would remain smaller thus more manageable and easier to coordinate and fly for the remainder of the war.<<

    Den stod på krydsermissiler og stealth-fly, ligesåsnart amerikanerne havde lært lektien!

  • GD siger:

    Kan ovenstående post blive slettet? Jeg ved ikke hvad der sker for formatteringen!

    Jeg prøver igen.

    “Hovedbudskabet var, ligesom hos de andre producenter af ikke-stealth fly, at stealth faktisk ikke er nødvendigt, at det giver dårlige manøvreegenskaber og at det giver kraftige begrænsninger i hvor meget fuel og hvor mange våben man kan have med. I første angrebsbølge under Desert Storm-angrebet mod Bagdad i 1991 deltog således 10 F-117 stealth fly og 658 ikke-stealth fly med ingen tab. Ifølge de to danskere bruges “first day strike force” kun i fire timer ud af et kampflys samlede 8000 timers levetid, svarende til 0,0005%.”

    Jeg tror nok Eurofighter skal prøve at være lidt mindre selektive og komme ajour med situationen.

    Læs her (http://www.lucky-devils.net/baghdad.html) om Strike Package Q og hvorfor amerikanerne holdt op med at sende konventionelle fly ind i et kompetent luftforsvar under GW1. Konklusionen er som følger:

    “The difficulties, however, into which Package Q ran, as well as the potential of inadvertent bomb release by aircraft under SAM attack, caused Horner and his planners to decide against sending any more F-16 packages against downtown Baghdad. What speaks well for the American leadership in this air war was the fact that it did not repeat Package Q to prove some doctrinal beliefs of the high command at the expense of aircrew lives. American air commanders adapted to the situation as it was. There would be no more conventional packages into the heart of Iraqi defenses. Moreover, F-16 packages would remain smaller thus more manageable and easier to coordinate and fly for the remainder of the war.”

    Den stod på krydsermissiler og stealth-fly, ligesåsnart amerikanerne havde lært lektien!

  • GD siger:

    “I første angrebsbølge under Desert Storm-angrebet mod Bagdad i 1991 deltog således 10 F-117 stealth fly og 658 ikke-stealth fly med ingen tab.”

    Der deltog ingen (0) konventionelle fly i den første bølge mod Bagdad. Der deltog kun F-117A og krydsermissiler mod Bagdad i den første bølge. Luftforsvaret omkring Bagdad var alt for stærkt.

    De konventionelle fly angreb hovedsageligt mål der var mindre godt beskyttede, typisk med punktforsvar.

  • Cphmoose siger:

    @gd

    Men hvad er konsekvensen for en dansk kampfly anskaffelse?

    At politikerne skal erkende / opgive at FLV deltager i første bølge? eller i angreb på velforsvarede mål? At vi skal købe TacTom til SVN i stedet for kampfly? Droner har vi jo ikke held med.

    Erfaringen fra Libyen er vel at politikerne er fuldt tilfredse med at vi brugt alle vores præcisionsvåben og lidt til på at angribe alt fra køretøjer til kommandofaciliteter efter at luftforsvaret er nedkæmpet.

    Horner’s udgangspunkt for luftkrigen under den første Irak krig var lidt forenklet at der ikke var et eneste mål i Irak det var værd at død for (i det mindste ikke for amerikanske piloter).

    Men det er er 20 års siden og droner / krydsermissiler er i dag på et helt andet niveau. Og det samme gælder i øvrigt måludpegnings og selvbeskyttelses udstyr i F16.

    Cphmoose

  • L-H Arvedsen siger:

    @cphmoose
    “Erfaringen fra Libyen er vel at politikerne er fuldt tilfredse med at vi brugt alle vores præcisionsvåben og lidt til på at angribe alt fra køretøjer til kommandofaciliteter efter at luftforsvaret er nedkæmpet.”

    Ja og bl.a. i.h.t.
    http://www.flightglobal.com/articles/2011/07/16/359549/riat-raf-details-expanded-contribution-to-libyan-campaign.html

    Så fører Danmark over RAF på antal anvendte våben i Libyen kampagnen. Men RAF fører m.h.t. “dynamic targets”.

  • GD siger:

    @cphmoose

    Som udgangspunkt var det EADS PR-afdelings tossede analyser der fik mig til at respondere. Mere præcist at de bruger Op desert Storm, hvor data under ingen omstændigheder støtter deres udlægning!

    Ja, EWSP på de enkelte fly har traditionelt været mere i fokus i den europæiske doktrin, ligesom at der er gået 20 år siden dengang. Man skal så her huske at forsvarssystemerne også har udviklet sig de 20 år, og i min optik kan man sige, forudsat luftforsvaret er kompetent nok, at hvis man kan få målfatning, er det næsten sikkert at målet bliver skudt ned.

    Man skal huske at “stealth” er asymmetrisk. EADS foreslår en taktik der ligner en Wall of Eagles for at bekæmpe nogle få Generic Stealth Fighters, desuagtet at der skal mange flere konventionelle fly til selve udførelsen for ikke at tale om backend for at holde den meget større antal fly i luften hele tiden… Vi taler om en faktor 2-3-4…

    Ligeledes med droner. Når du har købt et Eurofighter til 55 mio. EURO (CY2004 EURO, ca. 90 mio USD, CY2008), kommer du til at købe et antal droner _oven i_ for at matche Generic Stealth Fighter…

    Jeg er sympatisk over for at MK41 VLS SL cellerne får Tomahawks, men det kræver jo at skibet er deployeret på forhånd. RDAF F-16 nåede frem til Libyen på 24h, det vil tage måske 2 uger for en Iver Huitfeldt at nå frem?

    Så hvis det er meningen DK skal deltage i offensive, internationale operationer kræver det:

    1) rette fly (kompetence)
    2) nok fly (kapacitet)

    Her er det eneste svar 30-40 F-35.

    Hvis man skærer hårdt til, som foreslået ad Socialdemokraterne, og tager “nattevægterløsningen” og kun har et afvisningsberedskab (dvs. ikke kan forsvare sig selv eller andre i selv mindre konflikter) er det bedst hvis tager 12-18 nye F-16 eller 12-18 Gripen C/D. En af de to løsninger vil være klar den billigste.

    Jeg er tilhænger af de 30-40 JSF til internationale operationer. Der er mange grunde, og verden går ikke under hvis man vælger nattevægteren. Det helt klart vigtigste er dog at man dropper al prætens om at have en international kapacitet med eksempelvis 24 klassiske flystel.

  • Cphmoose siger:

    @GD

    Hvis præmissen er at JSF er den eneste mulighed så bliver spørgsmålet hvor mange eller rettere få JSF man kan klare sig med? Forudsat fx at al vedligehold kører i 2 holdsskift og at man altid har tilstrækkeligt med reservedele. Og så selvfølgeligt kombineret med “syntetisk” træning af piloterne. At JSF så måske kræver ekstra mange fly fordi flyene skal til USA (eller Italien?) for al tungere vedligehold er en anden historie.

    @ Lars-Henrik
    Personligt fatter jeg ikke en brik af FLV’s operationstempo.

    I forhold til før Libyen retorikken kunne man forvente en fælles EPAF indsats. I stedet har man DK, Holland og Norge med hver deres indsats og ambitionsniveau. DK / FLV må antages at have færrest ressourcer, men var hurtigst ude og bruger flest våben.

    Jeg kan ikke forestille mig et møde i den danske regering hvor man har besluttet at FLV skal aflevere flere præcisionsvåben end det Norske flyvevåben.

    FLV kan selvfølgelige ønske at “over præstere”.
    Primært for at overbevise politikerne om at nye fly er absolut nødvendige. Og dels af hensyn til den almindelig rivalisering værnene i mellem og dels i forhold til deres udenlandske kollegaer.

    Problemet er bare at de øvrige lande har fået ekstra bevillinger til indsatsen hvorimod FLV forværrer forsvarets økonomiske problemer hver eneste gang de bruger et præcisionsvåben. Samtidig bruger man voldsomt meget levetid på flystel og motorer og reducerer dermed mulighed for at levetids forlænge F-16.

    Man kunne næste få den tanke at FLV og politikerne i fællesskab bruger Libyen som en lejlighed til at få F-16 kapaciteten bugt helt op. Det er smart hvis man ønsker nye kampfly. Men det er ligeså smart hvis man ønsker at nedlægge kampfly kapaciteten hurtigst muligt.

    Cphmoose

  • Someone siger:

    @Cphmoose
    Det svenske flyvevåben var -så vidt jeg husker- det 4. største/magtfulde i verden, da det var på sit højeste i slutningen af 50’erne. På det tidspunkt med 800+ fast jets og dertil kom propelmaskiner også. Mængden af fly blev gradvist reduceret i takt med mere avancerede fly kom frem, men der blev bibeholdt en anselig størrelse. Skal lige grave lidt i historiebøgerne for at finde de korrekte data…:-) Og hvad Østrig angår, så anskaffede man jo primært Draken engang i ’80erne, da alt hvad man ellers havde var håbløst umoderne og landet ikke havde råd til noget som helst, andet end refurbished, aflagte, svenske Draken som de kunne få billigt.

    Mvh.

  • Lars-Henrik Arvedsen siger:

    @phmoose
    “Man kunne næste få den tanke at FLV og politikerne i fællesskab bruger Libyen som en lejlighed til at få F-16 kapaciteten bugt helt op. ”

    Man skal huske at der må stå adskillige flystel i forskellige opdateringsgrader, incl den sidste udgave af MLU, eftersom eftersom FLV indtil for nylig kun brugte 48 af de nogle og tres vi har købt, og nu bruger man kun 30 styk. Så der er noget at bytte rundt med.

    Men ekstrabevillinger burde jo være en selvfølge, når nu folketinget pålægger slig “ekstraarbejde”, som jo på ingen måde kunne være indregnet i budgetter.

  • Cphmoose siger:

    @Lars-Henrik

    I forhold til indsatsen i Libyen eller andre steder hvor LANTIRN behøves har der altid kun været de 38 Block 15 fly at slide på. Og disse er (i følge bilag til den sidste forsvarskommission)og så de eneste der opgraderes til M5/M6.

    Politisk kritik at økonomistyringen i forsvaret bliver sådan lidt meningsløs når politikerne forventer at man kan finde 200-500 millioner til genanskaffelse af ammunition uden varsel.

    Cphmoose

  • Lars-Henrik Arvedsen siger:

    “Politisk kritik at økonomistyringen i forsvaret bliver sådan lidt meningsløs når politikerne forventer at man kan finde 200-500 millioner til genanskaffelse af ammunition uden “varsel.

    I den grad enig

    M.h.t. flyene er det jo mest flystellet som sådan og motorer hvor der bruges af “fatique-life”.

  • Lars-Henrik Arvedsen siger:

    “Man kunne næste få den tanke at FLV og politikerne i fællesskab bruger Libyen som en lejlighed til at få F-16 kapaciteten bugt helt op. ”

    Så får de også afskaffet FLV – således som man nu afskaffer Søværnet HELT.

    Tror egentlig ikke der andet end en klar hel tone, hvis du måler disse beslutningstageres hjerne aktivitet med EKG.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Previous Post
«