03 til Drude, Holger og Pia

Han er en af hovedkræfterne bag organisationen Nyt Europa, der på et centrum-venstre politisk grundlag taler for europæisk integration og et stærkt EU. Sammen med blandt andre Christine Antorini (SF), Steen Gade (SF) og tidligere medlem af Europa-Parlamentet Kirsten Jensen (S), arbejder Henrik Dahl for at skabe en mere kontinuerlig debat om EU og Danmarks fremtidige rolle i fællesskabet.

Fælles forfatning er næste vigtige skridt
- Det dér med at man kun diskuterer EU-spørgsmål, når de er der, det er vi meget kritiske over for. Den EU-debat, der har været i Danmark, har været alt for præget af, at man udelukkende har diskuteret det, der lige nu ligger på bordet. Og det er ikke nok, mener Henrik Dahl (41): - Nu kommer det næste meget vigtige punkt på EU's dagsorden, nemlig en mere forfatnings-lignende traktat baseret på det nye charter for borgernes grundlæggende rettigheder. Og charteret er jo først og fremmest en højtidelig erklæring med en oversigt over de regler, der gælder allerede, siger han og understreger, at det i hans øjne er afgørende for EU at få en sådan forfatning. - Men det er også helt afgørende for os at få skabt en bredere europæisk offentlighed, hvis vi skal videre med den politiske debat, der lige nu er i hele Europa. Alle europæere må være med til at diskutere de her ting, og der er allerede skabt nogle europæiske deloffentligheder, men vi vil gerne samle flere af de dele på kryds og tværs for at få skabt en helhed.

Det repræsentative demokrati må tage sig selv alvorligt
Det ser Henrik Dahl som en af Nyt Europas vigtigste opgaver - at holde gang i dialogen om Danmark i Europa: - Vi er allerede meget inde i sådan noget. Man kan gå ind i diskussionen på vores hjemmeside og tilmelde sig både nyhedsbrev og debatindlæg. Og så holder vi offentlige møder og konferencer med de samarbejdspartnere, vi nu kan finde. Men selvom det på den ene side er essentielt at holde gang i en folkelig debat om EU, må det repræsentative demokrati også til at tage sig selv mere seriøst, mener Henrik Dahl: - Man må gøre sig det helt klart, at det repræsentative demokrati jo på ingen måde er udemokratisk. Jeg så personligt gerne, at det repræsentative demokrati tog sig selv mere alvorligt. Det vi ser nu, er jo bare, at der igen og igen er nogen, der bliver nedstemt ved en folkeafstemning. Det fine ved det repræsentative system er netop, at man hele tiden søger at finde en konsensus, og de muligheder ligger der jo ikke i folkeafstemninger, det bliver bare for eller imod.

Muskler og folkelig begejstring
- Men når det så er sagt, sådan som politik fungerer i dag, må man sige, at der er en blanding af det direkte folkelige og det repræsentative. Hvis man for eksempel ser på miljøpolitikken, kommer musklerne fra det officielle politiske system, men den folkelige deltagelse og begejstring kommer jo fra græsrodsorganisationer. Og det er nødvendigt med den der blanding af muskler og folkelig begejstring. Vi er selvfølgelig interesseret i at få en folkelig debat og et folkeligt engagement, men man skal have begge dele, lyder det fra forfatteren, der ikke selv er 100 procent afklaret omkring sin holdning til folkeafstemninger. - Jeg er enig med dem, der undrer sig over, at vi har folkeafstemninger om noget af det aller-vanskeligste stof. På den anden side kan man også sige, at det nok i befolkningen ville opfattes som et stort demokratisk tilbageskridt, hvis man lod det repræsentative system afklare de her ting. Det ville principielt være rigtigt, men så må man i det mindste sørge for, at folkeafstemningerne ikke bliver så åndssvage, som de hidtil har været, siger han.