Er Panther’en på vej?

14. januar 2011

Jeg har ladet mig fortælle, at Eurocopter overvejer at kaste deres AS565 Panther-helikopter ind i konkurrencen om at blive Danmarks nye maritime helikopter, der skal afløse de aldrende Lynx’er.

Eurocopter deltager i forvejen med NFH90 – som dog produceres af NH Industries, som konkurrenten AgustaWestland er medejer af. Det er dog Eurocopter der leder NFH90-kampagnen i Danmark, da AW selv deltager med AW-101 og AW-159.

Ræsonnementet bag Eurocopters beslutning skulle tilsyneladende være, at NFH90’eren ikke er konkurrencedygtig i det felt af i alt fem helikoptere, der linet op. Foruden NFH90, AW-101 og AW-159 så tæller feltet også Sikorskys S-92 og MH-60R Seahawk.

Forsvarets Materiel Tjeneste (FMT) skulle tilsyneladende være venligt stemt over for at Eurocopter kommer på banen med endnu et bud på en helikopter, der kan løse opgaven som ny standardhelikopter bag på de danske krigsskibe.

At Eurocopter skifter hest i 11. time eller blot vælger at satse på to heste, kunne tyde på, at de selv tvivler på om NFH90 er så meget en “hyldevare” som FMT efterspørger. For projektet har været omtrent lige så skandaleramt og forsinket som JSF-projektet.

Konkurrencen er skruet sådan sammen, at FMT har opstillet nogle kriterier for hvilke opgaver helikopterne skal kunne løse. Det er så op til helikopterproducenterne at tage den / de varer ned fra hylderne, som de mener kan leve op til dette og i det antal som de mener der er behov for.

I slutningen af januar skal producenterne have afleveret deres svar på første del af FMT’s Request for Proposal (RFP), som tjenesten udsendte i september sidste år. Selv skriver FMT i en pressemeddelelse fra september:

“I den første del af Request For Proposal søger FMT specielt svar på prisen for en samlet løsning og informationer om mulige logistiske løsninger”

I den anden del af RFP’en skal leverandørerne svare på “mere specifikke informationer, der kan give et detaljeret billede af operativ effektivitet.”

Generelt har FMT opstillet disse krav:

“FMT ønsker at anskaffe en såkaldt ”hyldevare”. Det er en helikopter, der er:

– Skibsbaseret, altså kan benyttes på søværnets nuværende og fremtidige helikopterbærende enheder

– En helikopter, som er på vej i produktion, i produktionslinjen eller i drift i et eller flere NATO-lande

– En standard helikopter med meget begrænsede nationale danske krav

Hvad er i øvrigt det fedeste tilnavn til et fly / en helikopter? Panther er helt klart med forrest i feltet, men Predator må være den helt klare favorit. Kom frisk med bud og vi tager en afstemning om det i et senere indlæg.

image

Website Pin Facebook Twitter Myspace Friendfeed Technorati del.icio.us Digg Google StumbleUpon Premium Responsive

2 Comments for this entry

  • Cphmoose siger:

    Det var dog en trist og uinspireret hyldevare.
    Dansk – Fransk samarbejde?

    Cphmoose

  • Valdemar siger:

    Gælder NATO-kodenavne ? I så fald byder jeg ind med Blackjack, TU-160, 250 tons overlydshelved.

    Ellers Apache, et regionalt særegent navn der alligevel vækker international æresfrygt

1 Trackback or Pingback for this entry

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *