Kr.F tvivler på Fogh-støtte ved valg

De Radikale udelukkede i weekenden kategorisk, at støtte en VK-regering efter næste valg. Nu overvejer Kristeligt Folkeparti samme kurs. Jann Sjursen er utilfreds med regeringens blokpolitik.
Tina Møller
Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) risikerer at må gå til valg næste gang helt uden støtte fra nogen af Folketingets midterpartier.

Efter de Radikales leder, Marianne Jelved, i weekenden definitivt afviste at støtte en VK-regering efter næste valg, meddeler Kristeligt Folkeparti nu, at Fogh Rasmussen heller ikke skal være sikker på deres støtte.

»Det er et åbent spørgsmål. Det afhænger af, hvordan regeringen gebærder sig videre,« siger folketingsgruppens leder, Jann Sjursen, der mener VK-regeringens meget ensidige samarbejde med Dansk Folkeparti og fortsatte blokpolitik i sig selv er med til at give svaret.

»Vi pegede på Anders Fogh Rasmussen med henblik på at trække ham mod midten. Og der kan vi blot konstatere, at Venstre og Konservative ikke har villet søge det brede samarbejde, og derfor har vi ikke kunnet udfylde den rolle,« siger Jann Sjursen.

Altinget logoForsvar
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget forsvar kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00