Dom i Boeing-sag til marts

23. januar 2018

Der afsiges dom i sagen mellem Boeing og Forsvarsministeriet m.fl. om Boeings ret til aktindsigt i kampflyevalueringen den 23. marts kl. 13. Sådan lød de afsluttende ord fra byretsdommer Kim Gabriel tirsdag lige over middag i Københavns Byrets retssal 23 efter 1,5 dags retsmøde – som vi har live-blogget fra her og her. I fredags varmede vi op til sagen i dette indlæg og i går aftes gjorde vi status over den første retsdag i dette indlæg.

Hvad kom så frem i dag og hvad kom i det hele taget frem under hovedforhandlingen?

Ja, præcis som vi forudsagde i fredags, så kom det til at dreje sig om fire emner: Part i sagen, leverancer, emneafgrænsning og tidsafgrænsning.

– Er Boeing part i sagen eller ej
Parterne var enige om, at Boeing har en “særlig interesse” i sagen. Men er det det samme som at være part i en sag? Det spørgsmål førte til inddragelsen af både offentlighedsloven, forvaltningsloven, miljøoplysningsloven og EU-retten. Myndighederne mener sagen henhører under offentlighedsloven og dens regel om et maksimalt ressourceforbrug på 25 timer hos den myndighed, som skal finde den sag frem, som der søges aktindsigt i. Men Boeing mener snarere det vedrører forvaltningsloven og miljøoplysningsloven. Det var debatten i december om støjgener, der i 11. time fik dem til at smide den oveni hatten. Boeings advokater argumenterede overbevisende for at Boeing bør have indsigt i evalueringen af Boeings eget fly – selvom den direkte leverandør til Danmark var US Navy.

Ovenover det hele svæver EU-rettens principper om ligebehandling og gennemsigtighed. Og de bør ikke tilsidesættes af en ressourceregel i den danske offentlighedslov, mente Boeings advokat. Et øjeblik lugtede det af, at Boeing kunne finde på at gå til EU-Domstolen, hvis de ikke får ret.

– I hvilken form har myndighederne leveret dokumenter til Boeing
Aktlister eller blot sagslister. Det var et af de tilbagevendende stridspunkter. Boeing mener ikke FMI, Forsvarsministeriet og Værnsfælles Forsvarskommando har sendt dem særlig meget de kan bruge til noget. Og det de har sendt har primært været ufuldstændige sagslister med sager, som FMI har udvalgt. Ikke komplette aktlister. Myndighederne har blot forsøgt at drukne Boeing i papirer uden at levere noget brugbart. Allerede på første møde efter indgivelsen af aktindsigtsanmodningen opremsede Boeings advokater ellers hvad man var interesserede i. Og det blev gentaget over 16 sider i den stævning, som Boeing så sig nødsaget til at indgive i marts 2017, da man ikke følte, at man kom nogle vegne i dialogen med FMI m.fl.

I den anden lejr mener man omvendt, at Boeing ikke har villet indgå i en konstruktiv dialog om at afgrænse hvad de er interesserede i. FMI, Forsvarsministeriet og VFK har tilsammen tilsendt Boeings advokater næsten 10.800 dokumenter. Og Boeing har ikke vendt tilbage og bedt om et eneste af dokumenterne.

– Afgrænsning i form af emner
Hænger sammen med aktlisterne. FMI har sendt Boeing oversigter og lister over de ting, som man ud fra medieskriverier med mere vurderede, at Boeing kunne være interesseret i. Men Boeing er interesseret i det hele – og så alligevel ikke. I første omgang de ting de har nævnt på første møde og i stævningen. Herefter måske mere.

– Afgrænsning eller ikke afgrænsning i tidsperiode.
Aktlisterne har mest indeholdt dokumenter fra 2013 og frem. Perioden fra konkurrencen blev genstartet og kampflykontoret under Forsvarsministeriet blev etableret. Men det skyldes blandt andet, at kampflyindkøbet er flyttet flere gange undervejs fra starten i 2005. Fra Flyvematerielkommandoen til Forsvarskommandoen, videre til Ministeriet og sidste år til FMI. Så listerne fra 2013-2016 kan sagtens indeholde dokumenter fra 2005-2012, lød det fra Kammeradvokaten – til stor overraskelse for Boeings advokater. Og flere af de lister som Boeing havde fået siden indgivelsen af aktindsigtsanmodningen havde faktisk indeholdt dokumenter fra perioden 2005-2012.

Når det her med tidsperioderne er så omdiskuteret, så skyldes det, at Boeing i august 2008 indleverede nogle oplysninger om den et-sædede Super Hornet og om steltimer på Super Hornet, som man ved fremlæggelsen af evalueringen i 2016 ikke kunne se, at kampflykontoret havde brugt. Derfor er Boeing interesseret i at få indsigt i evalueringsarbejdet og finde ud af hvor de oplysninger er blevet af.

Hvem vandt?
Tjaaa… Det ved kun de tre byretsdommere – og det ved de nok først lige inden dommen skal afsiges. For de blev bombarderet med oplysninger som supplement til de mange tusind sider, som sagen fylder. Så nu skal de tænke sig godt om og se om parternes argumenter “kan holde i retten”. Men bedømt fra sidelinjen, så synes jeg Boeing argumenterede godt for sin sag. For hvorfor ikke give fuld adgang? Det er Danmarkshistoriens største offentlige indkøb (det er det så ikke, da Femernbæltforbindelsen og supersygehusene er dyrere, men det sagde Boeings advokat og det har mange andre også sagt, red.), så hvorfor ikke bruge de ressourcer der skal til for at komme til bunds i det. Det ville være i tråd med EU-reglerne om ligebehandling og gennemsigtighed. Og de hensyn burde overtrumfe en eller anden ressourceregel i en eller anden dansk offentlighedslov.

Så enkelt burde det kunne skæres til. Glem alt støjen om miljølove, tidsperioder og emner. Giv dem hvad de vil have. Og gør det med henvisning til EU-rettens principper. Eller lad os nedsætte en uvildig kampflykommission og komme til bunds. Hvis alt er gået efter bogen, så er det vel i alles interesse. Vi har nogle fine lokaler på Fremtidsvej her i Søborg, som kan bruges. De har tidligere huset både Skattesagskommission og Tibetkommissionen.

Om præcis to måneder falder dommen – i byretten. Og uanset udfaldet, så skal vi nok indstille os på at tage endnu en omgang i landsretten. Sagen er nemlig ganske principiel. Faktisk den første af sin art om aktindsigt. Så hvis Boeing vinder, vil Staten helt sikkert tage den videre. Og hvis Boeing taber, så vil de uden tvivl gå videre med sagen. Og hvis det bliver sådan et misk-mask uden en klar vinder, så vil begge parter have interesse i at anke.

Og det her slagsmål handler som bekendt kun om adgangen til de oplysninger, som Boeing gerne vil have for at kunne vurdere, om de skal anlægge en sag om fejl i kampflyevalueringen. Så det er helt sikkert ikke sidste gang nytkampfly.dk’s retsreporter har siddet på de hårde syv’er-stole i en dansk retssal. Så må vi huske at være tilmeldt Pressenævnet næste gang…

image

Website Pin Facebook Twitter Myspace Friendfeed Technorati del.icio.us Digg Google StumbleUpon Premium Responsive

5 Comments for this entry

  • Rasmus Jarlov siger:

    Tak for et spændende og fyldestgørende referat. Jeg ser frem til sagens udfald med spænding.

  • Thomas F siger:

    Udbud er noget fanden har skabt… det giver kun problemer 🙂

  • H. Eriksen siger:

    Thomas F siger: Udbud er noget fanden har skabt… det giver kun problemer.

    Min Kommentar: ENIG.
    Med den tilføjelse, at Fanden ikke er direkte skyldig.
    Det er derimod EU, og Danske EU politikere som har indført EU udbuds reglerne her i landet.
    Om så Fanden har fat i disse politikere, Hvem ved?

    Drop Fanden og EU
    Start en Nordisk Forsvars Alliance.

  • Joachim H. siger:

    Udbud konceptet er fornuftigt, men det er blevet EU-inficeret – hvilket gør det til en oplevelse af begrænsning frem for mulighed.

  • Jens Juul siger:

    Udbud er en grundlæggende god ting: det sikre at flere kan byde ind på samme betingelser og gøre det sværere for offentlige myndigheder at købe ind på baggrund af subjektive bevæggrunde. Derved er det også ét våben imod korruption.
    Det kræver dog et godt og gennemtænkt udbudsmateriale, hvilket er noget af en kunst.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *