Der bliver masser at lave i fremtiden på Termas kompositfabrik i Grenå. Foto: Terma.

Det arbejde som Danmarks køb af F-35 fly forventes at kaste af sig til dansk forsvarsindustri, kommer sandsynligvis hovedsageligt ganske få virksomheder til gode. Det er i hvert fald virksomhedernes egen vurdering. Det fremgår af en ikke-tidligere offentliggjort evalueringsrapport om de industrielle forhold i forbindelse med valget af kampfly, som nytkampfly.dk har fået aktindsigt hos Projekt Nyt Kampfly. Vi har desuden fået aktindsigt i evalueringsrapporterne om de strategiske forhold, de militærfaglige forhold og de økonomiske forhold. Mere om det senere.

Rapporten baserer sig blandt andet på en rundspørge til de danske forsvarsvirksomheder om virksomhedernes forventninger til samarbejde med hver af de tre kampflykandidater. Og værdien af samarbejdet forventes at være størst ved F-35 (som kampflykontoret konsekvent kalder Joint Strike Fighter, red.):

“Den samlede volumen af samarbejderne med producenterne blev forventet til at være størst ved et valg af Joint Strike Fighter (ca. 23 mia, kr.), hvorimod forventingen var mindre ved et valg af Boeing (ca. 14 mia. kr.) og mindst ved et valg af Eurofighter (Ca. 13 mia. kr.).”

Kun ganske få danske forventer at få den store gevinst ud af valget af F-35:

“For så vidt angår Joint Strike Fighter, var det relativt få virksomheder som stod for op i mod 80 procent af værdiforventningerne, mens det samme antal virksomheder kun stod for ca. 45-50 procent af værdiforventningerne for de andre kandidater.”

Præcis hvordan kampflykontoret definerer “relativt få” vides ikke. Og det fremgår heller ikke hvordan de 80 procent fordeler sig blandt de relativt få. Hvis vi antager, at der er tale om fire virksomheder. Forventer de så 20 procent hver eller forventer én 50 procent og de tre andre 10 procent hver? Mon ikke det sidste er det mest sandsynlige. Og mon ikke den virksomhed, der med rette har de største værdiforventninger er Terma.

Desuden kommer industrisamarbejdet med Lockheed Martin til at basere sig på forholdsvist lille antal projekter, når man tænker på samarbejdets forventede varighed. Det var vi inde på allerede i maj sidste år, da vi i dagene efter regeringens fremlæggelse af evalueringsgrundlaget dissekerede de fire evalueringsområder i detaljer.

Dengang var vi inde på, at 50 ud af de 76 industrisamarbejdsinitiativer, som Lockheed Martin havde foreslået, blev dømt ude og ikke medtaget i evalueringen af de tre kampflykandidaters forslag til industrisamarbejde med danske forsvarsvirksomheder. Det svarer til lige knap to ud af tre projekter. 11 forslag blev dømt ude, da kampflykontoret vurderede, at de lå udenfor afviklingsområdet. Yderligere 39 forslag fik det røde kort, da de enten er eller forventedes at være afsluttet inden den forventede kontraktindgåelse senere i år. Det efterlod Lockheed Martin med 26 projekter mod Airbus/Eurofighters 30 forslag og de 68 ud af 85 forslag, som Boeing fik godkendt.

Industrisamarbejdet mellem Danmark og producenten bag det vindende fly skal relatere sig til fastholdelse og/eller udvikling af kompetencer og viden i dansk forsvarsindustri indenfor fem strategiske teknologiområder med særlig relevans for kampfly. Desuden skal industrisamarbejdet understøtte varetagelsen af de væsentlige danske sikkerhedsinteresser. Lockheed Martin og F-35/Joint Strike Fighter blev vurderet til at have den industripakke, der bedst understøttede varetagelsen af væsentlige danske sikkerhedsinteresser. Og derfor kom Lockheed Martin ud som den bedste i den industrielle evaluerings rangordning af de tre kandidater med Boeing og Super Hornet som nummer to og Eurofighter som nummer.

Hvis man ønsker at dykke mere ned i kampflykontorets evaluering af de tre kandidaters industripakker, så kan den læses her.

Og så vender vi som sagt tilbage med indlæg om de tre andre evalueringsrapporter om de strategiske forhold, de militærfaglige forhold og de økonomiske forhold.

image

Website Pin Facebook Twitter Myspace Friendfeed Technorati del.icio.us Digg Google StumbleUpon Premium Responsive

12 Comments for this entry

  • Schmidt siger:

    F-35 igen størst. Fordi Gripen ikke er med:-(

  • Kenneth siger:

    @ Schmidt

    Var det nån som hade förväntat sig att Danmark skulle få fylla orderböckerna till bristningsgränsen med amerikanska beställningar bara för att man köpte F-35? Icke sa Nicke.

    Jag skrev nån gång för mycket länge sedan att något sådant inte var att vänta. Och tyvärr, för Danmarks del, blev det så…

    Saab däremot hade stått vid sitt ord!

  • Schmidt siger:

    Ja Kenneth

  • Simon Petersen siger:

    Hvor meget modkøb var det nu SAAB endte med at ville tilbyde?

  • Gråskæg siger:

    Så vidt jeg husker stillede SAAB 180 procent i udsigt, vist i en kombination af militære og civile ydelser og komponenter.
    Kan en potentiel leverandør overhovedet tilbyde en gentlemanagreement om køb af civile og militære komponenter for et stort beløb som en del af et bindende tilbud på levering af kampfly.
    Jeg tænker på om der er forskel på om kunden kræver modkøbet eller leverandøren tilbyder industrisamarbejde til gavn for erhvervslivet i kundens land?

  • Schmidt siger:

    Lige meget Hvad, så er den del også bedre end F-35.

  • E. Petersen siger:

    Ingen overraskelse her heller. F-35 er fuldstændig oversolgt til alle lande med mindst en faktor 2 mht. modkøb.

    Boeing’s modkøbssetup var mere eller mindre fup og et direkte salg til Eurofighterprogrammet er mere eller mindre usandsynligt med flyets fremtid. Mht til andre modkøb så vi aldrig nogle reelle tal.

    Men civile modkøb er en uhyggelig svær øvelse og ender ofte med en gratis omgang til leverandørlandet og her er SAAB/Gripen aftalen med Ungarn et lysende eksempel på dette trods rigtig gode intentioner fra begge sider.

    Ungarn har ikke nogen aerospace industri så Sverige/Saab og Ungarn var enige om 110% i civile modkøb. Der blev opstillet en liste med ca. 20 firmanavne der skulle deltage i projektet.

    En årrække blev evalueringen følgende. Ca 50% af firmaerne på listen eksisterede ikke mere og mindst 3/4 af modkøbet kunne henføres til et firma(Electrolux) som producerer hårde hvidevarer.

    Men fakta er, at Electrolux allerede havde en stor produktion i landet som de, siden starten af 90erne, havde flyttet fra vestlande med høj løn til Ungarn. Produktionen var allerede udvidet løbende inden så en yderligere ekspansion ville være sket uden Gripenleasingen.

    Læg dertil at hårde hvidevare branchen er lavteknologisk og den eneste “highend” komponent er kompressoren (f.eks Danfoss) samt diverse metalrammer og polymer emner, hvor råvarene også kommer fra andre lande.

    Tilbage er løn andelen som max. er 10%-12% på et kølefrys/skab. Så det eneste Ungarn får ud af denne aftale er 10-12% i reelt modkøb mens resten af aftalen er ren “transit” men på papiret er modkøbet opfyldt 110%.

    Så civile modkøb er værdiløse med mindre der sker en reel værditilvækst i landet, svarende til de i aftalen fastsatte procentsatser.

  • Simon Petersen siger:

    @E.Petersen

    De danske regler tillader ikke at inddrage civile modkøb. Som Andreas skriver, så skal projekterne kunne relateres til kampfly for at blive godtaget. Der er “manøvrerum” indenfor fortolkningen af “relateret til…” men ikke så meget, at man kan lave civile projekter.

    Det at de tre kandidater har haft et antal projekter, der ikke er blevet godkendt er netop et udtryk for at projekterne ikke har relateret sig nok til kampfly.

    ” F-35 er fuldstændig oversolgt til alle lande med mindst en faktor 2 mht. modkøb.”

    Hvad mener du med det? Jf artiklen forventer den danske forsvarsindustri at opnå cirka 150% modkøb på F35 – hvor meget havde du forventet?

  • E. Petersen siger:

    @Simon

    Nej men det var et eksempel på hvordan et civilt modkøb bare ikke gav den ønskede effekt/value for money selvom begge parter var indstillet på at det skulle lykkes – men på papiret ser det flot ud.

    Mht. til det andet så ved vi begge to, hvor du er ansat og Terma A/S er den eneste virksomhed der, i større omfang, har fået ordrer fra LM eller fra underleverandører til JSF.

    Og i har været så flinke at oplyse at når det peaker vil det svare til 400-500 arbejdspladser eller samlet 8-10 milliarder hvis alle projekter når i mål.’

    Det er rigtig flot af Terma A/S ingen tvivl om det.

    Men det holder kun, hvis alle 3500+ stk. bygges og alle usikkerheder som er nævnt i rapporten elimineres. Det er i virkelighedens verden utopi at tro på.

    Norge allerede har rundbarberet deres modkøbestimat fra ca. 70 milliarder NOK=100% til nu 40 milliarder. Holland har heller i fået det forventede, hvorfor skulle Danmark så med det absolut mindste køb kunne fastholde den absolut højeste andel i % mht modkøb??.

    Jeg har før skrevet – ender vi på 10 milliarder i reelt modkøb skal vi være glade. Det er trods alt også det Boeing maksimalt kunne bidrage med. Og så kan vi måske få 2-3 milliarder ekstra hvis vi spiller kortene rigtigt med indkøb af de sidste 6 fly.

    Alt andet lige er vores indkøb i kroner reduceret til 18 milliarder, så de 10 milliarder virker også realistisk sammenholdt med Norge/Holland.

  • Simon Petersen siger:

    @E.Petersen

    Ja, det er jo ingen hemmelighed, hvor jeg arbejder 🙂
    Men når det drejer sig om andet end BMD/IAMD, og specielt F35, så kunne jeg lige så godt arbejde i et helt andet firma, så jeg ved faktisk ikke en bjælde om, hvordan vores forecast ser ud på de opgaver 🙂

    Jeg ved dog, at vi allerede nu har 400-450 personer, der arbejder på F35 relaterede opgaver, så de 500 er ikke langt væk. Hvor mange underleverandører vi så beskæftiger har jeg heller ingen anelse om 🙂

    Hvordan kommer du frem til de 8-10 milliarder kroner?

  • E. Petersen siger:

    Det var ikke en udregning – det var en artikel jeg læste for 1-2 år siden hvor de to tal 500 arbejdspladser og 8-10 milliarder var nævnt men jeg har ikke noget link eller lign.

    Men holdt i mod jeres egen tal for de næste 15-20 år(2019) hvor produktionen kører full scale passer det meget godt 🙂

    https://www.business.dk/industri/terma-vil-fordoble-flysalg

  • Simon Petersen siger:

    Jeg kan simpelthen ikke gennemskue om de 8-10 milliarder holder, bliver mere eller mindre.

    Men jeg er sikker på, at nogen i firmaet fokuserer laserskarpt på det 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *