Holger K kaster sig ind i citatkrig

null
Jon Adelsten

Det er virkelig spild af god plads i lommen at gå rundt med fedtede lapper, der indeholder citater fra Anders Foghs bog.

Holger K. Nielsen, SF.

Den verserende citat-krig mellem Venstre og Socialdemokratiet bremser det reelle politiske arbejde i Folketinget, mener SFs formand. Alligevel vælger Holger K. Nielsen at kaste sig ind i citatkrigen, med en opfordring til Nyrup om at fylde sine bukselommer med noget bedre end citater fra Anders Fogh Rasmussens bog "Fra socialstat til minimalstat" fra 1993.
- Den er faktisk ikke særlig velargumenteret, sine steder er den nærmest forvrøvlet, og det er virkelig spild af god plads i lommen at gå rundt med fedtede lapper, der indeholder citater fra Anders Fogh's bog, skriver Holger K. Nielsen.

Savner konkrete svar fra Venstre
SF formanden er dog ligesom Nyrup ikke helt sikker på, at Foghs minimalstatstanker er opgivet. Holger K. Nielsen mener ikke, at Venstre har bevist, at ideologien fra 1993 reelt er afløst af nye mål.
- Det er interessant, at Anders Fogh er overmåde lavmælt, når det gælder Venstres konkrete politik. Ligesom det er sigende, at han ikke i synderlig grad har afsværget konkrete passager og forslag fra omtalte bog.
Holger K. Nielsen savner blandt andet svar på hvordan Venstre vil privatisere dagpengesystemet, hvordan boligmarkedet skal liberaliseres og hvordan en udbygning af sygehusvæsenet skal finansieres.

Flere citater på internet
I sit nyhedsbrev gør SF formanden opmærksom på sin egen bog fra 1994 "Frihed og fællesskab", der er en kritisk gennemgang af Foghs minimalstats bog. Holger K. Nielsen har nu lagt sin egen bog ud på internet, for dem der måtte være interesserede.

Altinget logoForsvar
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget forsvar kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00