Udenrigspolitik med fipskæg

Danmark har fået ny udenrigsminister og til dels ny udenrigspolitik.

Amatørens private holdninger
Det gav genlyd overalt på Christiansborg, da Lykketoft kritiserede israelernes valg af Ariel Sharon som ministerpræsident. Lykketoft mente ikke, at "Danmark kunne stå og klappe i hænderne over en mand med det generalieblad". Men det er ikke god tone i dansk udenrigspolitik at kritisere fremmede landes statsoverhoveder, krigsforbrydere eller ej. Og de borgerlige partier, anført af CD og Dansk Folkeparti, kaldte resolut den nye udenrigsminister for en "udiplomatisk amatør, der skader Danmarks forhold til omverdenen". Berlingske Tidende mente, at Lykketoft burde holde sine private holdninger for sig selv. Og Israels ambassadør i Danmark var selvsagt rasende.

Borgerligt mareridt
SR-regeringens udenrigspolitik har igennem alle årene med Niels Helveg Petersen (Rad.) været karakteriseret af forsigtig dialog og en loyal opbakning til vores allierede. En politik der nærmest var personificeret i Niels Helvegs elskværdige gemyt. Nu er den tidligere NATO-kritiker Mogens Lykketoft rykket ind i kontoret, og med sin skarpe og selvsikre facon giver han nu los for mange års indestængte holdninger i udenrigspolitikken.
Det giver selvfølgelig ballade i den borgerlige. For det første fordi at valget nærmer sig og der i den anledning skydes på alt, der rør sig. Og i den forbindelse ligger det ligefor at beskylde en ny udenrigsminister for at være amatør. Men derudover vækker Lykketofts kritiske holdning også det borgerlige mareridt fra 1980'erne til live. Dengang da Socialdemokratiet, anført af Lasse Budtz og Svend Auken drev daværende udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen (V) til vanvid med fodnotepolitikken.