Svenske Gripen

Den 19. december offentliggører den norske regering hvilket jagerfly, man vil indstille til Stortinget som det fly, der de næste 30-40 år skal være klar til at gå på vingerne for Norge og blandt andet holde russiske spionfly stangen.

Det norske valg vil få afgørende betydning for os her i Danmark, når vi i foråret 2009 skal beslutte os for et nyt jagerfly. Jeg ved godt, at forsvaret slet ikke må nævne at der skal købes nye jagerfly, fordi forsvarskommissionen først skal komme med et bud på hvordan det danske forsvar generelt skal se ud i fremtiden, og om hvorvidt jagerfly skal indgå i den ligning – som om det ikke er rimelig logisk. I det mindste for at holde de aggressive russere ude af vores luftrum – og for at kunne undersøge om landingsstellet er nede på diverse nødstedte passagerfly – og for at kunne ledsage diverse medaljevindende holdsports-landshold, når de returnerer – i dagslys.

Nå, nok udenomssnak. Lad os komme til sagen. Den norske debat har gennem længere tid været langt mere omfattende end den stort set ikke-eksisterende danske debat, og nu begynder det at snerpe til i fjeldlandet, hvor Gripen og JSF som bekendt er de to duellanter i en dyst, der længe har haft JSF som den naturlige favorit. Men hvor stadigt flere også taler om muligheden for at sejren går til Gripen – hvilket ville være en ultravigtig blåstempling af den lille svensker i forhold til de danske politikere. For hvis den er god nok til nordmændene, så kan den vel også være det til os. Hvis Nato-landet Norge tør vælge et fly fra ikke-Nato-landet Sverige, så kan vi vel også. Og når Norge har Gripen, kan vi vel samarbejde på vedligeholdelsesfronten, sådan som vi gør det i dag med Belgien, Holland og Norge på F-16-fronten.

For at kompensere for den manglende debat herhjemme, har jeg kigget lidt mod nord og plukket en række temaer ud fra den norske debat. Temaer, som langt henad vejen også er relevante for os. Lad os se på det:

For eller i mod USA
Helt overordnet er der spørgsmålet om for eller i mod USA og til dels også Nato, hvor kræfter i venstrefløjspartiet SV hælder mere til at man bør vælge svensk ud fra sådan en neutralitetstankegang og drømmen om nordisk samarbejde.

Splittelse i regeringen
Nordmændene diskuterer jagerflyindkøbet rigtig meget, og ikke mindst internt i regeringen, hvor SV som nævnt hælder mod Sverige, mens Arbejderpartiet (AP) er mere til amerikanerne. Men hvis storebror AP vælger at presse JSF igennem i regeringen, så vil SV dog ikke nedlægge veto, lyder meldingen fra en af de mest ivrige debattører i partiet – som parentes bemærket helst så at Norge slet ikke købte jagerfly.

Industrien på svensk side
Et umage trekløver bestående af den norske forsvarsindustri, de norske ingeniørers forening og norsk LO har også kastet sig ind i debatten med en rapport, der klart anbefaler at købe svensk. Det sker ud fra en analyse af hvad der vil være til bedst gavn for den norske militærindustri. De tre musketerer er sandsynligvis blevet bløde i knæene af Saabs meldinger om at kunne give norsk militærindustri ordrer for op til 50 mia. NOK.I det hele taget ser det ud til at Gripens strategi med at bruge industrisamarbejdet som den store lokkemad lykkes. Det har i hvert fald været med til at give Gripen momentum i medierne og offentligheden og øge chancerne for en sejr. Hvis man kigger nøje efter, vil man også kunne se at Gripen har haft travlt med at tale med lokale og regionale aviser i hver en bygd, for at fortælle hvor stor gavn lige præcis de lokale virksomheder der får af Gripens 50 mia. store ordreafgivelse.

Kan vi stole på svenskerne?
Som modvægt til diskussionen om det rigtige i at købe fly fra det store onde imperialistiske USA, har JSF-tilhængerne lanceret temaet omkring hvorvidt Norge (og for så vidt også Danmark) som Nato-land kan stole på at neutrale Sverige vil stå bag os med vedligeholdelse og support, hvis vi vælger at bruge de svenske fly i en angrebskrig, som Sverige ikke kan stå inde for.


Amerikanske F-35 Joint Strike Fighter

Hvad er prisen egentlig for en JSF?
Det spørgsmål der dominerer diskussionen om JSF internationalt er naturligvis også nået til Norge. Og det er selvfølgelig; hvad bliver den endelige pris? Og hvorfor kan vi i Norge (og Danmark) få flyet så meget billigere end hvad israelerne skal betale?

Køb svensk eller tab valget!
Det ville nok vække lidt opsigt herhjemme, hvis Anker Jørgensen pludselig blandede sig i diskussionen med en særdeles hårdtslående kommentar. Men det er noget nær hvad der er sket i Norge. Den 103-årige(!) tidligere formand for Arbejderpartiet, Haakon Lie, meldte sig således på sin fødselsdag ind i debatten med budskabet om at hvis ikke man valgte svensk, så ville AP tabe næste års valg.

Inde eller ude i Nato
Diskussionen om hvad et valg af Gripen vil betyde for Norges (og Danmarks) samarbejde med de øvrige Nato-lande, har været et af de største emner i den norske debat, og har blandt andet fået chefen for luftforsvaret på banen.

Flyenes evner
Det dominerende emne har dog været diskussionen om hvilke opgaver de to fly er bedst til at løse, og hvilke opgaver det er vigtigt at de kan løse. Norge er som bekendt et meget langt land, hvor der er flere tusinde kilometer fra Oslo til det nordligste Norge, mens vi i Danmark har det sådan at der er få hundrede kilometer fra den ene ende af landet til den anden. Og med russerne som nabo nordpå er air-policing eller suverænitetshåndhævelse af norsk luftrum en særdeles central arbejdsopgave for de nye fly. Der skal ganske enkelt være nogle gode fly på basen i Bodø, der hurtigt kan gå på vingerne og sige “hejsan” til Ivan og co. i deres Tupolev bombemaskiner. Air policing-evnen er således langt vigtigere end evnen til at kaste bomber. Derfor skabte det en del ballade at Forsvarsministeriet netop havde bedt de to duellanter dokumenterer at flyene var gode til at kaste bomber. Det kunne ses som et forsøg på at favorisere JSF, mente kritikerne. Fra det kontor i forsvaret der sidder med kmapflyprojektet, forsøgte man at dele sol og vind lige, ved at sige at bombeangreb og overvågning højt nord var lige vigtigt for det nye fly.

JSF er ikke et jagerfly, men blot en “bombtruck”
I forlængelse af dikussionen om flyenes primære arbejdsopgaver og deres evne til at løse dem, så har man i Norge hægtet sig på den internationale debat om JSF’erens evner som jagerfly, hvor kritikerer mener at flyet mest af alt er en “bombtruck”, der er gode til at
transportere bomber frem. JSF-tilhængerne har skudt tilbage med et andet godt argument fra den internationale debat. Nemlig at JSF bygger på ny teknologi, mens Gripen bygger på en gammel konstruktion. Og det er ikke helt uvæsentligt, når vi taler om noget, der skal være på vingerne i op til 50 år, mener man i JSF-fanskaren.

Høj fart er godt – eller er det?
Et andet emne der har været fremme i forlængelse af den overordnede diskussion om flyenes evner er spørgsmålet om fart. Svalbard rigtig langt mod nord er som bekendt også norsk (det længste væk man kan komme for de 12.000 point, som en bonusrejse inden for Skandinavien koster hos SAS) og derfor et sted hvor nordmændene frygter at russerne kunne finde på at provokere. Gripen folkene har derfor slået på, at de de ville være fremme på Svalbard fra Bodø 14 minutter hurtigere end JSF’eren, hvilket har fået JSF-folkene til at skyde tilbage. Avisen VG har i øvrigt lavet en total lækker lille 8-siders temaavis om jagerflyindkøbet, hvor man illustreret med fed grafik lader de to fly klare et tænkt scenarie, som netop handler om at rykke hurtigt ud fra Bodø mod Svalbard for at kontrollere en mistænkelig situation med et udenlandsk skib, hvor også fremmede magters flyvevåben er på vej til. Jeg har ikke kunne finde temaet på nettet, så jeg har det kun som pdf’er – som jeg har fået af Gripens pr-folk 🙂

Endelig kan det nævnes at den norske regerings indstilling til Stortinget den 19. december vil bygge på fem faktorer: flyets egenskaber, prisen, industrisamarbejde, sikkerhedspolitik og norsk politik. Dermed ligner det meget de danske kriterier, som er:

• Den militære anbefaling,

• omfang og karakter af industrisamarbejde med dansk industri,

• økonomiske forhold,

• strategiske overvejelser og

• sikkerhedspolitiske forhold.

