Skuffelsen var unægtelig stor hos rigtig mange, da det i dagene før jul stod klart, at forsvarsforliget for 2018 – 2023 ikke kom på plads inden jul. Nu må vi pænt vente på at politikerne kommer tilbage fra ferie og genoptager forhandlingerne. Og som vi her på redaktionen lige umiddelbart forstår regeringens udmeldinger, så skal man have landet udlændinge- og skatteaftaler med Dansk Folkeparti før man kan lave et forsvarsforlig med en bredere kreds af partier.

Mens vi venter, kan vi passende kaste et kig på hvad det kommende forsvarsforlig sandsynligvis kommer til at indeholde. Så vidt vides, så er partierne nemlig enige om det meste allerede. Det er hovedsageligt spørgsmålet om antallet af værnepligtige, der stadig skiller parterne.

Regeringens forslag om SM-2 og SM-6 missiler ser der ud til at være bred opbakning til. Det interessante bliver så at se hvor hurtigt Forsvaret bliver sat til at få det ført ud i livet. Udrustningen af fregatterne med SM-2 missiler kommer nok til at gå rimelig stærkt, hvorimod SM-6 delen nok starter ud med at være et studie af mulighederne i denne forligsperiode og et evt. indkøb i næste forligsperiode.

Arbejdet med at udruste fregatterne med sensorkapacitet, så de kan indgå i NATO’s missilforsvar, er for så vidt i gang. I første omgang kun gennem Forsvarets deltagelse i et hollandsk-ledet studie af Thales’ radar. Men forventningen er, at man i forliget sætter penge af til næste skridt. Til en egentlig udbudskonkurrence. Her bliver det særdeles interessant at se hvor hurtigt den proces sættes i gang. Hvor lang tid skal FMI bruge på at forberede sig inden man udsender “request for information”? Ved man allerede så meget om hvad systemet skal kunne, at man kan rykke hurtigt eller hvordan?

Vandrørerne fortæller os, at FMI allerede er godt med og at RFI der godt kan ryge ud allerede i 1. halvår af 2018. Men den slags har det jo med at skride. Omvendt, så er det jo også med at komme igang. Det er mere end 3,5 år siden Helle Thorning lovede de andre NATO-lande, at vi ville stille med sensorkapacitet. Producenterne har da også så småt kørt sig selv i stilling og fortalt både FMI, politikere og medier om hvad de kan tilbyde.

Forslaget om at udruste Seahawk-helikopterne og Iver Huitfeldt-fregatterne med ASW-kapacitet (antisubmarine warfare) ser regeringen også ud til at komme igennem med. Men da hovedparten af de ekstra midler, som regeringen vil tilføre, ligger i de to sidste forligsår, så bliver det nok en kapacitet, man først vil se på at anskaffe sidst i forligsperioden. Vores maritime redaktør har tidligere dykket ned i hvad der sandsynligvis skal indkøbes af isenkram for at kunne løse den opgave.

Og så er der hele opbygningen af en brigade, der blandt andet skal have sit eget mobile luftforsvar. Sandsynligvis vil meget af brigaden blive baseret på eksisterende materiel og mandskab i hæren. Og nyanskaffelser vil nok ligge rimelig sent i forligsperioden – da det er her hovedparten af pengene ligger.

Desuden er der de lidt mere langsigtede projekter, som der dog skal lægges de første “spor” til i forliget. Her tænker jeg især på afløseren for inspektionsskibene af Thetis-klassen. De skal først leveres i 2027 eller senere. Men allerede i denne forligsperiode skal arbejdet med at få designet skibene gå igang. Vores maritime redaktør har tidligere set på hvad kræves af de nye skibe.

Forsvarsforliget 2018-2023 kommer til at tilføre flere midler til Forsvaret og hive den procentvise andel af BNP, som vi bruger på forsvaret, en anelse op. Men det er slet ikke et forlig med store materielanskaffelser i stil med det forgangne forlig, hvor der blev købt både kampfly, pansrede mandskabsvogne, artilleri, lastbiler og pansrede patruljekøretøjer for tilsammen næsten 25 mia. kroner. Der skal købes missiler, radarer, sonarer og så videre. Men det bliver til at udruste og opruste kapaciteter med. Der er ikke tale om hele systemer. Det kan der dog blive tale om i relation til brigaden, hvis den eksempelvis skal udstyres med luftforsvar. Men de helt store materialanskaffelser er ikke på tegnebrættet.

Oprustningen af fregatterne og helikopterne virker skam også ganske fornuftige og gør dem endnu mere anvendelige. Man kunne dog ønske sig at der med i den pakke af oprustninger også var et femte Hercules-transportfly og/eller en dansk genindtræden i Strategic Airlift Capability, hvor en række lande deler tre C-17 transportfly. En dansk deltagelse i tankfly-samarbejdet med Norge, Holland, Tyskland og andre lande kunne også være oplagt. Men det ville først kræve en afskaffelse af det danske EU-forsvarsforbehold. Og det ligger ikke umiddelbart i kortene. De fly ville ellers kunne bruges til både lufttankning af F-16 og F-35 samt til troppetransport og udskiftning af besætninger på inspektionskibe og fregatter.

image

Website Pin Facebook Twitter Myspace Friendfeed Technorati del.icio.us Digg Google StumbleUpon Premium Responsive

2 Comments for this entry

  • H. Eriksen siger:

    The US administration er nu lukket ned på emergency spending.
    Trump har derved lykkedes med (som lovet under valgkampen) at begrænse det føderale budget til et minimum, dog takket være Demokraterne, som venligst har nedstemt budgettet.
    Det finansielle marked kunne i dag ikke skjule sin glæde over at der nu endelig er kommet styr på US budgettet.

    Hvis nogen undrer sig over hvorfor Demokrater kan hitte på at stemme imod et budget, som i stor stil ville tilgodese Demokratiske kernevælgere, https://www.dr.dk/nyheder/udland/hundredtusindvis-af-amerikanere-betaler-prisen-shutdown

    Så er forklaringen måske det lukkede FISA Memo som dagen forinden blev placeret på hver enkelt Senators desk.
    Ingen af de Demokratiske Senatorer har åbnet og læst rapporten, og 5 Republikanske Senatorer har heller ikke åbnet den. Måske de i forvejen ved hvad rapporten indeholder.

    De øvrige Republikanere som har læst rapporten, forlanger alle at indholdet bliver offentliggjort.
    https://www.youtube.com/watch?time_continue=43&v=RqN3LterFoU

    Hurtig offentliggørelse af rapporten kræver dog flertal i senatet.
    Det lykkedes ikke i går at opnå flertal for offentliggørelse af rapporten, eftersom alle Demokrater og 5 Republikanere stemte imod, hvorved det nævnte flertal desværre samtidig stemte imod det føderale budget.
    Hvor uheldig kan The Swamp være?
    Det er I hvert fald ikke Trumps skyld, at demokraterne nu har stemt for at Drain the Swamp

    Hvis det kniber med at følge med:
    https://www.youtube.com/watch?v=SlFslGc3_og

    Trump havde lovet den Israelske lobby, og Sheldon Adelson personligt, at arbejde for at gøre Jerusalem til Israel hovedstad. Trump holdt sit løfte overfor Israel, men hans FN forslaget backfired, så hele verden nu har tilkendegivet, at Jerusalem aldrig bliver Israels hovedstad.
    Hvor uheldig kan Israel være?
    Det er I hvert fald ikke Trumps skyld, han gjorde jo kun hvad Israel bad om.
    Apropos Israel, de mangler nu endnu en U-båd: https://www.youtube.com/watch?v=9kQ7fS5vm-0

    Trump har også lovet Amerikanerne at Mexico kommer til at betale for opførelse af muren imellem USA og Mexico. Det bliver spændende at følge med i hvordan han får den kringlet.

    US Emergency spending og F-35 på stand by.
    Vælg Grippen-E til hele Norden.
    Start en Nordisk Forsvars Alliance.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *