På mandag kl. 9.30 mødes Boeing og Forsvarsministeriet i Københavns Byrets retssal 23 i sagen om hvor mange oplysninger om kampflyevalueringen, som Boeing skal have udleveret gennem aktindsigt.

Vi forsøger her at klæde jer, kære læsere, på inden sagen, der hovedforhandles mandag og tirsdag – med nytkampfly.dk’s retsreporter på tilhørerpladserne, naturligvis. Og måske live-blogger han sågar derfra…

Hvad handler striden om?
Den handler om at Boeing gerne vil have aktindsigt i stort set alle dokumenter om kampflyevalueringsarbejdet fra 2005 til 2016. De oplysninger vil Boeing gerne bruge til at vurdere, om der er basis for at anlægge en retssag mod Danmark for urent trav i evalueringen af Boeings F-18 Super Hornet og de øvrige kampfly.

Hvad er der sket op til nu?
Godt tre måneder efter typevalget den 9. juni 2016 valgte Boeing hos Forsvarsministeriet at anmode om aktindsigt i en ordentlig mundfuld:

“Hermed indgives der anmodning om aktindsigt i ovenstående processer og behandling af sagen hos Forsvarsministeriet og ministeriets underlagte styrelser, myndigheder, mv., så som eksempelvis Nyt Kampfly Kontor/Nyt Kampfly Program, Forsvarskommandoen, Værnsfælles Kommando, Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse/Forsvarets Materiel tjeneste, Flyvertaktisk Kommando/Flyverstaben i Værnsfælles Forsvarskommando. Der anmodes i den forbindelse om aktindsigt i grundlag, evalueringer og beslutninger, herunder i den politiske proces og beslutning, for den fulde periode fra 2005 til og med 2016.”

Efter et længere juridisk tovtrækkeri henover efteråret og vinteren om omfanget af aktindsigten, tog Boeing i marts 2017 sagen videre og indgav stævning mod den danske stat.

“Boeing har anlagt sag mod Forsvarsministeriet fordi ministeriet ikke har imødekommet anmodningen om aktindsigt i de dokumenter, som ligger til grund for evalueringen i kampflykonkurrencen.”

Parallelt med det, så var Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) (som kampflykontoret siden 1. januar 2017 har været en del af) faktisk gået igang med at sende Boeing aktlister (mere om dem senere, red.) Men ifølge Boeing, så havde Forsvarsministeriet indtil marts kun udleveret en meget lille brøkdel af de dokumenter, som Boeing efter loven er berettiget til at få adgang til, ligesom ministeriet heller ikke havde udleveret aktlister (mere om dem senere, red.)

Det er den sag, som de tre byretsdommere Kim Gabriel, Kari Sørensen og Marianne Lund Larsen mandag og tirsdag skal have forelagt af Boeings advokater og Statens advokat, Kammeradvokaten.

Hvad er stridspunkterne?
Striden om hvorvidt Boeing kan få adgang til de ønskede dokumenter kan deles op i flere elementer:

– Part i sagen eller ej.
Forsvarsministeriet mener ikke Boeing er direkte part i sagen, da det var US Navy, der tilbød Super Hornet til Danmark. Og hvis man ikke er part, så er man kun berettiget til aktindsigt, hvis det er noget myndigheden kan ekspedere på op til 25 timer. Altså finde og eventuelt strege ud i relevante dokumenter. Boeing mener derimod, at de har så store økonomiske interesser i sagen, at de reelt er part i sagen.

FMI havde frem til starten af juni 2017 brugt 1.250 timer på at behandle Boeings anmodning om aktindsigt i beslutningsgrundlaget bag Danmarks valg af kampfly. Det er 50 gange mere end styrelsen egentlig er forpligtiget til at bruge på sagen – hvis Boeing ikke er part. Timerne er blandt andet blevet brugt til at fremskaffe og fremsende fået 501 aktlister (mere om dem senere, red.) omfattende ca. 4.600 dokumenter til Boeing, som flyproducenten kunne “plukke” ud fra og ønske at se bestemte dokumenter. Desuden har FMI givet aktindsigt i fire evalueringsrapporter, som ikke har været lagt frem tidligere. FMI synes dog ikke Boeing har brugt aktlisterne til at indsnævre sin anmodning, sådan som offentlighedsloven tilsiger, at man bør gøre – hvis man ikke er part i sagen.

– Form
FMI har altså ifølge dem selv fremsendt ikke mindre end 501 aktlister. (Nu kommer vi til det, red.) Men er det nu også aktlister? Eller er det dokumentlister? Det kan virke som flueknepperi. Men det er det ikke. For en aktliste er en præcis og ofte fuldkommen liste over akterne i en sag. Men det er ikke hvad Boeing mener de har fået udleveret 501 af. Det er i stedet lister med de dokumenter, som kampflykontoret mener det er relevant, at Boeing. Og det er ikke op til FMI at afgøre hvad der er relevant for Boeing at modtage – mener Boeing.

En myndighed må i øvrigt ikke medregne tidsforbruget forbundet med udarbejdelse/rekonstruktion af aktlister med i timeforbruget for sagsbehandlingen af en aktindsigtsanmodning. For som udgangspunkt er aktlister noget, der findes allerede. Det er populært sagt indholdsfortegnelsen på en sag. Sagsbehandlingen er derimod blandt andet en vurdering af om de ønskede dokumenter kan udleveres uden at det eksempelvis skader Rigets sikkerhed og/eller forhold til fremmede magter. Skal der på den baggrund gives helt eller delvis aktindsigt eller afslag. Ved delvis aktindsigt streges der ud i dokumenterne.

Boeing er interesseret i aktlister for alle kampfly-relaterede sager. På baggrund af listerne er flyproducenten villig til at lave en prioriteret liste over dokumenterne på listerne. Men er ikke villig til at indsnævre sig til kun at få bestemte dokumenter. For hvis man finder noget i de dokumenter man først får udleveret, som kræver at man får adgang til andre dokumenter, så vil man have mulighed for at kunne få det.

– Emner
Op til typevalget var det især antallet af flyvetimer, som skabte ravage. Kampflykontoret havde i sin evaluering lagt til grund, at der var 6.000 flyvetimer i hvert Super Hornet- og Eurofighter-flystel og hele 8.000 flyvetimer i et F-35-flystel. Boeing mente derimod at flyet, når det opererede fra landjorden, kunne holde til 9.000 timer. Det er kun ved hangarskibsoperationer at man skal regne med 6.000 timer. Da det altså var et stridspunkt har FMI tilbudt Boeing, at de kunne starte med at få aktlister (som FMI kalder listerne) indenfor dette felt. Det har Boeing ikke ønsket. De skal nok selv bestemme hvad de ønsker at modtage først. De vil bare gerne have nogle lister først.

– Afgrænsning
Spørgsmålet om 9.000 eller 6.000 timer leder os hen til det sidste delelement i sagen. Tidsafgrænsning af aktindsigtsanmodningen. For skal Boeing have aktlist/dokumentlister for hele perioden 2005-2016 eller kun fra konkurrencen blev genoptaget i marts 2013 til juni 2016? Boeing mener naturligvis, at de har behov for dokumenter fra hele tidsperioden siden den første “request for information” (RFI) blev udsendt den 30. august 2005. For Boeing og US Navy indleverede den 15. august 2008 oplysninger til den daværende Forsvarskommandos daværende kampflykontor om at flyene kunne klare 9.000 timer. Desuden gav man Danmark oplysninger om den et-sædede E-udgave af F/A-18 Super Hornet.

I marts 2010 blev konkurrencen sat på pause. I 2013 gik man i gang igen. Og da kampflykontoret i april 2014 udsendte sin “request for binding information” (RBI), så fremgik det i indledningen, at RBI 2014 indeholdte beskrivelser og detaljerede spørgsmål, som komplementerer og modner informationsindsamlingen fra RFI’en fra 2005 og den anden RFI fra 2007.

Derfor fik Boeing den opfattelse, at de indleverede oplysninger fra 2008 om de 9.000 timer og den et-sædede version ville indgå i kampflykontorets arbejde fra 2014 og frem. Men det gjorde de ikke, kunne de konstatere, da evalueringsgrundlaget blev lagt frem. Og nu mener FMI da heller ikke, at det er relevant at inddrage dokumenter fra før 2013.

Hvis Boeing får dirket døren til dokumenterne op, så vil det blandt andet være det her med de 9.000 timer og oplysningerne om den et-sædede version, som vil blive brugt i en egentlig sag om evalueringens validitet. Den aktuelle sag handler som bekendt kun om adgangen til det materiale, som Boeing mener de har behov for at studere for at kunne afgøre, om de skal anlægge en egentlig sag.

Hvad kan udfaldet blive?
Boeings indvendinger kan blive helt hundrede procent afvist af byretten. De kan også få ret i en eller flere delelementer. For eksempel ved at få ret i at de er part og at de udleverede dokumenter ikke er aktlister. Men at de ikke kan få lov at prioritere, men er nødt til at afgrænse sit ønske om dokumenter efter at have studeret listerne. Og at de kun kan få dokumenter fra 2013 til 2016.

Men uanset hvad, så bliver sagen sandsynligvis anket til landsretten. Boeing anker hvis de taber 100 procent. Og en delsejr har Boeing også svært ved at bruge til noget. For det nytter ikke noget at være part og få aktlister, hvis ikke man kan få det for den ønskede periode. Så de anker til landsretten medmindre de vinder klokkeklart. Og Kammeradvokaten anker sandsynligvis, hvis Boeing får bare et enkelt ben til jorden.

Da Boeing kom med stævningen brugte byretten en del tid på at overveje om de selv skulle tage sagen eller med det samme sende den direkte videre til landsretten. Det valgte man ikke at gøre. Men modsat mange andre civile sager i byretten, så er der hele tre dommere på sagen, mod normalt en. Og det viser sandsynligvis, at byretten godt ved, at det her er en principiel sag.

Når domsforhandlingen er gennemført bruger dommerne cirka en måned på at tænke sig om og træffe en afgørelse. Og i det arbejde er det med en sag som denne sikkert ganske fornuftigt at være flere dommere. For det her er ikke bare en normal civil tvist.

Vi skal sandsynligvis også et smut forbi landsretten. Men det kan ikke udelukkes at Boeing går direkte til den egentlig sag om hvorfor informationer indleveret fra 2005 til 2010 ikke er inddraget i evalueringsarbejdet.

Hvad forventer Boeing at opnå?
I den aktuelle sag vil Boeing bare gerne have adgang til dokumenterne. Dokumenter, som skal bruges til at afgøre om de skal anlægge en “rigtig” sag. Og hvad forventer Boeing så at få ud af sådan en sag? Ja, det har vi været inde på før. Det handler om at de nuværende konklusioner fra den danske evaluering skader Boeing andre steder i verden.

Boeing har absolut ingen forventning om at det hele kommer til at gå om med en helt ny kampflykonkurrence. F-35 har vundet. Men Boeing vil bare ikke stå tilbage som havende så dårligt et fly, som de føler Danmark udstillede det.

Summasummarum:
Her på nytkampfly.dk har vi løbende søgt aktindsigt (afgrænset og med kun et begrænset timeforbrug for myndighederne) i sagen og forsøgt at følge med i korrespondancen mellem FMI og Boeing. Men mandag og tirsdag løftes sløret for alvor for hvor parterne står og hvad de har i posen af argumenter. Det bliver naturligvis interessant. Men det her er som nævnt sandsynligvis kun den første af flere “spillerunder”. For lur mig om ikke vi i det mindste skal en tur i landsretten med aktindsigten. Om vi når hele vejen til en egentlig sag om evalueringsgrundlaget og evalueringsarbejdet vil tiden vise. Det bliver i hvert fald ikke lige i morgen. For med en byretsafgørelse i slutningen af februar og en efterfølgende anke, så rammer aktindsigtssagen først landsretten om et års tid. Det vil sige knap to år efter stævningen blev indgivet.

image

Website Pin Facebook Twitter Myspace Friendfeed Technorati del.icio.us Digg Google StumbleUpon Premium Responsive

5 Comments for this entry

  • Dan siger:

    Jeg er heldigvis ikke dommer!

    Dog kan jeg undre mig over at oplysninger fra Lockheed før og efter 2014 kan indgå i konkurrencen, men det kan oplysninger fra Boeing ikke, hvor meget Boeing/USN så end har rodet i processen.

    Og hvor tæt mon konkurrenter og nationer følger processen?

  • Svend-Erik Hansen siger:

    Rigtig god fremstilling, Andreas.

  • Jens C. Hansen siger:

    Det her lugter langt væk af, at FMI forsøger at forhale/forplumre sagen ved at udlevere “censurerede” dokumentlister (og ikke aktlister), fordi de godt ved Boeing har fat i den lange ende.

    Iøvrigt god og klar beskrivelse af sagen, tak for det.

  • Jan siger:

    Super forklaring, nu kan os ikke djøf’ere bedre følge med i sagen

  • Finn Jensen siger:

    Dan siger colon

    Og hvor tæt mon konkurrenter og nationer følger processen? De følger sagen ganske tæt, fordi Danmark mangler faktisk gøre rede for nogle ting vedr valget af JSF-35-eren, gøre rede overfor USA og andre lande.
    Bla. personen bag sitet “WAR is Boring”, og andre interesserede.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *