Netop i dag mødes embedsmænd fra Nordkorea og Sydkorea til drøftelser for første gang i flere år og der er generelt en lille smule opblødning i forholdet mellem de to lande. Det ændrer dog ikke ved, at Sydkorea også ser på hvordan landet kan opruste og få maksimalt udbytte af sit militære isenkram.

I de overvejelser indgår muligheden for at købe en mængde af den særlige “short takeoff vertical landing”-udgave af F-35, som betegnes F-35B. Det bekræfter en kilde i det sydkoreanske militær overfor nyhedsbureauet Yonhap News Agency. Flyene skal så bruges på Sydkoreas to nye “amphibious assault”-skibe af Dokdo-klassen. Dermed kan Sydkorea maksimere skibenes strategiske værdi.

Sydkorea har allerede købt 40 eksemplarer af den konventionelle udgave af F-35, kaldet F-35A. Det er den samme som Danmark har købt. F-35 kommer i tre udgaver. Den tredje er F-35C, der er en særlig hangarskibsversion.

Hvis sydkoreanerne ønsker at bruge F-35B på Dokdo-skibene, så skal de først have ombygget skibenes dæk. I dag er skibene nemlig kun beregnet til at blive brugt af transporthelikoptere. Derfor kan dækkene ikke håndtere de høje varmegrader, som der vil komme, når F-35B drejer sin udstødning ned ad i forbindelse med start og landing.

I dag er det kun US Marine Corps, UK og Italien, der har købt F-35B. Foruden Sydkorea, så skulle Japan angiveligt også gå med overvejelser omkring at indkøbe F-35B til brug på sine skibe. Det kan enten være ved at konverterer nogle af de 42 F-35A fly, som landet allerede har købt, til B-versioner, eller ved at købe F-35B’ere oveni ordren på F-35A flyene.

Video fra første F-35B landing på USS Wasp

image

Website Pin Facebook Twitter Myspace Friendfeed Technorati del.icio.us Digg Google StumbleUpon Premium Responsive

6 Comments for this entry

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *