Debat

K afviser ATPs tvangsopsparing

Redaktionen modtager gerne debatindlæg. Fortrinsvis indlæg på max.1000 anslag. Anfør navn og adresse, parti hvis aktuelt - samt gerne www-adresse og emailadresse. Hér gælder det et forkætret emne: Pensionsopsparing.

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Af Mogens Brock
Konservativ folketingskandidat i Ikast–Herning kredsen
[email protected]

Hvis De kigger på Deres lønseddel, har De sikkert nu og da tænkt på, at der år efter år er trukket nogle pæne små beløb til ATP. Som bekendt bliver mange bække små jo til en stor å, og det er mange milliarder, der er i dag er stuvet sammen i denne gigantiske pengetank i Hillerød.

ATP virker som en slags pensionsforsikring for både Dem og mig, men det er unægtelig en usædvanlig pensionsforsikring, der her er tale om. Vi er alle sammen tvungne medlemmer, og alligevel er det ikke Dem og mig, der bestemmer over formuen, sådan som man ellers gør i et selskab eller en forening, man er medlem af. Det er repræsentanter for arbejdsgiver- og arbejdstagersiden, der reelt bestemmer over ATP’s gigantiske formue.

Nu kunne man jo så tro, at når alle landets lønmodtagere er tvangsmæssige bidragydere til denne gigantiske pengetank, og når lønmodtagerne i bedste fald har en meget indirekte indflydelse på pengetanken – og altså slet ingen direkte indflydelse – ville pengetanken tage visse særlige samfundsmæssige hensyn. Man kunne fx forestille sig, at når en vis del af pengetankens bidrag kommer fra en bestemt egn af landet, så ville pengetanken også være indstillet på at støtte denne egn af landet med investeringer. Fx kunne en række områder i Jylland godt bruge en række nyinvesteringer for at få gang i hjulene. Men sådan er det ikke.

Kommercielle hensyn
ATP tænker med sine investeringer rent kommercielt. Der købes aktier i virksomheder ud fra rene rentabilitetsbetragtninger, og ATP er en flittig gæst på de børsnoterede selskabers generalforsamlinger, hvor bestyrelse og direktion får læst og påskrevet af ATP’s repræsentant med hensyn til, hvordan ATP ser på selskabet og dets udvikling.

Man kræver ikke bare, at man skal spare lidt op hver måned til sin pension. Loven kræver også, at denne opsparing skal placeres et ganske bestemt sted, og det er her, jeg må sige fra.

Mogens Brock
Konservativ folketingskandidat om ATP

Det lyder jo alt sammen meget godt. Hvad kan man dog have imod, at ATP optræder som en professionel investor, der udelukkende lader sig lede af rentabilitetshensyn?

Problemet er blot, at har man sagt A, må man også sige B, og hvad ATP angår, har man hidtil kun sagt A, hvorimod man viger tilbage for at sige B. Hermed mener jeg, at ATP agerer på markedet som en topprofessionel investor og et topprofessionelt pensionsselskab, men ATP gør det for tvangsudskrevne penge, og her hører de økonomiske betragtninger således op. Hvis ATP vil investere og agere på markedet på lige fod med andre professionelle pensionsselskaber, så må reglerne også være sådan, at ATP og de øvrige pensionsselskaber er ligestillede, når det drejer sig om, hvor De og jeg har lyst til at spare vores pensionsmidler op.

Tvangsmæssigt
Det ville unægtelig være usædvanligt, og sikkert også i strid med en hel masse EU-regler og andre forskrifter, hvis staten ved lov besluttede, at nu skulle De og jeg tvangsmæssigt foretage pensionsopsparing hos f.eks. Codan eller et andet pensionsselskab.

Nej vel? Men det er jo reelt sådan, ATP-loven er. Man kræver ikke bare, at man skal spare lidt op hver måned til sin pension. Loven kræver også, at denne opsparing skal placeres et ganske bestemt sted, og det er her, jeg må sige fra.

Det er helt i tråd med et borgerligt livssyn, at en større og større del af pensionsopsparingen skal foretages privat. Vi kan ikke forvente, at staten for skatteyderkroner foretager al den pensionsopsparing, vi kan ønske os. Vi må selv bidrage med noget, og hvis vi begynder på dette bidrag på et rimeligt tidspunkt i vort arbejdsliv, vil der kunne blive en flot pension, når vi når den alder.

Forældet tankegang
Men det er dybt forældet, at staten tvangsmæssigt skal pege på, hvilket pensionsselskab vi skal bruge. Ikke blot i den gamle Østblok, men også på vore breddegrader må tiden være løbet fra lovbefalede monopolforetagender. I dag er det valgfriheden, der er fremherskende, og det er efter min opfattelse en god ting.

Mit synspunkt er derfor kort og klart følgende. Gør ATP fri af monopolet, og giv pensionsopsparerne den fulde frihed til at vælge, hvor de bedst kan lide at have deres penge stående. EU-Kommissionen er på vej med et forslag, som skal gøre det muligt at vælge udenlandsk pensionsselskab, hvis det er det, man ønsker. Det er nu ikke sikkert, at danske pensionsopsparere vil stå i kø efter noget sådant, men de skal have muligheden, og de skal i hvert fald ikke tvinges til at bruge et bestemt pensionsselskab, f.eks. ATP.

Opstil lovrammer for pensionsopsparing
Statens opgave er altså efter min mening at opstille nogle lovmæssige rammer for pensionsopsparingen. I disse rammer foreskrives det, hvad den enkelte lønmodtager mindst skal opspare for at sikre sig et godt liv, og der skal naturligvis fortsat garanteres skattefrihed for sådanne pensionsindbetalinger. Men samtidig skal de lovmæssige rammer garantere valgfrihed, så der bliver fuld konkurrence mellem pensionsselskaberne. Alt andet, og alle monopoler på dette område, er dybt utidssvarende.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00