Mens vi (stadig) venter på at forsvarsforliget bliver indgået og forkyndt, så lad os hygge os med lidt missiler. Både offensive missiler og defensive missiler.

Vi starter med de sidste. Eller det vil sige, det gør vi ikke. Vi starter med et supplement til missiler, når der skal nedskydes fjendtlige ballistiske missiler. Det er laserstråler. En teknologi, som U.S. Missile Defense Agency nu tager op ad skuffen igen og vurderer om den kan bruges til at nedskyde ballistiske missiler allerede i den første 3-5 minutter lange boost-fase.

Foto: U.S. Missile Defense Agency.

I 15 år brugte USA mere end 30 mia. kroner på at udvikle og teste ”Airborne Laser”. Ideen var at fly skulle kunne smadre de fjendtlige missiler allerede kort tid efter at missilerne havde forladt affyringsramperne i fjendeland – i boost-fasen. Et enkelt Boeing 747-400 jumbojet-fly fik en kæmpe stor laser installeret i næsen. Man fik det faktisk til at fungere. To gange i 2010 og 2011 lykkedes det at skyde missiler ned med den store laser placeret i næsen på et stort passagerfly.

Alligevel besluttede den daværende amerikanske forsvarsminister Robert Gates i 2011 at droppe projektet. Laseren var nemlig ikke kraftig nok og havde ikke tilstrækkelig rækkevidde til at kunne angribe missilerne, medmindre flyene var meget tæt på fjendens affyringsramper.

”Airborne Laser-flyet ville være nødt til at flyve over selve Iran for at være istand til at forsøge at nedskyde et iransk missil i affyringsfasen,” sagde Robert Gates, da han trak stikket på projektet.

Han mente der var brug for en 20-30 gange kraftigere laser og mellem 10 og 20 fly til mere end 10 mia. kroner per styk, hvis laser-projektet skulle kunne beskytte USA mod fjendtlige atommissiler. Derfor mente ministeren, at man i stedet burde satse på at skyde missilerne ned med andre missiler fra skibe og landjorden.

Nu vil U.S. Missile Defense Agency (MDA) så prøve igen. Denne gang med højtflyvende droner. Nutidens laserudstyr er blevet langt mindre end det man brugte i flyet. MDA håber at kunne montere en laser med en effekt på 1 megawatt i en stor drone, der kan holde sig i luften i op til 36 timer og ligge i 18-20 kilometers højde.

Laserstrålerne vil kunne supplere missilerne og gøre chancerne for succesfuld nedskydning større. Laseren vil kunne bruges i det fjendtlige missils boost-fase. De skibsbaserede og landbaserede SM-3 missiler vil kunne bruges i den højtflyvende midterfase og de jordbaserede THAAD-systemer og PAC-3 systemer kan så være “last line of defense” i missilets sidste minutter inden det rammer sit mål.

Men er der nu grund til at have 3-4 forskellige systemer, som alle kan det samme – nemlig at stoppe fjendtlige indkommende missiler? Ja, det er der. For det er ikke nemt at ramme noget, der flyver op til Mach 10. Det er heller ikke rart at få et ballistisk atommissil i hovedet.

Hvis MDA får laser-dronerne til at fungere, så vil det dog nok først blive operativt om 10 år eller mere. Og blot fordi man får laser ind i porteføljen af våben mod ballistiske missiler, så er det ikke ensbetydende med, at der ikke er brug for de skibsbaserede systemer med SM-3 missilerne. De skal nemlig bruges i midterfasen, hvor missilet er længst væk. Men det er også den længste af de tre faser. Det er her eksempelvis et iransk missil mod Europa tager turen henover Tyrkiet og Sydøsteuropa. Det er faktisk rygraden i missilforsvaret, hvor THAAD og PAC-3 er “last line of defense” og laseren er et forsøg på at slå modstanderen ud så tidligt som muligt i forløbet.

Så selvom der udvikles supplerende systemer og teknologier, så er der stadig brug for de skibsbaserede systemer. Så Danmark kan trygt udstyre vores skibe med de nødvendige radarer samt evt. købe SM-3 og SM-6 missiler.

Og så til de offensive missiler. Eller rettere sagt til mulighederne for at udnytte offensive skibsbaserede missiler, som får stadig længere rækkevidde. For hvordan styrer vi missilerne, når de kan flyve længere end vi kan se? Ud over horisonten. Ja, det kunne man eksempelvis bruge de nye F-35’ere til. Det ville mest naturligt være US Marine Corps, der får den særlige “short takeoff and vertical landing”-version F-35B ombord på nogle af sine store “amphibious assault ships”.

Vi har også tidligere været inde på mulighederne for F-35’erens fremtidige samspil med andre kapaciteter til lands, til vands og i luften. I det hele taget et felt, der bliver interessant at følge med i i takt med at F-35 bliver indfaset og færdigudviklet.

image

Website Pin Facebook Twitter Myspace Friendfeed Technorati del.icio.us Digg Google StumbleUpon Premium Responsive

5 Comments for this entry

  • christian beier siger:

    Der vil ALDRIG komme et missil fra Iran eller Nordkorea mod Europa.
    Iran har fjender i Saudia Arabien og Israel.
    Nordkorea har slet ikke øjne på Europa, hvorfor egentlig ???
    Det er jo slet ikke en naturlig fjende.

    Der findes kun 2 der vil kunne finde på det, Kina og Rusland.
    Og Kina er et ret defensivt land medmindre de synes nogle går nær dem.
    Men set på deres udvikling over 4000 år, så er det ikke en kultur der har det med at erobre verden.

    Rusland er mere farlig, mange fælles interreser, meget tæt på hinanden.
    Ønsker om at lave grænser som i Sovjet tiden osv. tal med en fra Rusland ALLE siger det var godt man tog Krim !
    Alle !

    Der er missiler rettet mod Europa og USA fra Rusland, reelt tror jeg Kina nøjes med at have deres rettet mod mere skal vi sige hmm kinesiske trusler, kan være USA, Rusland og Japan og Taiwan !

    Men der findes kun en fjende for os, og det er Rusland.
    De andre har nok i sig selv.

  • Dan siger:

    Økonomisk er vi allerede i “krig” med Kina. Kig på Grønland, Afrika og Sydamerika, og fortæl hvilket land der bruger flest penge på infrastruktur der.

    Kig på hvem der p.t. finansierer en Panamakanal 2.0, nye hangarskibe, kampfly, ombygning af atoller til øer og forter/lufthavne i det Sydkinesiske Hav, og har latterligt store interesser i Afrika og Sydamerika.

    Kig forresten også på Tibet, og massakren på Tienaminh Square. Se på hvilket land der henretter flest mennesker, også for ganske små forbrydelser.

    Det er virkelig åndssvagt at ignorere Kina.

  • Simon Petersen siger:

    Rigtig god artikel, Andreas!

    Jeg indrømmer gerne, at jeg altid har haft et blødt punkt for Airborne Laser – det program havde bare en masse “swung” 🙂

    Rent undtagelsesvis vil jeg linke til twitter for mine kommentarer – så slipper jeg for at skrive det samme to gange 🙂

    https://twitter.com/SimonHoejbjerg/status/955065803489075200

  • Jens Juul siger:

    @chr. beier: jeg plejer at være enig med dig men ikke helt her: Ja, Kina og Rusland er vestens strategiske konkurrenter og potentielle modstandere. Men når ddt kommer til missilforsvar, så er det urealistisk at kunne forsvare os mod et totalt angreb, hvilket vi også må gøre alt for at undgå.
    Jeg er også enig med dig i kommentaren om Krim.

    Men jeg er uenig i at Nordkorea ikke er en trussel.
    Hvis en storkonflikt imellem NK og USA er under optrapning og styret frygtede for sin overlevelse, så kunne de – også – bruge en atomtrussel imod USAs allierede i Europa til at presse USA. Det kunne hurtigt sprede panik i NATO hvis risikoen var reel, eller hvis det frygtelige skulle ske at blot en enkelt raket blev sendt afsted.

  • Martin G. siger:

    @ Dan.
    Helt enig med dig.
    Det undrer også mig at ingen kommentere Kina’s økonomiske agressive fremtræden.
    Det er også ganske lidt man høre om deres militære opbygning i det Sydkinesiske Hav.
    Kina skal man definitivt passe på.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *