Gemmer KVs net-historie

Forskere på Aarhus Universitet har sat sig for at downloade alt, hvad der handler om kommunalvalget på internettet.

Fremtidens faghistorikere har allerede mistet en vigtig del af danmarkshistorien. Millioner af sider information, som gennem de sidste ti år er blevet udsendt på internettet fra danskere til danskere, er nemlig røget i den virtuelle papirkurv. Det vil forskere fra Aarhus Universitets Center for internetforskning være med til at forhindre, og derfor er de begyndt at arkivere det kommende kommunalvalg og amtskommunevalg i computere.

»Tanken med dette første projekt er at finde ud af, hvad internettet betyder for valgets forløb - men også hvad valget betyder for brugen af nettet,« siger lektor i medievidenskab, Niels Brügger.

Forskerne bag projektet følger valget i henholdsvis 20 kommuner og seks amtskommuner. Allerede nu er forskernes samarbejdspartnere på Det Kongelige Bibliotek i København og på Statsbiblioteket i Århus gået i gang med at downloade både tekster, fotos, reklamebannere, chat og flash-animationer fra omkring 3.000 særligt udvalgte websider. Siderne tæller kommunale og amtslige informationssider, byportaler, sider fra politiske partier, faglige organisationer, græsrodsbevægelser og enkelte poltikeres personlige websider. I løbet af valgkampen har forskerne bemærket en stor informationstrafik på byportalerne, som er blandt de medier, der udelukkende findes på nettet.

Altinget logoForsvar
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget forsvar kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00