Jyllands-Posten undersøger Sonars metodik

Morgenavisen Jyllands-Posten har bedt sit analyseinstitut Sonar redegøre for sine metoder. Det sker efter at professor Søren Risbjerg Thomsen over for bl.a. Altinget.dk har sået tvivl om kvaliteten af Sonars meningsmålinger.
Rasmus Nielsen
- Det er selvfølgelig en alvorlig kritik, som kommer fra en mand med baggrund. Derfor undersøger vi i de nærmeste dage, om professoren har ret, siger chefredaktør Ulrik Haagerup til Altinget.dk.

Sonar og Risbjerg Thomsen tørnede sammen i bladhuset i Viby i går tirsdag. Hér udvekslede de kritiske bemærkninger om metodikken bag de månedlige meningsmålinger. Derefter har det Hørsholm baserede analyseinstitut fået besked på at redegøre for sin videnskabelige metode.

Sonar afviser ændring
Indehaveren af Sonar, direktør Gunnar Sehested-Larsen, afviser overfor os at lave noget om:
- Nej, vi ændrer ikke noget. Jeg står uforstående overfor Risbjergs kritik. Han bygger den bl.a. på, at vi til tider adskiller os fra gennemsnittet af andre institutter - men hvem siger, at gennemsnittet har ret?
Sehested-Larsen er tidligere direktør hos Observa, der før lavede Jyllands-Postens målinger - nu er Observa købt af den tyske mastodont GfK, der offentliggør sine meningsmålinger i BT.

Statsministeren lytter
Tvivl om meningsmålinger for hvordan et udsnit af vælgerne ville stemme, hvis der var folketingsvalg nu, er en alvorlig sag. Alle friske procent- og mandattal følges tæt af det politiske samfund. Resultaterne indgår direkte i grundlaget for enhver siddende statsministers beslutning om, hvornår der skal udskrives nyvalg. En fingerregel siger, at Nyrup Rasmussen udskriver valg den dag, en meningsmålinger giver mindst 30 procents opbakning til liste A.

Altinget logoForsvar
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget forsvar kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00