Embedsmænd i Forsvarsministeriet har de seneste døgn haft travlt med at besvare spørgsmål i forbindelse med det beslutningsforslag, som Enhedslisten, SF og Alternativet har stillet for at få forsvarsminister Claus Hjort til at trække aktstykket om 16,4 mia. kroner til kampflyindkøbet tilbage fra Folketingets finansudvalg. Her skulle det have været på dagsordenen torsdag i sidste uge. Med finansudvalgets godkendelse ville pengene være bevilget og kampflyindkøbet definitivt gennemført.

Men de tre partier stillede to dage før et beslutningsforslag, som skal pålægge ministeren at trække aktstykket tilbage og først foreligge det igen når man er mere sikker på hvad flyene kommer til at koste. Beslutningsforslaget blev førstebehandlet i folketingssalen sent tirsdag eftermiddag som 21. og sidst punkt på dagsordenen. Anden og sidste behandling vil finde sted på tirsdag, ligesom beslutningsforslaget skal diskuteres på forsvarsudvalgets møde senere i dag – når det igangværende samråd med forsvarsministeren om Rigsrevisionens kritik af beslutningsgrundlaget bag valget af F-35 i juni sidste år er overstået.

I forbindelse med behandlingen af beslutningsforslaget har SF og Enhedslisten stillet 47 spørgsmål, som Forsvarsministeriet i dag har besvaret.

De 47 spørgsmål kan deles op i en række temaer:

Byggeri og støjsikring på Flyvestation Skrydstrup (Spørgsmål 1-22 og 30)
Svarene på de mange spørgsmål kan opsummeres v.h.a. svarene til spørgsmål 4, spørgsmål 11, spørgsmål 8 og spørgsmål 17:

Svar til spørgsmål 4:
F-35 støjrapporten fra april 2015 pegede på mulige supplerende støjreducerende tiltag.Der er i forlængelse af beslutningen i juni 2016 om at vælge F-35 igangsat en ny, kandidat-specifik støjberegning på F-35. Den støjberegning vil blive fuldført inden fremsættelsen af forslaget til anlægslov, men de foreløbige resultater viser, at støjgrænserne ikke vil kunneoverholdes i alle tilfælde. Endvidere er der iværksat beregning af støjbelastningen fra værksteds- og hangarområdet.

Svar til spørgsmål 11:
“Det er min hensigt at fremlægge et forslag til anlægslov, som skal tilvejebringe hjemmel til etablering af F-35 kampflykapaciteten på Flyvestation Skrydstrup.”

Svar til spørgsmål 8:
“Der vil i forbindelse med udarbejdelsen af grundlaget for et kommende forslag til anlægslov blive udarbejdet samlede miljø- og naturvurderinger, og resultatet vil blive offentligt tilgængeligt og indgå i grundlaget for lovforslaget, herunder i høringsprocessen.”

Svar til spørgsmål 17:
“Jeg kan oplyse, at der vil blive udarbejdet støjberegninger ved alternativ placering af F-35 komplekset på flyvestationen og sammenlignelige støjberegninger for de nuværende F-16 fly, så også disse beregninger kan foreligge som grundlag for det kommende forslag til anlægslov.”

Dimensioneringsrapporten (Spørgsmål 23, 27, 28, 40, 41, 42)
Her spørges der ind til og svares på ting i relation til den meget omdiskuterede såkaldte Dimensioneringsrapport, som Rigsrevisionen mere eller mindre skød helt ned.

Anskaffelsespris og levetidsomkostninger (Spørgsmål 24, 26, 43, 45, 46, 47)
I svaret til spørgsmål 24 redegøres tildels for de mange forskellige udmeldte samlede levetidsomkostninger.

Kontrakter og indkøbstempo (Spørgsmål 25)
Spørgsmål 25 lyder “Vil ministeren indgå kontrakt på 21 kampfly i et hug?”

Og svaret lyder:
“Nej. Som beskrevet i aktstykke 31 følger F-35 programmet en kontraktmodel, hvor partnerlandenes respektive kampfly forventes indkøbt i et antal puljer, der dækker flere års leverancer. F-35 partnerskabet forventes at indgå de første af en serie af kontrakter, som er relevante for Danmark, primo 2018 omhandlende udgifter/delanskaffelser relateret til anskaffelsen af de første 10 danske fly og motorer – med 4 fly til levering i 2021 og 6 fly til levering i 2022. Indkøbet af de resterende fly forventes at ske ved en serie af senere kontraktindgåelser.”

Her har vi nok et af de svar, som SF’s Holger K. Nielsen vil trække frem på tirsdag ved andenbehandlingen. Ved 1. behandlingen var han netop inde på hvorfor man ikke delte det hele op i flere aktstykker, der følger kontrakterne mellem Joint Program Office og Lockheed Martin på de puljekøb, som de danske fly kommer til at indgå i. Første puljekøb med dansk deltagelse bliver der indgået kontrakt på næste år.

Som vi kiggede på i går, så er det nogenlunde sådan en model man kører med i Norge. Den principielle beslutning om køb af 52 fly blev truffet for flere år siden, men forsvarsministeren og den norske regering indhenter hvert år en “bevillingsfuldmagt” til indkøb af en mindre pulje af fly i det kommende år. En bevillingsfuldmagt på køb af seks fly i 2018 indgik i det statsbudget, som blev vedtaget i Stortinget i mandags. Nordmændene har dimensioneret sit setup til fire fly i USA og 48 fly i Norge, men har indtil nu kun godkendt bevillingsfuldmagter for 46 fly. På den måde har man kunne følge med i prisudviklingen.

Lange reparationstider på F-35 (Spørgsmål 29)
Her spørges ind til det vi skrev om tilbage i oktober omkring lange reparationstider p.t. Noget som den amerikanske rigsrevision omtalte i en statusrapport.

Merudgifter ved siden af udgifterne i aktstykket (Spørgsmål 31, 32, 33)

Procedure for status inden indkøb af de sidste seks fly (Spørgsmål 34)

Folketingets indflydelse efter godkendelse af aktstykket (Spørgsmål 35)

Muligheden for at komme ud af kontrakten og/eller få erstatning og/eller klage over produktet (Spørgsmål 36, 37, 44)

F-35 partnerskabets setup med Joint Program Office (Spørgsmål 38)

Kampflykøbets påvirkning på statsbudgettet (Spørgsmål 39)

Mange spørgsmål og svar. Ikke nogen store overraskelser, men mange gode uddybninger af allerede kendte oplysninger. Svarene bliver lige nu brugt af Enhedslisten og SF i samrådet med ministeren – og som de helt sikkert vil bringe op igen på tirsdag.

image

Website Pin Facebook Twitter Myspace Friendfeed Technorati del.icio.us Digg Google StumbleUpon Premium Responsive

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *