Terrorister skal udleveres til dødsstraf

null
Terrorister skal kunne udleveres til lande med dødsstraf, voldelige organisationer skal forbydes og asylreglerne skal strammes, så terrorister ikke kommer ind i landet. Sådan lyder Venstres nye forslag, der skal forhindre terrorisme.

- Hvis Bin Laden fandt vej til Danmark og blev anholdt, skulle vi så være afskåret fra at udlevere ham til retsforfølgelse i USA? Det ville jeg anse for helt uholdbart, siger Venstres formand Anders Fogh.

Ifølge Den Europæiske Menneskerettighedskonvention kan Danmark ikke udlevere en person til lande, hvor personen risikerer dødsstraf. Justitsminister Frank Jensen (S) har imidlertid fundet en udvej.

- Hvis en af de ansvarlige for terrorangrebene i USA pågribes i Danmark, skal der tilvejebringes et særligt grundlag for at gennemføre udleveringen til USA. Og det vil regeringen være indstillet på. Det ville for eksempel kunne ske ved, at den amerikanske regering tilkendegiver, at en eventuel dødsstraf ikke vil blive eksekveret, siger justitsministeren.

Altinget logoForsvar
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget forsvar kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00