Onsdag og torsdag i næste uge mødes den danske forsvarsindustri til sin årlige “familie-komsammen”. Over pindemadderne og kaffen kan industriens mænd og (meget få) kvinder se tilbage på et år, der stod i ventetidens tegn. Venten på forsvarsforliget – der som bekendt først landede i søndags. Nu kan arrangørerne tørre sveden af panden. For halvdelen af programmet står nemlig i forsvarsforligets tegn. Og så er det jo rart, at der rent faktisk er indgået et nyt forsvarsforlig.

Værnscheferne og viceforsvarschefen kommer og uddyber detaljerne i forsvarsforliget og hvor mange materielindkøb, der er udsigt til og hvornår de falder. De danske virksomheder kommer ikke til at levere dyppesonar, torpedoer, områdeluftforsvarsmissiler eller lignende. Men der følger modkøb i hælene på indkøbene. I hvert fald indtil videre. For et af de store samtaleemner vil unægteligt være EU-Kommissionens åbningsskrivelse, hvor man i direkte vendinger skriver, at vores nye modkøbsregler fra 2014-2015 er i strid med EU-loven. Derfor er vores modkøbskrav i forbindelse med købene af pansrede mandskabsvogne, pansrede patruljekøretøjer og artilleri faktisk ulovlige – mener EU. Og det vidste vi egentlig godt, at de måske ville sige. Til netop forsvarsindustriens sammenkomst i 2014 fortalte Kammeradvokatens mand netop om hvordan man håbede på, at de nye modkøbsregler var blevet skruet sådan sammen, at de kunne tilfredsstille EU uden at slå dansk forsvarsindustri ihjel.

De mere sarkastiske vil desuden pointere, om det i virkeligheden ikke betyder noget om Danmark stiller krav om modkøb eller er EU-duks. For hvis det danske forsvar er tilpas afhængig af ens materiel og tilhørende reservedele, så kan man som udenlandsk våbenproducent true sig til at slippe for modkøbsforpligtelser. Det er i hvert fald hvad producenten af den skandaleramte EH101-helikoptere er lykkedes med. Så hvis man skal sige noget positivt om hele den årelange misere med EH101-producenten Leonardo (der tidligere hed AgustaWestland, red.), så er det aktuelle indkøb af reservedele da i det mindste ikke i strid med EU-reglerne.

Forsvarsforliget indeholder også en række mere vidtløftige “fugle på taget” og hensigtserklæringer, som dog har fået smilene frem på store dele af industrien. I forliget står der nemlig:

“Forsvarets samarbejde med industrien om forskning og udvikling styrkes bl.a. med henblik på at fastholde dansk forsvarsindustri som en attraktiv partner for andre landes forsvarsindustrier. Der tilføres yderligere midler til puljen til medfinansieringsprojekter ved Forsvarsministeriets Materiel og Indkøbsstyrelse.n En del af puljen øremærkes til forskning i cyberrelaterede emner.”

Det er ikke kun cyber, der får særlig opmærksomhed. Forsvaret skal nemlig også engagere sig mere i samarbejdet med den stadigt voksende danske droneindustri.

“På droneområdet vil Forsvaret styrke mulighederne for at understøtte industrien i Danmark. Derfor vil Forsvaret i forligsperioden etablere tilstedeværelse ved UAS Denmarks testcenter, herunder udveksle erfaringer og deltage med en repræsentant i UAS Denmarks kommende Advisory Board, samt i relevant omfang nyttiggøre den kapacitet, som UAS Denmark stiller til rådighed.”

UAS Denmark blev etableret i 2013, og består i dag af to forretningsben; en droneklynge med 165 medlemmer og et internationalt testcenter for droner i HCA Airport – den tidligere Beldringe Lufthavn ved Odense.

Et andet stort samtaleemne vil være indkøbet af pansrede mandskabsvogne og hvordan der i de forgangne 12 måneder er blevet skiftet ud i hvem, der skal stå for det danske underleverandørarbejde og slutmontagearbejde på de 309 Piranha V-køretøjer. For efter at have ventet forgæves på den endelige kontrakt på slutmonteringen måtte en af Danmarks største forsvarsvirksomheder, Falck-Schmidt Defense Systems fra Odense, i oktober smide håndklædet i ringen og erklære sig konkurs. Derfor overtog konkurrenten Hydrema arbejdet, mens produktionen af kabler og styrebokse igår blev tildelt Mikkelsen Electronics i Farum. Et forholdsvis ubeskrevet blad i forsvarsindustrien, som flere konkurrenter sikkert gerne vil tage bestik af.

Et tredje stort samtaleemne i krogene vil være den fortsatte “trækken tingene i langdrag” med hensyn til ballistisk missilforsvar. Pengene til en sensorkapacitet er der mere eller mindre stadig fra 2013-2017 forliget. Men der skal stadig analyseres og afvejes inden man beslutter sig for at gå igang med at introducere den sensorkapacitet, som vi lovede de andre NATO-lande for snart fire år siden. Adskillige aktører havde nok regnet med, at forligspartierne havde givet grønt lys til indkøb og installation af sensorkapacitet (læs: radar, red.) på fregatterne. Men nej. Det skal lige undersøges og analyseres endnu mere, fremgår det af en passage, der er næsten ordret magen til passagen fra 2013-2017 forliget.

I krogene vil man spekulere i om Søværnet overhovedet er interesseret i ballistisk missilforsvar. For nu har man fået bevilliget det områdeluftforsvar, som man har sukket så længe efter. Og ovenikøbet fået stillet SM-6 missiler i udsigt samt en analyse af behovet for krydsermissiler(!) oven i hatten. Det er trods alt sjovere at sejle med missiler og vise tænder overfor russerne end at ligge og spejde mod horisonten og iranske missiler, som aldrig kommer.

Endelig så vil der traditionen tro blive sladret og talt bag om ryggen på de andre samt hvisket og tisket – præcis som i alle andre familier.

image

Website Pin Facebook Twitter Myspace Friendfeed Technorati del.icio.us Digg Google StumbleUpon Premium Responsive

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *