Den amerikanske rigsrevision, Government Accountability Office (GAO), kommer hvert år i marts med en statusrapport om Joint Strike Fighter-progammet. Danmark er som bekendt partnerland og har spenderet 2,8 mia. kroner i projektet, ligesom JSF er den ene af tre kandidater i den danske kampflykonkurrence. Derfor er denne årlige GAO-rapport for os kampflyinteresserede skatteborgere noget nær hvad Oscaruddelingen er for filmelskere eller hvad den første Beaujoulais-vin er for de frankofile.

I går kom rapporten så. Og lige som de foregående år, så er der tale om en thriller hvor problemerne bare bliver ved med at tårne sig op. I år gør GAO status over projektet med denne foruroligende konklusion:

“After more than 9 years in development and 4 in production, the JSF program has not fully demonstrated that the aircraft design is stable, manufacturing processes are mature, and the system is reliable.”

Som beskrevet tidligere, så restrukturerede den amerikanske forsvarsminister Robert Gates JSF-programmet i det forløbne år. Det har imidlertid betydet, at udviklingsomkostningerne er steget og at tidsplanen igen er blevet forlænget. GAO skriver således:

“The total system development cost estimate rose to $56.4 billion and its schedule was extended to 2018. This represents a 26 percent increase in cost and a 5-year slip in schedule compared to the current approved program baseline established in 2007.”

I 2010 var der opsat 12 mål, som programmet skulle nå. Man nåede seks.

“The JSF program established 12 clearly stated goals in testing, contracting, and manufacturing for completion in calendar year 2010. It had mixed success, achieving 6 goals and making varying degrees of progress on the other 6. For example, the program exceeded its goal for the number of development flight tests but did not deliver as many test and production aircraft as planned.”

De enkelte mål og resultater var:

Complete 400 development flight tests
Yes – Completed 410 test flights

First vertical landing of STOVL variant
Yes- Achieved March 2010

Carrier variant first flight
Yes – Achieved June 2010

Autonomic logistic information system is operational
Yes – Began limited operations July 2010

Training for 125 maintenance personnel completed
Yes – Trained 138 maintenance personnel

Award contract for fourth aircraft production lot
Yes – Awarded contract November 2010

Eleven test aircraft delivered to test sites
No – Delivered eight aircraft

Flight test rate of 12 flights per aircraft per month demonstrated
No – Achieved flight test rate of 2 to 8 per month

At least 3 aircraft delivered to Eglin Air Force Base
No – None delivered, expected mid-2011

Begin flight training operations at Eglin Air Force Base
No – Expected September 2011

Block 1.0 software delivered to flight test
No – Delivered limited capability November 2010 with full capability expected November 2011

Award contract for fourth engine production lot
No – Expected April 2011

GAO’s bekymring omkring det stabile design grunder i, at Lockheed Martin planlægger at foretage 10.000(!) designændringer frem mod 2016. I 2007 var planen at antallet af designændringer skulle være nedadgående med de sidste ændringer i slutningen af 2013.

GAO skriver:
“Since 2007, the program has produced 20,000 additional engineering drawings, a 50-percent increase in total drawings and about five times more than best practices suggest. In addition, changes to drawings have not yet decreased and leveled off as planned. The monthly rate in 2009 and 2010 was higher than expected and the program now anticipates more changes over a longer period of time—about 10,000 more changes through January 2016. With most of development testing still ahead for the JSF, the risk and impact from required design changes are significant. In addition, emerging concerns about the STOVL lift fan and drive shaft, fatigue cracks in a ground test article, and stealth-related issues may drive additional and substantive design changes.”

Og så bliver der stadig brugt alt for mange mandetimer på hvert enkelt af de to 12 testfly.

“Total labor hours required to produce the test aircraft increased over time. The cumulative actual labor hours through 2010 to complete the 12 test aircraft exceeded the budgeted hours estimated in 2007 by more than 1.5 million hours, a 75 percent increase.”

Der kom lidt bedre gang i testflyvningerne i 2010, men tempoet er stadig langt lavere end planlagt i 2007. Man har kun nået 1/5-del af det man skulle.

“Development flight testing was much more active in 2010 than prior years and had some notable successes, but cumulatively still lagged behind previous expectations. The continuing effects from late delivery of test aircraft and an inability to achieve the planned flying rates per aircraft substantially reduced the amount and pace of testing planned previously. Consequently, even though the flight test program accelerated its pace layear, the total number of flights accomplished during the first 4 years ofthe test program significantly lagged expectations when the program’s 2007 baseline was established. Figure 4 (side 12, red.) shows that the cumulative number of flights accomplished by the end of 2010 was only about one-fifth the number forecast by this time in the 2007 test plan.”