På baggrund af regeringens indstilling forventes Stortinget at vedtage flyindkøbet i foråret 2009.

I øvrigt er det værd at bemærke, at antallet af fly ikke har været særlig diskuteret i Norge. I det oprindelige oplæg til leverandørerne går både Danmark og Norge efter 48 fly.

Det forlyder desuden at Holland også forventer at træffe en beslutning inden Danmark, der jo som bekendt først beslutter sig når forsvarskommissionen i foråret 2009 er kommet frem til om vi overhovedet skal have jagerfly i fremtiden. I Holland havde man egentlig lagt sine æg i JSF-kurven, indtil der gik politik i den og Gripen i huj og hast blev bedt om at komme med et alternativt bud. Jeg skal forsøge at finde frem til nærmere detaljer om den hollandske konkurrence og en dato for en afgørelse. Men da hollandsk ikke er et af de sprog jeg behersker, må I, kære læsere, undvære overblikket over den lokale debat.

image

Website Pin Facebook Twitter Myspace Friendfeed Technorati del.icio.us Digg Google StumbleUpon Premium Responsive

5 Comments for this entry

  • Anonymous siger:

    Hej Andreas Nu ved jeg ikke hvor ironisk du var.Bloggen på DIMS har sådan set fat i min pointe: ” Med forbehold for, at Israel betaler for forskellige ekstraydelser eller tidlig levering, kunne prisforskellen godt tyde på at der er nogen der er ved at blive taget ved næsen. Spørgsmålet er blot om vedkommende sidder i København eller Tel Aviv.”Et evt salg til Israel indeholder iøvrigt også en mængde intern amerikansk politik. Både i forhold til sikkerhedsinteresser og i forhold til industripolitik. Teknologien er følsom og mange i USA mener, at Israel vil sælge den til højst bydende (læs Kina eller evt. Indien) ved første lejlighed.USA har aldrig helt lykkedes med at overbevise UK om at de får fuld adgang til JSF softwaren. Ligesom at rygterne om der findes en US og export specifikation af JSF aldrig helt er forsvundet. Så et evt salg til Israel kan godt give problemer med de europæiske partner lande. Samtidig med at det altså er en varm kartoffel i USA.Det påvirker sikkert i sig selv prisen.Israelerne vil militært set helst have F22 Raptor som absolut ikke er til salg. Og som man objektivt nok har brug for efter at Saudi Arabien har købt Eurofighter – hvis ellers JSF er så meget en “bomb truck” som rygterne vil.Cphmoose

  • Anonymous siger:

    En enkelt kommentar til den israelske pris, er at man i Israel ønsker en lokal konfiguration og ikke standardproduktet.Man ønsker bedre muligheder for at bære eksterne våben. En række af de elektroniske forsvarssystemer skal udskiftes med israelsk fremstillede. Man skal også integrere israelske våben hvad der er temlig kostbart. Endelig kommer alle flykøb med en pakke af træning og logistik som gør priser helt usammenlignelige.Helikopter projektet i DK kunne fx snildt have været et antal milliarder dyrere hvis man havde købt flere reservedele i projektet.Så her er ikke mange bonuspoint for indsigt at hente hverken for Aftenpostens journalist eller for LM’s pressefolk.Cphmoose

  • Andreas siger:

    HejsaJeg var bestemt ikke ironisk. Det var ren ros, til din evne til at gennemskue det, som mange andre havde overset, nemlig at den israelske handel er meget mere “customized” end den mulige norske. Og det synes jeg heller ikke det virker som om DIMS har fattet. For der er vel ikke nogen der bliver taget ved næsen, hvis israelerne rent faktisk får en masse ekstra ting og lokalt hardware sat i for de ekstra penge.

  • Andreas siger:

    @cphmoose:Men så er det jo godt at vi her på bloggen har dig, cphmoose, til at bringe nuancerne ind i diskussionen. Sjovt nok har man heller ikke hos Dansk Institut for Militære Studier (DIMS) fanget forskellen mellem det israelske og det norske JSF-produkt, hvilket man kan se af et blogindlæg på http://www.difms.dk/? fra den 27. oktober.

  • Swingrole siger:

    Som svensk så följer jag med spänning utvecklingen gällande upphandlingen av nya jaktflygplan främst i Norge men även i Danmark. Fast hade jag inte vetat att det var aktuellt även i Danmark så hade det varit lätt att undgå det eftersom det nästan inte finns någon debatt i i det här landet…?!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *