Meningsmålinger af ujævn kvalitet

De danske analyseinstitutter præsterer meningsmålinger af stærkt svingende kvalitet. To af dem er så dårlige, at professor Søren Risbjerg Thomsen, Århus slet ikke tager dem alvorligt. Endnu et institut er i fare for at blive kasseret af professoren i statskundskab.
Rasmus Nielsen
Kun seks institutter i orden
Risbjerg Thomsen er kendt for sin månedlige kvalitetsvejning af målinger for, hvordan et udsnit af danskerne vil stemme, hvis der var valg i morgen. Han er i hyppig dialog med institutterne om deres arbejdsmetode. Men kun seks institutter får lov at være med i hans analyse.
- PLS, der offentliggøres i Aktuelt, lavede tidligere en meget dårlig undersøgelse. Selv om de har ændret metode og lyttet til min kritik, er de stadig ikke pålidelige, fastslår Risbjerg Thomsen overfor Altinget.dk. Heller ikke Jysk Analyseinstitut, der især beskæftiger sig med kommuner og amter, giver han noget for. Bl.a. fordi de baserer deres meningsmålinger på for få adspurgte.

Øget konkurrence
De sidste to år er konkurrencen mellem analyseinstitutterne taget til, og kvaliteten har udjævnet sig noget, fremgår det af Risbjergs Thomsens beregninger af deres meningsmålinger. Gallup Instituttet ligger dog fortsat i top som det mest troværdige institut. Megafon, der offentliggøres på TV 2, har på godt to år formået at bevæge sig fra et troværdighedslavpunkt til at ligge lige under Gallup. Sonar, der offentliggøres i Morgenavisen Jyllands-Posten, har siden september 1999 haft en konstant tilbagegang på professorens troværdighedsbarometer.
- Jeg overvejer faktisk helt at droppe Sonar i min månedlige kvalitetsvejning, oplyser Risbjerg Thomsen til Altinget.dk

Altinget logoForsvar
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget forsvar kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00