I gårsdagens debat i folketingssalen om det aktstykke, som endeligt besejler Danmarks indkøb af 27 F-35 kampfly, slog SF på tromme for at vi nøjedes med i første omgang at vedtage et aktstykke på indkøb af de første 10 fly. Det er nemlig kun de første 10 af de danske fly, som er med i det næste puljeindkøb, som F-35 programkontoret, Joint Program Office (JPO), og Lockheed Martin næste år indgår kontrakt på. Så det er kun de 10 fly, som vi næste år får en pris på. De øvrige 17 fly kommer så til at indgå i senere fælles puljeindkøb sammen med fly til de andre F-35 lande. Og først til den tid ved vi hvilken stykpris JPO og Lockheed Martin bliver enige om.

SF’s forsvarsordfører Holger K. Nielsen pegede på, at det er sådan man gør i Norge. Tager indkøbet i bidder, hvor Stortinget hvert år godkender indkøbet af seks fly til den pris, som man nu er kommet frem til i det specifikke fælles puljeindkøb, som flyene indgår i. Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen afviste den metode med henvisning til, at man var nødt til at etablere en samlet struktur med vedligeholdelsesfaciliteter, hangarer og mandskab til 27 fly. Man kunne ikke bare udvide i takt med at der blev købt nye fly. Man var nødt til at have sikkerhed for, at der i alt kom 27 fly, så man kunne dimensionere sit setup efter det.

Det kan ministeren for sin vis have ret i. Men hvis man dykker lidt ned i den norske måde at gøre tingene på, så kan man se, at de faktisk godt kan få et indkøb i bidder til at harmonere med etableringen af et samlet setup.

Det norske Storting traf i 2011 en beslutning om at købe de første fire fly og i 2012 en principiel beslutning om at landet skal anskaffe i alt 52 F-35 kampfly. De første fire fly skal blive i USA til træningsformål, mens 48 fly skal hjem. Og de første tre fly landede faktisk i Norge for en lille måned siden. Så Norge har tegnet sig for 52 fly og Ørland Flyvebasen bliver også dimensioneret til at kunne håndtere 48 fly, ligesom hele det bagvedligende setup baserer sig på 48 fly, når alle fly er leveret.

Det norske Storting behandler alligevel hvert år såkaldte “bevillingsfullmakter” som en del af næste års statsbudget. Det har man gjort så sent som i mandags, hvor Stortinget vedtog statsbudgettet for 2018. Der udstedes bevillingsfuldmagter indenfor alverdens ting og under “utgiftskapitel” 1761 “Nye kampfly med baseløsning” på listen med bevillingsfuldmagter indgik post 45, der hedder “Større utstyrsanskaffelser og vedlikehold” og post 47 “Nybygg og nyanlegg”.

Bevillingsfuldmagten under kapitel 1761 post 45 går til næste års anskaffelse af seks F-35 fly. Efter at have besluttet indkøbet på 52 fly i 2012 udstedte man senere samme år en bevillingsfuldmagt på indkøb af de første 12 Norge-baserede fly i 2013. Siden da har Norge hvert år med en bevillingsfuldmagt i hånden købt de næste seks fly. Med mandagens vedtagelse af statsbudgettet for 2018 fik man så den seneste fuldmagt, så man har fået fuldmagt til i alt 46 fly (4+12+6+6+6+6+6). Og medmindre nordmændene pludselig bringer partier, der slet ikke vil have kampfly, til magten, så kommer fuldmagten også til at være hægtet på statsbudgettet for 2019, så man når op på at have fuldmagt til køb af alle 52 fly. Der er derfor ikke noget at være nervøs for. Man kan sagtens dimensionere til 48 fly i Norge. Og har da også gjort det.

Uden at have synderligt meget forstand på proceduren for bevillinger i det offentlige og bevillinger på finansloven, så kunne man vel godt forestille sig et lignende setup i Danmark, hvor en pulje af fly var på finansloven for det kommende år. Eller en procedure, hvor forsvarsministeren løbende forelagde aktstykker på indkøb af mindre puljer af fly for finansudvalget og fik en form for bevillingsfuldmagt til at købe en pulje fly. På den måde kunne finansudvalget nemmere følge med i prisudviklingen. For fly nummer et og fly nummer 27 til Danmark kommer helt sikkert ikke til at koste det samme. Stykprisen bliver lavere for hvert puljekøb JPO laver hos Lockheed Martin i takt med at produktionstempoet øges og puljerne bliver større.

Det er i øvrigt værd at bemærke hvordan nordmændene har opbygget en særdeles informativ temasektion på regeringens hjemmeside. En temasektion, som giver svar på rigtig mange spørgsmål vedrørende Norges kampflyanskaffelser. Og også de mere kritiske spørgsmål omkring prisen og hvordan valutakursen påvirker prisen og meget andet. Skrevet i et let forståeligt sprog. Man kunne håbe på at Forsvarsministeriet planlægger noget lignende, når kampflyanskaffelsen er gået igennem finansudvalget.

Gårsdagens debat var foranlediget af at Enhedslisten, SF og Alternativet havde fremsat et beslutningsforslag, som vil pålægge forsvarsministeren at trække aktstykket tilbage fra finansudvalget. Her skulle det ellers have været på dagsordenen i torsdags. I går blev beslutningsforslaget førstebehandlet, imorgen skal det diskuteres i forsvarsudvalget og tirsdag i næste uge skal det så andenbehandles i folketingssalen. Herefter vil det blive sat til afstemning og stemt ned, da kun de tre partier bag forslaget bakker op om det. Det stod ikke overraskende klart ved debatten i går. Og herefter kan aktstykket så formentlig komme på dagsordenen ved finansudvalgets møde torsdag i næste uge. Det sidste inden jul.

image

Website Pin Facebook Twitter Myspace Friendfeed Technorati del.icio.us Digg Google StumbleUpon Premium Responsive

2 Comments for this entry

  • Jacob siger:

    Med en opdeling vil man formentlig ikke kunne lave kurssikring på det samlede køb samt på vedligeholdsaftaler. Dette kan fordyre købet markant – eller det modsatte. Det giver i hvert fald usikkerhed om prisen.

  • Alex Sørensen siger:

    Med pulje-indkøb kunne vi købe flere fly end kun 27 fly.
    Med 27 fly totalt kan vi hverken gøre fra eller til.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *