Hjælp til barnløse røg ud af ny lov

Barnløse havde forventet, at en ny lov om stamcelleforskning i nedfrosne æg ville give dem adgang til at opbevare deres æg i mere end de nuværende to år. Det er ikke blevet til noget - faktisk er hele aspektet forsvundet fra loven, og det er de barnløse og amterne utilfredse med.
Tina Møller
Det er deres æg, som loven handler om. Men det er kun forskere, der kan bruge den. Selv får de ingen gavn af den nye lov. Barnløse par raser over en kommende ændring af lov om kunstig befrugtning. Den nye lov vil betyde, at forskere får grønt lys til at bruge tiloversblevne æg fra kunstig befrugtning til forskning i stamceller.

De barnløse par - samt landets amter - har imidlertid haft klare forventninger om, at den nye lov også ville udvide grænsen for at opbevare nedfrosne æg fra de nuværende to år til fire eller flere år. Dermed ville flere par med nedsat frugtbarhed få mulighed for at få flere børn.

Men det aspekt er faldet ud af det nye lovforslag, selv om et flertal i Folketinget før jul erklærede, at de var parate til at hæve grænsen.

I dag destrueres de nedfrosne æg efter to år. Det betyder, at par, der ønsker endnu et barn, skal indlede den nye behandling senest 13 måneder efter det første barns fødsel.

Altinget logoForsvar
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget forsvar kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00