Folketinget lancerer interaktivt rollespil

Nu får alle danske skoleelever mulighed for at gå på Folketingets talerstol, og prøve hvordan det er at være politiker. Folketinget lancerer nemlig som det første parlament i verden et interaktivt miniparlament, hvor skoleelever kan deltage i et avanceret rollespil.
Jon Adelsten
Politiker for en dag
Et vigtigt mål med projektet, der kaldes "Politiker for en dag", er at motivere skoleelever til at deltage i den politiske debat. Der har været arbejdet i årevis med projektet, og onsdag blev det vedtaget af Folketingets præsidium. Målet med projektet er at forklare lovgivningsprocessen i et sprog og en form, der er tilpasset målgruppen. Det skal medvirke til, at eleverne oplever den som relevant og mobilisere deres engagement for folkestyret.

Elektroniske udfordringer
Det interaktive parlament er et teknologisk avanceret rollespil med folkeskolens ældste klasser som den primære målgruppe. I spillet vil eleverne i løbet af 2½ time møde en række af de udfordringer i lovgivningsarbejdet, der er Christiansborg-politikerens hverdag og således opleve på deres egen krop, hvad det vil sige at være politiker.

Uddannelse i demokrati
Folketingets præsidium mener, det er vigtigt for udviklingen af det danske demokrati, at folkeskolens ældste klasser får indblik i de politiske processer. Netop folkeskolens elever er vigtige at nå for politikerne, da kun ca. halvdelen af de unge under ungdomsuddannelse har historie og samfundsfag. Hvis folketinget kan nå eleverne i folkeskolen, er der mulighed for, at alle danske unge får et indblik i hvordan demokratiet fungerer.

Undervisningsministeriet indgår også i samarbejdet og bidrager til projektet gennem tipsmidlerne. "Politiker for en dag" bliver placeret på Christiansborg og forventes at åbne om ca. et år.

Altinget logoForsvar
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget forsvar kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00