Hvad skal der ske i Nice?

null
Sara Holt
På torsdag mødes EU's regeringschefer til topmøde i Nice for at blive enige om en ny EU-traktat. Det franske formandskab, der er vært for arrangementet, har forberedt et oplæg til nye traktatændringer, som regeringscheferne nu – senest søndag - skal have forhandlet på plads.

Det er en ændring af EU's oprindelige traktat, Rom-traktaten, der skal forhandles på plads i Nice. Behovet for en ændring af traktaten kommer i forbindelse med den kommende optagelse af de central- og østeuropæiske lande.

EU's organer skal lægges om, således at der bliver plads til at repræsentere alle lande og samtidigt bevare effektiviteten i systemet. Kort sagt: unionen skal kunne fungere lige så effektivt som nu, selvom den bliver næsten dobbelt så stor med 27 eller flere medlemslande i stedet for de nuværende 15.
Altinget.dk giver her en kort skitsering af, hvad topmødet i Nice egentlig handler om, og hvad der skal ændres ved i den nuværende traktat:

Oplægget har været under forhandling internt i EU-systemet i lang tid for at forsøge at rydde de største knaster af vejen inden topmødet. Det er et arbejde, der foregår mellem landenes EU- ambassadører og det franske formandskab. Her har den danske chefforhandler, EU-ambassadør Poul Skytte Christoffersen, fået væsentlige indrømmelser til Danmark på en række punkter om begrænsning af flertalsafgørelser indenfor socialområdet og miljøområdet. Han sagde for nylig, at der ikke vil være behov for en dansk folkeafstemning efter traktaten, fordi der ikke bliver tale om suverænitetsafgivelse. Men det er der delte meninger om i det danske Folketing, og under alle omstændigheder bliver traktaten sandsynligvis ikke forhandlet på plads før søndag aften. Først da vil det stå klart, om danskerne skal til stemmeurnerne endnu engang.

Altinget logoForsvar
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget forsvar kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00