Endelig så står det rigtig skidt til på softwaresiden, hvor de essentielle ting for at få flyet til at fungere endnu ikke er på plads. Tingene tager længere tid end forventet, og man har stadig ikke kunne leve op til de krav, der stilles til software i jagerfly.

“Software providing essential JSF capability is not mature and releases the test program are behind schedule. Officials underestimated the time and effort needed to develop and integrate the software, substantially contributing to the program’s overall cost and schedule problems atesting delays, and requiring the retention of engineers for longer periodsSignificant learning and development work remains before the programcan demonstrate the mature software capabilities needed to meet warfighter requirements.”

Konklusionen må være, at det stadig ser rigtig skidt ud for JSF-programmet. Testflyvningerne er så småt kommet igang (Og dog. Flyene blev grounded i sidste uge og jeg ved ikke om de er kommet i luften igen). Man er (langt) bagud, men det går så småt fremad på testflyvningssiden. Til gengæld er GAO’s meldinger om designændringerne og softwaren stærkt bekymrende. De siger reelt, at man har et fly, der mangler de helt grundlæggende systemer for at kunne fungere.

Da den danske kampflykonkurrence blev sat på stand-by for et år siden, talte man om, at det var godt for JSF. For så ville flyet formentlig være på ret kurs, når den danske konkurrence blev genoptaget. Der er dog ikke ret meget i GAO-rapporten der antyder, at det vil være tilfældet – medmindre konkurrencen først genoptages i 2025 🙂

Læs eventuelt mine indlæg om GAO-rapporten i 2010 og 2009.

image

Website Pin Facebook Twitter Myspace Friendfeed Technorati del.icio.us Digg Google StumbleUpon Premium Responsive

3 Comments for this entry

  • Thomas siger:

    Det kan undre lidt at et let og billigt kampfly som efter den oprindelige plan skulle afløse F-16, MiG-21, MiG-29, F/A-18, A-10 og Mirage 2000, nu er endt som et stort dyrt kampfly der er bygget til at vinde en verdenskrig på egen hånd. Lidt ligesom en F-22. Hvorfor skal et let kampfly have alle de avancerede systemer? Er hyldevarer ikke gode nok? Den optimale JSF burde efter de oprindelige krav være en F-16 Block 50/52 med stealth, ikke en Raptor på steroider.

  • Cphmoose siger:

    Vores venner på den anden side af Atlanten er fantastiske til “project creep”.

    Det er et meget normalt projekt fænomen men amerikanske våben programmer har siden den kolde krigs afslutning perfektioneret det ud i det absurde.

    VH-71 eller forsøget på at give præsidenten en ny helikopter er et fantastisk eksempel på fænomenet.

    Til at starte med skulle den “bare” kunne fragte præsidenten, konen, rådgiverne, et par journalisterne og sikkerhedsvagterne fra A til B. Transporteres rundt i verden i en C-5 eller en C-17 og være lille nok til at den kunne lande på græsplænen ved det Hvide Hus. En opgave der groft sagt kan fikses af en hyldevare som fx vores EH-101.

    Da man tog livet af projektet var det basale (altså transport fra A til B) gledet i baggrunden til at præsidenten groft sagt skulle have fuld kommunikation og kontrol over landets kernevåben mens han blev evakueret fra en hvilken som helst by fyldt med luftværns misiler rettet mod helikopteren.

    Og sådan er det egentlig også gået med JSF.

    Cphmoose

  • niels jensen siger:

    Problemet er måske løst.
    England skærer kraftig ned på forsvaret, de har bestilt
    for mange Typhoons kan jeg læse flere steder.
    Vi må kan købe 30-40 stykker af dem til reduceret pris.
    (Vi har nok ikke råd til mere en 10 stk)

    Set fra en realistisk vinkel:
    Hvordan i alverden skulle man finde 20-30 Ma kr. på det
    pressede danske forsvarsbudget, til jagerfly.
    Vi kan ikke holde flåden sejlende med skibe vi har, Flexene!!. Hæren er total uden luftværn, artelleriet er væk,stort set. Det tunge panserværn er nedlagt. Er det 36
    kampvogne der er tilbage?. Vi mangler at udskifte alle
    de gamle PMV vi fik i 60erne.
    Vi fik 46 nye svenske PMV,ja rigtig, men det rækker som ….
    Hæren er i dag kun et hjemmeværn + et par køretøjer.
    I grunden ikke til at forstå man kan bruge 21 Ma på det
    mindste forsvar vi nogensinde har haft.
    Glem de jagerfly!!!

1 Trackback or Pingback for this entry

  • […] kan de danske politikere så vel som skatteydere se, at her ikke er tale om udviklingsprojekter, som omtales som værende hverken helt eller halvt færdige, men om fly, der kan flyve og der kan leveres til tiden og til […]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *