Når man læser de foreløbige udmeldinger fra Forsvarsministeriet omkring forventningerne til hvor meget de nye F-35 kampfly kommer til at støje, så er det vigtigt at holde tungen lige i munden og nærlæse præcis hvad der står. For ellers kan man let foranlediges til at tro, at det er et enkelt F-35 fly, der larmer mindre end et Eurofighter-fly eller Boeing F/A-18F Super Hornet-fly.

Det er ikke tilfældet. Det er den samlede årlige støjbelastning fra den samlede pulje af F-35 fly, som er mindre end støjbelastningen fra den samlede pulje af fly vi ville have købt, hvis Danmark havde valgt Eurofighter eller Super Hornet. Det fremgår af “Notat 42: KONSEKVENSER AF ØGET STØJBELASTNING“, som blev omdelt til forsvarsforligskredsen den 23. maj 2016 i forbindelse med forhandlingerne forud for typevalget og aftalen om indkøb af 27 F-35 fly den 9. juni 2016.

I notatet står der:

“De allerede gennemførte støjberegninger indikerer, at af de tre kandidater, vil flyvning med F-35 medføre den mindste overskridelse af den vejledende årlige støjbelastning, som indgår i den nuværende miljøgodkendelse, der gælder for F-16 flyene. At F-35 medfører den mindste overskridelse hænger bl.a. sammen med, at størstedelen af uddannelsesflyvningerne gennemføres i USA, ved en fælles (multinational) uddannelsesenhed, hvor Danmark vil have udstationeret en del af de fly, der anskaffes.”

Så fordi i første omgang seks fly og fra 2026 fem fly stationeres på Luke Air Force Base i Arizona, så vil den samlede støjbelastning fra de tilbageværende 21-22 fly være mindre end den havde været med 34 Eurofightere eller 38 Super Hornet-fly, som var det antal fly kampflykontoret kom frem, at Danmark ville have brug for.

Støjbelastningen vil være mindre fordi der vil blive fløjet mindre med færre fly. Men når det enkelte F-35 fly taxier rundt på flyvestationen samt letter og lander, så vil det støje mere end et Eurofighter-fly eller Super Hornet-fly ville gøre.

image

Website Pin Facebook Twitter Myspace Friendfeed Technorati del.icio.us Digg Google StumbleUpon Premium Responsive

20 Comments for this entry

  • Simon Petersen siger:

    @Andreas

    Den oplysning overraskede også tydeligvis Jarlov under samrådet. Men på samrådet kunne ministeren ikke oplyse om det enkelte F35 larmer mere eller mindre end de andre.

    Har du set noget på skrift omkring larmen fra det enkelte fly? Din overskrift får det i hvert fald til at se sådan ud 🙂

  • Andreas siger:

    Mine ører har registreret det ved Red Flag på Nellis sidste år.

  • Simon Petersen siger:

    😀

  • Schmidt siger:

    Er det fordi der kan flyves mere i stimolter med F-35. For lige meget hvor mange fly vi får, vil det vel være det samme antal der vil skulle i luften.
    Der skulle vel ikke flyves mere, bare fordi man købte et andet fly.
    Om vi har 22, 34 eller 38 af det ene eller andet fly, vil der vel være brug for det samme antal fly i luften, på et år.

  • Andreas siger:

    @Schmidt: Nej, for meget af træningen foregår i USA med de 5-6 fly. Træning som med EF og SH vil foregå i Skrydstrup.

  • Schmidt siger:

    simulator

  • Schmidt siger:

    Eller i Sverige. Hvis vi havde valgt Gripen 🙂

  • H. Eriksen siger:

    Norge har opdaget at F-35 spionerer via flyets ALIS system, og sender informationerne hjem til Lockheed Martin.
    Norge er nu selv i gang med at udvikle software som kan blokere for spionagen.

    https://www.news-mail.com.au/news/spy-f35s-send-sensitive-norwegian-military-data-ba/3280530/

    Drop F-35
    Vælg Gripen-E

  • Andreas siger:

    Tror jeg har sagt det adskillige gange før:

    SAAB ønskede ikke at Danmark valgte Gripen. De forlod den danske konkurrence den 21. juli 2014. Knap to år før det danske typevalg 9. juni 2016. De indleverede slet ikke informationer i 2014 som svar på vores informationsanmodning.

  • Jesper siger:

    Lige som ved indkøbet af vores F-16, så bør vi nok regne med at der vil blive indkøbt flere fly senerer.
    27 er for lidt til de ambitioner vores politikerer har og selv om de er mere kapable, kan de ikke være flere steder på en gang 😉

  • Svend-Erik Hansen siger:

    @ Andreas

    Godt fanget. Du sætter efterhånden standarden for dækningen af F-35 indkøbet, selv om Ingeniøren også forsøger sig.

  • Schmidt siger:

    Med alle de lig der efterhånden kommer på bordet omkring. Hvorfor DK valgte F-35, så var Saab nok de klogeste, for der var ikke skyggen af chance for Gripen, når alt blev udregnet til fordel for F-35.
    Derfor kan man vel godt fremføre. Hvor meget bedre stillet vi ville have været. Hvis vi havde valgt Gripen.

  • Dan siger:

    Jeg er overbevist om at enhver våbenhandler vil sælge sine våben. Også Saab. Spørgsmålet er hvor realistisk det ville være at sælge Gripen, når Lockheed-Martin-kortet spilles som det gør. Jeg forestiller mig at kortet har været den skjulte trumpf.

    Saab så bare kortet.

  • Anders Eriksen siger:

    Svend-Erik Hansen siger:8. december 2017 kl. 13:26:

    **Helt enig ang. Nytkampfly`s standard for dækning af F-35 indkøb, og den licens-betalte presse lader virkeligt meget tilbage at ønske vedr. emnet**

    mvh
    Anders Eriksen

  • MMA siger:

    @Andreas
    Nu var det vel ikke helt sådan at SAAB ikke ønskede at DK skulle vælge Gripen. Var det ikke nærmere at de i god tid havde spottet at det var politisk bestillingsarbejde og at valget på forhånd var mere fixet end selv et Amerikansk præsidentvalg.

    Det omtalte notat er blot et i en lang række af dubiøse anskuelser, eller skal vi kalde det alternativ sandheder, der viser hvor langt man fra regeringen har været villig til at gå for at få F-35 til at fremstå som det bedste valg.

    Det der undrer mig mest, er hvor påfaldende tavse alle lige fra oposition til øvrige danske medier er i forhold til købet af F-35. Jeg tænker, at vi blot har set toppen af de økonomiske isbjerg, men det virker ikke som om nogen bekymrer sig om det.

  • KimE siger:

    Dan danska flaggan sitter brevid den norska. 10000 kronorsfrågan vilker stridsflygplan kommer Danmark att välja?
    https://commons.wikimedia.org/wiki/Lockheed_Martin_F-35_Lightning_II#/media/File:F-35_at_Edwards.jpg

  • Svend-Erik Hansen siger:

    Flagene er af partnerlandene i JPO.

  • KimE siger:

    Exakt!

  • Vedr. F-35 støj så er det interessant at studere de hollandske testresultater fra ultimo maj 2016 da de deployerede deres to F-35A testfly til hhv. Leeuwarden og Volkel (der skal placeres 16 F-35 på hver af de to baser). De overordnede erfaringer kan læses her: https://www.flightglobal.com/news/articles/dutch-f-35-deployment-yields-strong-results-4261
    Det hollandske luft- og rumagentur har udarbejdet analyserne som bla. skete ved at en F-16 og en F-35 fløj samme rute omkring de to baser med 4 min. mellemrum. Ialt 785 borgere i omegnen af de to flybaser besvarede spørgeskemaer. Rapporten udarbejdet i november 2016 er fremlagt for de hollandske politikere og kan læses her: https://www.rijksoverheid.nl/documenten/kamerstukken/2016/12/06/aanbiedingsbrief-bij-rapport-geluidsbeleving-f-35-ten-opzichte-van-f-16
    Hvis man ser på de illustrerede kort i rapporten (og kigger på google.maps) kan man se at der er bymæssig bebyggelse meget tæt på begge baser.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *